Mange mennesker kæmper med angsten for at give en præsentation. I modsætning til mange af sine studerende og andre alumner elsker Linda Greve (cand.theol. '05 og nu PhD-kandidat) at give præsentationer. Hun har 5 gode råd, som vil hjælpe dig med at reducere din angst for at give en præsentation.
Linda skrev bogen ‘Den Gode Præsentation’ (2010) og afholder seminarer for personer med mange forskellige typer jobs om de forskellige præsentationsgenrer, når man skal give en præsentation for et publikum, til en jobsamtale eller når man skal sælge et produkt eller fortælle om en idé.
NØGLEORDET ER FORBEREDELSE
Det lyder måske som en selvfølge, men man bliver mindre nervøs, hvis man forbereder sig godt. Det betyder ikke, at man skal lave 15 PowerPoint slides og så lukke sin computer. Du kommer til at glemme, hvad du gerne vil sige og ender med at gentage information. Stræb efter at øve din præsentation 6 gange. Så er præsentationen frisk i din hukommelse, og du ved, hvad du skal gøre. Det vil også gøre dig mere forberedt på kommentarer og spørgsmål fra publikum.
Hvis du har en tale, som varer 3 timer, kan du selvfølgelig ikke øve dig 6 gange. I sådan et tilfælde skal du sørge for, at du kender starten på din præsentation godt. Når du ved, hvordan du skal starte, har du mere selvtillid til at fortsætte præsentationen. Publikum får indtryk af, at alt er fint. Derudover må du ikke glemme at lave en solid afslutning. Du er måske lettet over, at præsentationen er slut, men lad være med at overføre denne følelse til publikum. Undgå at slutte af med ‘det var så det hele’, eller ‘jeg håber, at I kan bruge det’. Publikum vil så forlade din præsentation med en følelse af, at det faktisk ikke var særligt meget. Du spildte ikke deres tid. Selvfølgelig var det, du sagde brugbart for dem.
At forberede sig godt betyder ikke at lære udenad. Publikum ønsker ikke at høre dig læse dit manuskript op. Det skrevne og det talte sprog er ikke det samme. Ingen forventer, at en mundtlig præsentation skal være i perfekte sætninger. Det ville lyde unaturligt. Forestil dig, at du kun har 20 sekunder i stedet for en time, hvad skal folk tage med sig fra din præsentation? At uddybe essensen gør det lettere at improvisere og håndtere, hvad der sker i lokalet.
ARBEJD PÅ EN AUTENTISK KROPSHOLDNING
Få en person, som du har tillid til, og som vil være ærlig overfor dig, til at se på dit naturlige kropssprog, mens du fortæller en historie. Hvordan er dit ansigtsudtryk? Hvad gør du med dine hænder og ben? Hvordan lyder din stemme? Ser du folk i øjnene? Når du ved, hvad du normalt gør, så ved du, hvordan du skal opføre dig, når du giver en præsentation. Jo mere autentisk du er i stand til at være, jo mere veltilpas vil dit publikum føle sig i dit selskab.
Gør det samme med en præsentation eller lav en video med dig selv. En video med dig selv afslører en masse om dine gode og dårlige vaner. Hvis det er for skræmmende at se den i realtid, kan det være tilstrækkeligt at spole den igennem. Det vil afsløre ligeså meget om, hvad din krop gør, når du bliver nervøs. For eksempel, hvis du går frem og tilbage som et dyr i bur, så vil det se fjollet ud, når filmen kører hurtigt. Du vil opdage, at du har noget, som du skal arbejde på. Eller du vil måske opdage, at hvis du gør dig lille og taler hurtigt og blidt, så vil det virke unaturligt. Publikum vil bemærke din nervøsitet, som er ubehagelig at lytte til.
DET KRÆVER VILJE AT FORBEDRE SIG
Ingen kan løbe en maraton med det samme, det kræver målrettet træning. Det samme gælder, når man skal give en præsentation. Et skridt ad gangen. Bliv ved med at evaluere dine præsentationer. Lad være med bare at sige at præsentationen gik fint, tænk over din præstation. Hvad gik godt, og hvad gik ikke så godt? Der er altid noget godt at sige, og der er altid noget at arbejde videre med. Det kræver vilje at forbedre sig. Det vil føles godt, når du hele tiden kan se, at du bliver bedre. continuous improvement
Et eksempel er overfladisk vejrtrækning under præsentationen. Det kan være meget trættende. Hvis du ikke trækker vejret normalt, får du ikke nok ilt. Det gør dig mindre nærværende og mindre skarp under præsentationen. Åndedrætsøvelser kan være en stor hjælp.
