Når partier skifter holdninger, følger vælgerne med

Hvor stor en rolle spiller partierne egentlig i borgernes holdningsdannelse? Forskere fra statskundskab på Aarhus BSS, Aarhus Universitet, har ved hjælp af unikke data undersøgt, hvordan vælgerne følger deres parti, når partiet pludseligt skifter standpunkt omkring populære og veletablerede velfærdsordninger.   

08.04.2021 | INGRID MARIE FOSSUM

FOTO: Adobe Stock

”Her under corona-pandemien ser vi tydeligt, hvad det betyder, at de politiske partier er i stand til at påvirke borgernes holdninger. Borgerne er typisk villige til at følge politiske forslag, når de støttes af deres eget parti. I Danmark har der i det store og hele været en meget bred politisk opbakning til regeringens linje og altså simpelthen en høj grad af politisk konsensus om, hvordan vi skal håndtere pandemien. Det betyder, at partierne på tværs af det politiske spektrum er enige om at gennemføre corona-restriktionerne. Derfor ser vi også blandt borgerne en høj grad af opbakning til regeringens politik,” fortæller professor i statskundskab Rune Slothuus fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet.

”Den brede enighed mellem partierne er med til at gøre, at corona-tiltagene ikke skaber så stor splittelse i samfundet, som vi ser andre steder, ikke mindst i USA, hvor henholdsvis det republikanske og det demokratiske parti – og hermed deres tilhængere – er meget uenige i, hvilken politik der bør føres på området,” siger professor Rune Slothuus.

  

I den virkelige verden

Udtalelserne baserer han på sin nye forskning om, at partier i ret stort omfang har mulighed for at påvirke deres vælgeres holdninger til forskellige politiske spørgsmål. Sammen med sin kollega, adjunkt Martin Bisgaard, også fra Aarhus BSS, har han undersøgt, i hvor høj grad borgerne lytter til de politiske partier, og i hvor høj grad deres holdninger til politiske forslag bliver påvirket af, hvilke standpunkter de politiske partier tager. Sammen har de skrevet artiklen ”How Political Parties Shape Public Opinion in the Real World”, som nylig er udkommet i det anerkendte tidsskrift American Journal of Political Science.

Læg mærke til ordene ’in the Real World’. Det er det, der er det særlige ved den nye forskning. Rune Slothuus og Martin Bisgaard er nemlig lykkedes med at undersøge sammenhængen ved at se nærmere på et reelt skifte i partiernes og borgernes holdninger i den virkelige verden – frem for at benytte sig af det kontrollerede, men også delvist kunstige eksperiment, som langt de fleste tidligere studier på feltet har benyttet sig af. Mere præcist undersøgte de spørgsmål om dagpengeperioden og efterlønnen i netop det tidsrum, hvor Venstre (og for dagpengeperiodens tilfælde også Dansk Folkeparti) ændrede standpunkt i 2010 og 2011.

  

”Det er tale om ret markante skifte i borgernes holdninger, som er større, end mange ville forvente – og større, end vi har set i mange andre undersøgelser”

Professor Rune Slothuus, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS


På rette sted til det rigtige tidspunkt   

Man skal være både dygtig og heldig for at klare dette. For det første skal der være et parti, der faktisk fra den ene dag til den anden skifter standpunkt på et markant emne. Det sker ikke særlig tit. Og når det sker, er det ofte alt for sent til, at forskere kan nå at måle ændringer i folks holdninger, da det forudsætter, at man har målt holdningerne hos de samme personer allerede inden partiernes skifte. Så hvad var baggrunden for, at det lykkedes at indfange den interessante udvikling?

