Sådan bliver du et politisk ikon: Greta Thunberg-metoden
Mod alle odds er det lykkedes for miljøforkæmperen Greta Thunberg at blive et politisk ikon. Professor i statskundskab Thomas Olesen fra Aarhus BSS har analyseret, hvordan det kunne ske.
10.06.2021 | INGRID MARIE FOSSUM
FOTO: Hanna Franzen, Ritzau, Scanpix
Fridays for Future er en af de største sociale bevægelser nogensinde. Det startede i det små i august 2018 med Greta Thunbergs ensomme skolestrejke foran Riksdagen. Et barn alene mod de voksne, et barn mod systemet. Men Greta Thunbergs tweet spredte sig hurtigt og bredte fænomenet ud globalt, og det ene barn i Sverige blev snart til seks millioner protesterende verden over.
Det er forbeholdt få at bryde igennem lydmuren på denne måde, opnå så meget gennemslagskraft og blive et politisk ikon. Hvordan kunne det ske for Greta Thunberg?
”Jeg har tidligere forsket i politiske ikoner som Nelson Mandela og Edward Snowden og undersøgt, hvorfor nogle personer bliver ophøjet til særlig status og bliver ikoner. Men Greta Thunberg – det er utroligt, at hun med sit umiddelbart svage udgangspunkt med manglende ressourcer, det at være et barn, og det at have en bagage af mentale udfordringer alligevel har opnået den status, hun har i dag. Det er et paradoks,” siger professor i statskundskab Thomas Olesen fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
Han har som den første lavet en videnskabelig analyse af de sociale mediers rolle i skabelsen af et politisk ikon, med Greta Thunberg som en oplagt case, da hun er et af de første politiske ikoner, som til fulde er formet i den nye sociale medievirkelighed. Analysen er publiceret i artiklen “Greta Thunberg’s iconicity: Performance and co-performance in the social media ecology” udgivet i det videnskabelige tidsskrift New Media & Society.
”Jeg blev interesseret i, hvad der sker med ikoniseringsprocessen i lyset af de nye medier, som muliggør en helt anden form for interaktion mellem ikonet og ikonets publikum. Greta Thunberg er et produkt af den nye medievirkelighed. Hvordan bliver hun til et ikon? Hvordan er de sociale medier med til at forme ikoniseringsprocessen?” spørger Thomas Olesen.
En god performance kombineres med sociale medier
Sociale medier har spillet en stor rolle, men sociale medier har ikke skabt Greta Thunberg-ikonet alene. Man er også nødt til at performe. Samtidig kan Greta Thunbergs performance ikke adskilles fra det mediemiljø, hvor den finder sted. Det er et samspil, og det er ifølge Thomas Olesen svært at forestille sig, at ikoniseringen ville have udfoldet sig på denne måde og i samme grad uden sociale medier.
Thomas Olesen fremhæver en håndfuld egenskaber ved de sociale medier, som har betydning for, hvordan ikoniseringsprocessen forløber. De reducerer omkostningerne ved at kommunikere, fremhæver visuel repræsentation, skaber nærhed mellem ikon og publikum, inkluderer et nyt og yngre publikum, og de distribuerer kommunikation på tværs af forskellige medieplatforme.
Med sociale medier er man ikke afhængig af en stor organisation med politisk eller økonomisk støtte i ryggen. Enhver kan starte et projekt og opnå et relativt stort publikum med få midler. Greta Thunberg lykkedes med at skabe stor gennemslagskraft med yderst få ressourcer.
”Der var et mulighedsrum op til valget i Sverige, hvor der var noget opmærksomhed omkring klimaspørgsmålet, og det udnyttede hun i en eller anden grad. Hendes primære investering er hendes egen lille krop. Med den og sit hjemmelavede skilt ’Skolstrejk för klimatet’ skabte hun synlighed. Det var low-cost og low-intensive aktivisme, hun lavede i begyndelsen,” siger Thomas Olesen.
Hendes budskab er godt og enkelt. “Vi barn gör ju oftast inte som ni säger åt oss att göra, vi gör som ni gör. Och eftersom ni vuxna skiter i min framtid, så gör jag det med. Jag skolstrejkar för klimatet fram till valdagen,” skrev Greta Thunberg på Twitter og postede et billede af sig selv der foran Riksdagen.
Hun fik hurtig respons fra en, som spurgte, om man måtte komme at strejke med hende. Absolut, svarede Greta. Hendes aktivisme er nem at efterligne. Skolestrejken kan også gennemføres andre steder som for eksempel foran det lokale rådhus – og er ikke afgrænset til et bestemt land. Lige så stille var der flere og flere, der strejkede med hende.
Modsat de traditionelle medier kan man med sociale medier selv styre sin performance. Man bestemmer selv, hvad man vil sige, hvilket billede man vil poste og på hvilke kanaler. Nogle er gode til debat, som Facebook, andre til billeder, som Instagram. Fælles for dem er, at de er gode til at interagere, mobilisere kræfter, inspirere og efterligne.
"Regnfrakken bliver en del af den ikoniske personlighed, fordi publikum aktivt tager den til sig og gør den til en del af Greta som ikon.
Thomas Olesen, Professor i statskundskab på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet
Samspil mellem traditionelle og sociale medier
Men man kan ikke starte så stor en bevægelse kun via sociale medier. Det kræver typisk også, at de etablerede medier – TV, radio og aviser – begynder at interessere sig for den og hjælper med udbredelsen.
