Partistøtter motiveres mere af identitet og fællesskab end konkret politik

Politisk engagement afhænger i høj grad af partiidentifikation. Men er det egentlig partiets politik, som er afgørende for partistøtterne, eller er det snarere tilknytning forstået som social identitet, svarende til det, vi ser hos fans til et fodboldhold?  

12.06.2015 | INGRID MARIE FOSSUM

Ny forskning udgivet i verdens førende politologiske tidsskrift peger på, at politisk engagement drives frem af behovet for at forsvare partiets status samt den sociale gruppeidentitet, som partiidentifikation repræsenterer. Holdninger og ideologi har derimod meget mindre betydning, når det gælder at forstå linket mellem partiidentifikation og politisk engagement.

Partiidentifikation er en af de mest centrale faktorer, når det handler om at forstå stemmeadfærd, politisk engagement og deltagelse samt politikernes spillerum til at påvirke folks holdninger. Der er imidlertid fortsat forskningsmæssig uenighed om, hvorvidt partiidentifikation i bund og grund er ekspressiv eller instrumentel, dvs. om den er udtryk for en social identitet, som når fans holder med et sportshold, eller om den snarere afspejler en løbende vurdering af partiets synspunkter og graden af overensstemmelse mellem partiets politik og partigængernes personlige holdninger.

"Partiidentifikation kan udgøre, en meget magtfuld drivkraft bag politisk deltagelse i valgkampagner og følelsesmæssig involvering."

Lene Aarøe - lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS

Partitilhængere i følelsernes vold

På baggrund af en række undersøgelser, der ser på politisk deltagelse i kampagneaktiviteter i USA, forsøger Lene Aarøe fra Aarhus BSS og hendes amerikanske medforfattere at bidrage til denne debat. De finder, at identifikation med et bestemt parti har større betydning for deltagelse og engagement i politiske kampagner end personlige holdninger og ideologisk selvopfattelse. Det gælder også for almindelige menneskers følelsesmæssige engagement i politik.

”Mere konkret viser vores analyser, at de med stærk social partiidentifikation bliver mere vrede, når et valgnederlag truer, og mere glade, når det modsatte gør sig gældende, end de med svag social partiidentifikation,” siger Lene Aarøe.

”Derimod er personer med stærke holdninger ikke mere følelsesmæssigt oprevet end andre, når det parti, der traditionelt forsvarer disse holdninger, ser ud til at skulle sejre eller lide nederlag.”

Hvad betyder resultaterne i et demokratisk perspektiv?

”Vores resultater peger på, at i amerikansk politik er den sociale identitet, som partiidentifikation kan udgøre, en meget magtfuld drivkraft bag politisk deltagelse i valgkampagner og følelsesmæssig involvering. Undersøgelsen indikerer, at den ekspressive partiidentifikation udgør en vigtig motor for demokratisk engagement og motiverer partitilhængerne til at involvere sig i politiske valgkampagner,” siger Lene Aarøe.

Fra et demokratisk perspektiv er det dog vigtigt at være opmærksom på, at den ekspressive partiidentifikation bliver problematisk, hvis den er helt afkoblet fra politiske holdninger og vurderinger af partiernes politiske standpunkter.

”I den situation kan partitilhængerne blive sårbare. De kan risikere at blive forført af tom kampagneretorik og mobiliseret på vegne af politiske kandidater, der har helt andre politiske holdninger end dem selv,” siger Lene Aarøe.

FAKTA:

Artiklen ’Expressive Partisanship: Campaign Involvement, Political Emotion, and Partisan Identity’ blev publiceret i American Political Science Review. 

Forfatterne bag artiklen er Leonie Huddy, Stony Brook University, Lilliana Mason, Rugers University og Lene Aarøe, Aarhus Universitet.

American Political Science Review regnes for det førende politologiske tidsskrift.