Småsultne er mere tilbøjelige til at ville hjælpe fattige

Forestil dig, at du ikke har spist noget i de sidste par timer. Det er ved at være frokosttid, og du er ved at være sulten. En e-mail tikker ind. Det er en spørgeskemaundersøgelse om politiske holdninger til velfærdsstaten. Du besvarer den hurtigt og går så til frokost. Forestil dig nu en anden situation. Du er lige kommet fra frokost. Du er godt mæt, når du sætter dig ved computeren. Samme e-mail tikker ind. Du besvarer hurtigt undersøgelsen og forsætter så med dagens gøremål. Mon dine svar vil være forskellige i disse to situationer?

En artikel publiceret i Psychological Science, et af verdens førende tidskrift for psykologi, viser, at besvarelserne rent faktisk er forskellige i de to situationer. Siden oplysningstiden har man ellers ment, at folk tog stilling til politik ved at tænke sig godt om og veje for og imod. Om man er småsulten eller ej, burde ingen forskel gøre. Men ikke desto mindre viser forskningen, at personer, der er sultne, er mere tilbøjelige til at støtte op om velfærdsstaten og ville hjælpe de fattige.

”Vi bad en gruppe forsøgspersoner faste i fire timer, hvorefter de enten fik serveret Sprite eller den sukkerfrie Sprite Zero. Altså havde den ene gruppe et højt blodsukker, mens den anden gruppe havde et lavt blodsukker, ” fortæller adjunkt Lene Aarøe fra Aarhus Universitet, som sammen med kollegaen Michael Bang Petersen står bag undersøgelsen.

”Resultaterne viser, at gruppen med et lavt blodsukker var mere tilbøjelig til at støtte en venstreorienteret velfærdspolitik end gruppen med et højt blodsukkertal. Dette udfordrer mere klassiske forestillinger om, hvilke faktorer der påvirker holdninger til moderne velfærdsspørgsmål,” fortsætter Aarøe.

Når sultne udtrykker større støtte til velfærdsstaten, så afspejler det snarere en strategi til at skaffe ressourcer til sig selv end dyb bekymring for fattiges vilkår.

Vi gør som vores forfædre, når jagten slår fejl, og sulten melder sig

De opsigtsvækkende resultater tydeliggør kroppens afgørende betydning for måden, vi tager stilling til moderne politiske spørgsmål på. For at forstå dette må vi tilbage til vores arts fortid. Politik var nemlig også en del af vores forfædres liv som jægere og samlere på den østafrikanske savanne – og det har sat sig spor i den måde, som vi i dag forholder os til politik på.

”Over menneskets evolutionshistorie har et helt afgørende problem været at sikre sig føde. For et dyr som mennesket, der lever i grupper og er exceptionelt dygtig til at begå sig socialt, er der en enestående mulighed til rådighed, hvis jagten skulle slå fejl: Man kan bede andre, der har været mere heldige, om at dele. Og skal vi tro en række antropologiske undersøgelser, så er det præcist, hvad mennesker på tværs af kloden gør,” forklarer Petersen og fortsætter:

”Budskabet er dermed, at der er en klar rationalitet i vores politiske holdninger, men det er en rationalitet, der er tilpasset fortidige omgivelser.”