Politik udvisker etniske forskelle

And eller flæskesteg? Volkswagen eller Berlingo? Grand Prix eller X-Factor? Sådanne forskellige holdninger hos familiemedlemmer og venner skaber sjældent alvorlige konflikter. Handler diskussionen derimod om Helle Thorning versus Lars Løkke kan uenighederne tage en ubehagelig drejning.  Men hvordan kan det være, at politisk tilhørsforhold kan få følelserne så meget i kog? 

Professor Michael Bang Petersen fra Aarhus BSS har sammen med kollegaer fra UC Santa Barbara og Oxford University arbejdet på at forstå, hvordan og hvorfor den menneskelige hjerne ubevidst kategoriserer politiske partier.

”Politik handler om grupper: hvem er i gruppe med hvem? Hvis man er politisk uenige, er det et signal om, at man ikke hører sammen. Alliancer og gruppedannelser har været afgørende henover menneskets evolutionshistorie, og det er derfor, at vi stadig reagerer så stærkt på det ,” siger Michael Bang Petersen. 

Det interessante er, at når hjernen modtager information om en persons politiske alliancer, ignorer den andre mulige indikationer af, hvem der er allieret med hvem. Dette gælder f.eks. en markør som etnicitet. Det er et tegn på, at vores hjerne behandler politiske holdninger som markører for medlemskab af en koalition. 

”Tilbage i stenalderen, når der var optakt til konflikt, var det vigtigt for os at vide, hvem der var med os, og hvem der var mod os. Selvom verden er fuld af sociale kategorier som DJØF'ere, ingeniører, ældre, horrorfans, så forstår hjernen kun nogle få kategorier som koalitioner. Altså, grupper af individer parate til at handle sammen og støtte hinanden i kamp,” siger Michael Bang Petersen. ”I vores forfædres lille sociale verden var politik personligt. Det var afgørende at gætte rigtigt, når det gjaldt, hvem der var allieret med hvem.” 

"Politik handler om grupper: hvem er i gruppe med hvem? Hvis man er politisk uenige, er det et signal om, at man ikke hører sammen. Alliancer og gruppedannelser har været afgørende henover menneskets evolutionshistorie, og det er derfor, at vi stadig reagerer så stærkt på det"

Michael Bang Petersen - professor, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS

Partitilknytning fjerner fokus fra race som gruppedannelsesmarkør

Disse fund, som er baseret på forsøg gennemført i USA, forklarer, hvorfor succesfulde politikere som Arnold Schwarzenegger og Barack Obama ikke behøver at have samme etniske baggrund som størstedelen af deres partitilhængere. 

I forsøgene oplevede deltagere en rolig og civiliseret diskussion mellem otte republikanere og demokrater. Hver side bestod af to farvede og to hvide personer, hvor alle udtrykte holdninger typiske for deres parti. Deltagerne blev derefter præsenteret for uddrag fra diskussionen og spurgt om, hvilke personer der stod bag de forskellige holdninger. Resultatet viste, at deltagerne spontant kategoriserede personerne efter deres politiske parti og ikke efter etnicitet. 

Dette er interessant, da vi ellers er tilbøjelige til spontant at kategorisere mennesker efter etnicitet i situationer, hvor der ikke er andre alliancemarkører til stede. I situationer, hvor der netop findes andre markører (såsom partitilhørsforhold), udviskes den ubevidste tendens til at gruppere individer efter etnicitet. 

For at se, om det samme gjorde sig gældende ved alder og køn, lavede forskerne et tilsvarende forsøg med henholdsvis unge og gamle, mænd og kvinder. Som forventet var resultatet ikke det samme. Da alder og køn var afgørende kategorier hos vores jæger-samler-forfædre, f.eks. i pardannelse, forældreskab, jagt og krig, placerer vi som moderne mennesker stadig ubevidst mennesker i grupper efter køn og alder.