06.10.2016 | ANDREAS G. JENSBY
Ny forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS viser en klar sammenhæng mellem forældrenes vurdering af børnenes kognitive evner og relationen mellem forældre og børn. Jo tættere en relation, jo højere vurderer forældrene børnenes evner.
Børns trivsel, faglige niveau og sociale adfærd afhænger i høj grad af forældrene, og derfor er den nye undersøgelse ifølge forskerne et vigtigt bidrag til den samlede forståelse af de mange elementer, som spiller en rolle i børns udvikling.
”Det er godt at vide, at man som forældre kan få nogle blinde pletter for, hvordan ens barn egentlig klarer sig. Vi ved, at de tidlige ”investeringer” i børnenes faglige og sociale udvikling har langtrækkende konsekvenser senere i livet, og det er selvsagt sværere at støtte barnets udvikling, hvis forældrene ikke vurderer dets evner realistisk”
Nabanita Datta Gupta - Professor
Mange studier tidligere har påvist en stærk sammenhæng mellem forskellige karakteristika målt hos børnene i 7-års alderen og deres uddannelses- og lønniveau samt mulighed for ansættelse i 30-års alderen.
Ligeledes viser undersøgelsen, at når forældrene skændes hyppigt om f.eks. økonomi, børneopdragelse og gøremål i hjemmet, ”smitter” de negative følelser af på deres vurdering af deres børn, og de bedømmer børnenes sociale adfærd hårdere. Kuriøst nok spiller forældrenes mentale tilstand også ind på den oplevede frekvens af skænderier. Mødre med psykiske problemer, stress, søvnproblemer osv. angiver således flere skænderier i parholdet, end mændene oplever.
Generelt kan forskerne også se, at mødrenes psykiske problemer – uanset om de er lægeligt diagnosticerede eller ”blot” selvrapporterede - spiller ind på, hvordan de vurderer deres børns trivsel og evner. Har moderen angivet en psykisk lidelse, viser undersøgelsen en tendens til, at de også vurderer børnenes kunnen dårligere. Det samme gælder ikke for fædrene.
Forskningen, som er publiceret i Review of Economics of the Household, baserer sig bl.a. på omfattende forløbsundersøgelser af 6000 danske familier med børn født i 1995.
Helt konkret har forskerne sammenlignet resultaterne fra de såkaldte CHIPS-tests (Children's Problem Solving), som viser børnenes sproglige og kognitive niveau, med forældrenes egne vurderinger af barnets akademiske præstation, som forældrene rapporterer om i en SDQ-test (Strengths and Difficulties Questionnaire). Eventuelle psykiatriske diagnoser hos børnene er også medtaget.
Resultaterne er korrigeret for variabler som køn, forældrenes alder, uddannelsesmæssige baggrund, arbejdssituation, indkomst, psykiske diagnoser m.m.
Professor Nabanita Datta Gupta
Aarhus BSS – Aarhus Universitet
Mail: ndg@econ.au.dk
Tlf.: 8716 5207