Studerende forsvarer brug af ”study drugs”

Stigende fokus i samfundet på individuelle præstationer, konkurrence og effektivitet er nogle af de elementer, som forskningen peger på som årsager til, at brugen af medicin og illegale rusmidler opleves som en løsning for nogle studerende. Og det handler ikke kun om gode karakterer, men i høj grad også om at mindske følelsen af stress, træthed eller kedsomhed, viser en kvalitativ undersøgelse blandt 60 danske studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner og med et selvrapporteret forbrug af medicin eller rusmidler.

Det er dog symptomatisk, at en stor del ikke oplever brug af medicin og rusmidler som et problem, påpeger projektleder, lektor Jeanett Bjønness, fra Center for Rusmiddelforskning ved Psykologisk Institut på Aarhus BSS. Undersøgelsens resultater er bl.a. publiceret i ”Norsk sosiologisk tidsskrift” og i tidsskriftet ”Drugs: education, prevention and policy” ¹⁾.

”Brugen af medicin og rusmidler legitimerer de unge ved at sige, at de er i kontrol og at brugen er uskadelig og acceptabel på trods af, at det er ulovligt. De fokuserer i stedet på, at det er med til at gøre dem mere produktive og dermed få et godt liv. Sagt på en anden måde, så forsvarer de egen brug af rusmidler, fordi de har, hvad de anser, for de rette hensigter med det og distancerer sig fra ”misbrugerne,” siger Jeanett Bjønness og fortsætter:

”Det er en del af en bredere tendens i det vestlige, industrialiserede samfund på at stræbe imod et ”vellykket selv”, der er aktivt og effektivt.”

Studerendes brug af præstationsfremmende medicin

I USA viser forskningen, at mellem syv og 34 procent af collegestuderende bruger medicin som for eksempel Adderal og/eller Ritalin med henblik på at forbedre deres akademiske præstationer ^{Note 1)}. Disse medikamenter udskrives især til personer diagnosticeret med opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD eller ADD.

Inden for de senere år har et stigende antal studier også bekræftet lignende brug i Europa om end i mindre omfang end i USA ²⁾.

I en dansk surveyundersøgelse (Djøf, 2018) fortæller knap otte procent af de universitetsstuderende, at de har brugt præstationsfremmende midler med henblik på at præstere bedre på deres uddannelse. 21 procent af disse har brugt ADHD-medicinen Ritalin, mens 47 procent har brugt betablokkere, som normalt udskrives i forbindelse med lidelser som angina eller højt blodtryk, men som de senere år i stigende grad udskrives mod eksempelvis eksamensangst.  Mange studerende omtaler præparatet på linje med anden præstationsfremmende medicin, og derfor nævnes det også her, selv om det så vidt vides ikke hverken udveksles mellem de studerende eller handles på det sorte marked på samme måde som fx Ritalin.

75 procent af alle, der angiver, at de har anvendt præstationsfremmende midler, siger, at de har brugt midlerne i forbindelse med eksamen eller forberedelse til eksamen ³⁾.

"Alle disse begreber indikerer, at de studerende stiler imod mål, som de oplever en grad af utilstrækkelighed i forhold til, og at det at tage medicin eller rusmidler er en strategi for at strække sig mod mål, som ellers kan opleves som svære eller uopnåelige."

^{Jeanett Bjønness, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut, Aarhus BSS}

Krykke eller rollator

De unge beskriver også brugen af præstationsfremmende midler på forskellige måder. Mange har fokus på, at de præstationsfremmende midler virker skærpende, og at de bliver mere fokuserede. Virkningen af for eksempel ADHD-medicinen Ritalin beskrives af ”Philip” som en oplevelse af at blive ”strømlinet”. Andre, som ”Louise”, beskriver Ritalin-brug som en måde at ”skubbe lidt til sig selv på”. ”Axel” beskriver sit brug af Ritalin som en ”krykke”, mens ”Hanna” beskriver sin brug af betablokkere som en ”rollator”. ”Kaj” omtaler det at ryge cannabis som en måde at fjerne uddannelsesrelateret stress på – som en ”reset-knap”.

”Alle disse begreber indikerer, at de studerende stiler imod mål, som de oplever en grad af utilstrækkelighed i forhold til, og at det at tage medicin eller rusmidler er en strategi for at strække sig mod mål, som ellers kan opleves som svære eller uopnåelige,” siger Jeanett Bjønness, som dog samtidig peger på, at det kan være en svaghed i undersøgelsen, at de 60 frivillige deltagere ikke udgør et repræsentativt udsnit af danske studerende.

Sammenhæng med stigning i diagnoser

Brugen af rusmidler skal også ses i sammenhæng med, at der i de vestlige lande er sket en stigning i antal unge, som bliver diagnosticeret og medicinsk behandlet for sygdomme som ADHD, angst og depression. En del af den medicin kommer så i omløb i de unges netværk og bruges ikke medicinsk ⁵⁾.