Rune Slothuus har i mange år interesseret sig for spørgsmålet om, hvorvidt partierne kan påvirke borgernes holdninger. I tiden efter finanskrisen i 2008 tænkte han, at han måske kunne få mulighed for at undersøge dette ved et ægte skifte i et partis holdning. Han fornemmede, at der snart ville komme en omfattende politisk debat om, hvordan vi skulle håndtere de store underskud på de offentlige finanser. Partierne ville nok være nødt til at komme med forslag til at ændre på nogle velfærdsordninger, hvilket gjorde det oplagt at spørge et panel af borgere om deres holdninger til en bred vifte af velfærdsforslag, der kunne komme på den politiske dagsorden. På den måde blev et repræsentativt udsnit af befolkningen spurgt om deres holdninger til en række forslag, allerede inden de politiske partier havde foreslået dem. 

"Vi var heldige at ramme nogle politiske forslag, der faktisk blev foreslået af partierne. På den anden side var vi måske også dygtige, fordi vi kunne tænkte grundigt over, hvad der realistisk ville ske,” siger Rune Slothuus.

   

Skiftende holdninger til efterlønnen og dagpengeperioden  

I 2011 ændrede Venstre fra den ene dag til den anden offentlig holdning til efterlønnen, da formand og daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen foreslog den afskaffet i sin nytårstale. Ligeledes gennemførte partiet et markant holdningsskifte omkring den maksimale dagpengeperiode for ledige, som den borgerlige regering sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre halverede fra 4 til 2 år.

Ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser blandt de samme respondenter både før og efter disse politiske holdningsskift viser forskernes unikke data, at borgerne i stor stil følger deres partis holdninger på disse to centrale og omdiskuterede spørgsmål i dansk politik.

I marts og april 2010 var opbakningen blandt Venstres og Dansk Folkepartis vælgere til at skære i dagpengeperioden på 0,57 på en skala fra 0 til 1. Men efter partiernes holdningsskifte steg opbakningen til 0,71. Det er en stigning på 15 procentpoint.

Med hensyn til efterlønnen var der 17 procentpoint større opbakning blandt Ventres vælgere til at afskaffe den efter Lars Løkke Rasmussens annoncering. Før partiets holdningsskifte lå vælgernes holdning på 0,69, men efter nytårstalen steg den til 0,87.

”Det er tale om ret markante skifte i borgernes holdninger, som er større, end mange ville forvente – og større, end vi har set i mange andre undersøgelser,” siger Rune Slothuus.

Forskerne kan være sikre på, at ændringen skyldes, at folk skiftede holdning og ikke parti, da det er de samme mennesker, de spørger hele vejen igennem. Desuden holdt de andre partiers vælgere fast i deres holdninger. Det var kun Venstres og Dansk Folkepartis vælgere, der ændrede holdning på disse områder.

  

Hvem påvirker hvem i vores demokrati?   

Resultatet viser, at de politiske partier har en ganske betydelig evne til at påvirke deres vælgeres holdninger, selv når det gælder en veletableret velfærdsordning, som er populær i befolkningen.

”Partierne har faktisk mulighed for at gå foran og give forslag til, hvordan vi skal løse problemerne i samfundet. Hvis de gør det, er befolkningen villig til at bakke op et langt stykke hen ad vejen,” siger Rune Slothuus.

”Denne mulighed for at påvirke giver naturligvis partilederne et særligt ansvar for at tænke over, hvilke budskaber de sender til befolkningen. Partierne kan både oplyse og manipulere borgerne. Efter præsidentvalget i USA har vi for eksempel set, hvordan præsident Donald Trump har formået at overbevise mange af sine republikanske tilhængere om, at valgresultatet er misvisende, selv om han ikke har givet skyggen af bevis for sin påstand, og selv om valgtilforordnede fra både Demokraterne og Republikanerne har afvist, at der skulle være problemer,” tilføjer Rune Slothuus.

Man kan så spørge sig, hvad det er for en mekanisme, vi har gang i her. Om borgerne følger partierne blindt, eller om skiftet er et resultat af, at partierne oplyser borgerne om de politiske emner? Rune Slothuus tror mest på det sidste. I sit store ERC-forskningsprojekt laver han mere forskning om de politiske partiers mulighed for at hjælpe borgerne med at danne politiske holdninger på et mere oplyst grundlag.