Et andet eksempel: At fortælle sig selv at man skal tale langsommere og holde flere pauser end normalt, er lettere sagt end gjort. Dit publikum har brug for tid til at tage imod det, du siger og til at tage noter. Det hjælper at lave en aftale med dig selv om, hvordan du sænker farten, når du føler, at nervøsiteten er på vej. Det kan hjælpe at tage en flaske vand med til præsentationen og beslutte, at du skal have drukket vandet i flasken, inden præsentationen er slut. Du skal ikke skynde dig at drikke det hele i den sidste del af præsentationen. I stedet skal du tage en slurk en gang imellem. Det giver publikum en pause, og du føler dig ikke ubehageligt til mode, fordi du er i færd med noget.
SNYD DIN KROP TIL SELVTILLID
En undersøgelse af kropssprog foretaget af Amy Cuddy viser, at dit hormonniveau kan blive påvirket ved simpelthen at stå på forskellige måder. Kraftfuldt kropssprog hvor du gør din krop så stor som mulig, vil få dit testosteron-niveau til at stige og få dit kortisol-niveau til at falde. Testosteron er dominans-hormonet, og et højere niveau vil få dig til at føle dig mere selvsikker. Kortisol er stress-hormonet, som har indflydelse på din nervøsitet. Mennesker har en tendens til at gøre deres krop mindre og gøre deres skuldre runde, når de er nervøse. Det vil få dit kortisol-niveau til at stige og testosteron-niveauet til at falde.
I stedet for at spænde i skuldrene, mens du går igennem dine noter i sidste øjeblik, så stil dig med et kraftfuldt kropssprog i to minutter før din præsentation. Stå på en selvsikker måde, placér dine hænder på et bord og læn dig fremad, fold dine hænder bag nakken og læn dig tilbage eller stå med stor afstand mellem fødderne, mens du strækker armene som et V eller placerer dem på dine hofter. Åbn op i stedet for at lukke af. Et kraftfuldt kropssprog vil påvirke dit hormon-niveau og få dig til at føle dig mere selvsikker og mindre nervøs. Du snyder din krop og din hjerne til at tro, at alt nok skal gå godt.
Bemærk: Du skal ikke bruge kraftfuldt kropssprog under præsentationen eller selve mødet. Det vil få dig til at virke arrogant.
FIND PETER PLYS' BEHOV
Dette trick er mest anvendeligt, når der skal sælges et produkt, eller man skal til en jobsamtale. Det er rart at forestille sig, at alle er Peter Plys. Når Jakob spørger, hvilken historie han skal fortælle, så vil Plys altid høre en historie om sig selv. Grundlæggende kan vi alle lide historier om os selv. Få nogen til at tale om sig selv eller firmaet i et stykke tid. Dette vil ret nemt afsløre deres behov, og du kan komme dem i forkøbet. I stedet for at stresse over, hvordan du gør et godt indtryk, så tænk på, hvad personen foran dig vil have. Vis, at du er den rette kandidat til jobbet, eller hvordan dit produkt vil være meget brugbart for dem. Når man fokuserer på at dække andres behov, giver det præsentationen et formål. Det vil gøre dig mindre nervøs, hvis du ved, hvad folk forventer af dig.
Derudover får du også indblik i den foretrukne terminologi, når nogen taler om sig selv eller firmaet. Det er vigtigt at bruge de rigtige ord i en samtale. Hvis du for eksempel igen og igen taler om at tjene ‘kunderne’, men personen foran dig taler om at tjene ‘klienterne’, kan det skabe uoverensstemmelser i kommunikationen mellem jer.
• I 2005 blev Linda Greve kandidat i teologi fra Aarhus Universitet.
• Har arbejdet som specialkonsulent på AU Center for Entreprenørskab og Innovation siden 2009.
• Hun har været PhD-studerende på Institut for Erhvervskommunikation siden 2010.
• Har skrevet bogen ‘Den Gode Præsentation' i 2010
• Arbejder nu for BLIVTALER
Find Linda Greve på Twitter her