”Det kender vi også fra Donald Trump, hvor Twitter har været fuldstændig afgørende for hans politiske status. Hans ekstreme politiske sprog er nået ud i de etablerede medier via Twitter. Masser af artikler er bygget op omkring hans tweets, og han har fået dækning i de traditionelle medier, fordi han var en ekstrem figur på sociale medier. Det er en del af hans mediestrategi,” siger Thomas Olesen.
Modsat Trump har Greta Thunberg ikke haft nogen strategi eller nogen forventning om, at hendes aktivisme ville blive til en af de største sociale bevægelser nogensinde. Men ligesom hos Trump opfangede de traditionelle medier hendes aktivisme på de sociale medier og kom efterhånden til at spille en vigtig rolle i udbredelsen af hendes budskab, men først efter at opmærksomheden var skabt på Twitter.
Den utrolige historie ender med, at denne enlige skoleelev skaber en global bevægelse, hvor nogle af højdepunkterne er Greta Thunbergs tale for FN og World Economic Forum, to forsider i Time Magazine og en indstilling til Nobels Fredspris.
Konverterer svagheder til styrker
”Det er åbenlyst, at Greta Thunberg i begyndelsen har alt imod sig i forhold til at blive et ikon. Børn har generelt ikke ressourcer, gennemslagskraft og pondus til at opnå den status,” siger Thomas Olesen.
Greta Thunberg er desuden meget bevidst om, at hun egentlig ikke har lyst til at være aktivist, men at hun er nødt til at træde til og tage ansvar, når de voksne ikke gør det.
Det, at hun er et barn, er dog ikke kun en ulempe, når publikum også er børn og unge. Hun bruger barnerollen politisk, og ved hjælp af de sociale medier får hun en stemme. Det muliggør, at hendes politiske kommunikation når ud til nye generationer. Af samme grund er sociale medier også blevet en vigtig del af Mette Frederiksens og andre politikeres mediestrategi. På Facebook kan man nå et yngre publikum, mens nyheder i TV og aviser primært er forbeholdt de voksne.
Der er noget på spil
Ligesom det er gennemgående for andre politiske ikoner som Nelson Mandela, Martin Luther King og Mahatma Gandhi, har Greta Thunberg også stillet sig op over for nogle, som er meget stærkere end hende selv: de politiske beslutningstagere og andre magtfulde aktører.
”En del af ikonets kraft kommer af at turde stille sig op og tage en stor risiko. For nogles vedkommende er der risiko for død og fængsling, mens Greta Thunberg, som lever i demokratiske Sverige, ikke risikerer livet, men sætter sin barndom og skolegang på spil. Så hun bringer også en form for offer, som er karakteristisk for dem, vi ophøjer til ikonisk status,” siger Thomas Olesen og fortsætter:
”Hun har handlet ud fra sin overbevisning om at ville gøre noget. Oprigtigheden i hendes bekymring for klimaet samt hendes vrede og følelserne, som hun har uden på tøjet, demonstrerer, at hun virkelig mener det og vil det. Det er helt klart en del af, at hun har fået så stor gennemslagskraft især hos det nye publikum, som findes på de sociale medier. Hun virker meget direkte og uden bagtanker.”
Fridays for Future har indtil nu arrangeret 108.000 strejker i 7.500 byer og 228 lande. I en undersøgelse opgiver 40% af de strejkende, at deres hovedkilde til inspiration er Greta Thunberg.
Samspil med følgerne
Ikoniseringen af Greta Thunberg er sket i et samspil med brugerne af de sociale medier som co-performers.
”Tidligere var det primært forbeholdt etablerede aktører som journalister og redaktører at tillægge ikoniske personligheder følelser og mening. I dag foregår forhandlingen af, hvem ikonet egentlig er, i højere grad blandt brugerne af de sociale medier, og en stor del af det ligger i det visuelle,” siger Thomas Olesen.
Greta Thunberg som det uskyldige lille barn med fletninger, gul regnfrakke og et hjemmelavet skilt neden for de store, massive stenmure på Riksdagen blev symbolet på barnet mod det store system. De første fotografier af denne scene udstillede kontrasten herimellem visuelt og passede godt ind i heltefortællingen. Publikum beskriver Greta som ’good’, ’dear’, ’sweet’ og ’hero’ i kommentarsporet på sociale medier og demonstrerer på denne måde en følelsesmæssig involvering i skabelsen af hende som ikon. Greta Thunberg er blevet selve kropsliggørelsen af klimakampen. Nu er hun merchandise, vægmalerier og så videre, og især hendes gule regnfrakke, som var et praktisk valg for hende på regnvejrsdage, er blevet gjort til et gennemgående symbol af følgerne.
”Den gule regnfrakke er et visuelt stærkt symbol. Den har en klar farve, har måske nogle konnotationer af noget nordisk, og er noget man mest forbinder med børn. Ikoniciteten er et samspil mellem det, hun gør, og hvordan publikum reagerer på det. Og regnfrakken bliver en del af den ikoniske personlighed, fordi publikum aktivt tager den til sig og gør den til en del af Greta som ikon,” siger Thomas Olesen.
Selv skaber hun en nærhed til følgerne ved at være åben om sin baggrund og sine udfordringer med Aspergers, spiseforstyrrelser og mobning. Man kan læse om Greta Thunbergs personlige oplevelser, svare hende og snakke sammen med andre brugere om dette i kommentarsporet.
Greta Thunberg har vist, at selvom hun kæmper med mange ting personligt, kan man komme igennem med noget. ’No one is too small to make a difference’, som hendes bog også hedder. Sociale medier gør det nemmere at kommunikere med et stort publikum og skabe opmærksomhed, men at skabe ikonisk resonans er stadig i høj grad afhængig af hovedpersonens handlinger og kvaliteter.
Kilde:
|