09.10.2018 | MIA ULVGRAVEN
Mænd med store overkroppe er tilbøjelige til at gå ind for ulighed i samfundet og en begrænset omfordeling af ressourcerne. Det konkluderer professor Michael Bang Petersen og lektor Lasse Laustsen fra Institut for Statskundskab i et studie, der er publiceret i tidsskriftet Political Psychology.
”Resultaterne gør op med den forestilling, at vi danner vores holdninger ud fra logik og fornuft. Vores politiske ståsted er præget af intuitioner skabt af et stenaldersind,” siger Michael Bang Petersen.
Den nye forskning handler om mennesker, men tager teoretisk udgangspunkt i et af de bedst dokumenterede fund inden for dyreadfærd: Dyr håndterer konflikter på baggrund af deres fysiske formåen. Er dyr større og stærkere end deres modstandere, er de tilbøjelige til at forsøge at hævde sig i kampen for status og ressourcer. Er de svagere, er de til gengæld tilbøjelige til at trække sig fra konflikterne. Det samme gælder for mænd i mange konfliktsituationer. Også i politiske konflikter, hvor det handler om omfordeling af samfundets ressourcer, viser Aarhus BSS-forskernes nye resultater.
”Det var hensigtsmæssigt i en fjern fortid, men det er irrationelt i vor tids politiske ressourcekonflikter. Nu spiller den fysiske kampstyrke næppe nogen væsentlig rolle for, hvor stor en andel af samfundets ressourcer, man kan tilegne sig. Alligevel viser vores data altså, at fysisk styrke stadig påvirker mænds fordelingspolitiske ståsted,” siger Lasse Laustsen.
De nye resultater kan være med til at forklare det paradoks, at der er fattige mænd, der politisk går ind for økonomisk ulighed, selvom en større omfordeling umiddelbart ville være i deres interesse, mener forskerne.
”Vores analyser tyder på, at de regner med, at de ved egen hjælp vil være i stand til at stige i hierarkiet. Og når først de selv kommer til tops i hierarkiet, vil et ulige samfund øge deres chancer for at bevare den position,” siger Lasse Laustsen.
"Resultaterne gør op med den forestilling, at vi danner vores holdninger ud fra logik og fornuft. Vores politiske ståsted er præget af intuitioner skabt af et stenaldersind"
Michael Bang Pedersen - professor, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS
Undersøgelsen omfatter både mænd og kvinder, men hos kvinderne er der ingen sammenhæng mellem fysisk styrke og politisk holdning. Det stemmer ifølge forskerne overens med den antagelse, at det er vores urinstinkter, der stadig påvirker os, når vi forholder os til moderne politik. Mens mænd ligesom andre handyr har brugt muskler i kampen om status, har kvinder gennem evolutionen udviklet andre strategier, der tager højde for deres mindre styrke.
”Derfor er det i sig selv et vigtigt resultat, at vi ikke ser sammenhængen blandt kvinder,” siger Michael Bang Petersen.
Forskerne mener, at deres resultater underbygger værdien af at inddrage såvel dyreadfærd som evolutionsteori i undersøgelser af politisk adfærd.
”Det er vigtig viden, hvis vi vil forstå, hvordan vores politiske holdninger formes. Der er andet end fornuften, der spiller ind. Vores intuitioner er tilpasset et andet miljø end det, som vi lever i i dag. Vi er stadig præget af et gammelt stenaldersind, og vi må anerkende, at vi blot er én dyrerace mellem en masse andre. Også når vi forholder os til moderne politik,” siger Lasse Laustsen.
Forskerne kan ikke med absolut sikkerhed sige, at påvirkningen udelukkende går den ene vej – fra fysisk styrke til politisk holdning. Påvirkningen kan også ske den modsatte vej.
”Vi kan ikke afvise, at borgerlige holdninger også får mænd til at gå mere i fitnesscenter. Men når det er sagt, er der stærke indikationer for, at det rent faktisk er fysikken, der påvirker holdningerne og ikke omvendt,” siger Michael Bang Petersen.
Tidligere forskning har vist, at en mand bliver mere aggressiv i takt med, at han øger sin fysiske styrke. Anden forskning har også vist, at der er sammenhæng mellem mænds fysiske styrke og holdninger til ulighed, selv når man tager højde for, hvor meget de træner. Endelig indeholder det nye studie et eksperiment blandt en gruppe mænd, der trænede overkropsstyrke i to måneder. De mænd blev mere positive over for ulighed i løbet af perioden.
Undersøgelsen bygger på data fra 6349 personer fra forskellige lande. 1875 respondenter er danskere, mens resten er hviderussere bosat i Litauen, amerikanere, venezuelanere, ukrainere og polakker. Oplysningerne er indsamlet i årene 2012-2017, hvor forskerne i forbindelse med studier af forskellige politiske holdninger også har spurgt til og undersøgt respondenternes fysiske styrke.
”Nu har vi samlet det her materiale i én samlet analyse, blandt andet for at efterprøve forskning, som jeg tidligere har lavet,” siger Michael Bang Petersen.
Der er tidligere lavet studier af sammenhængen mellem mænds fysiske styrke og deres holdning til graden af lighed i samfundet, men resultaterne har peget i forskellige retninger. Blandt andet har Michael Bang Petersen i en tidligere undersøgelse konstateret, at fysisk styrke kun øger støtten til ulighed blandt rige mænd, mens fysisk styrke svækker støtten blandt fattige mænd.
”Denne gang har vi et større datagrundlag, og vores mål for fysisk styrke er mere objektive end i det tidligere studie. I en international sammenhæng er det den mest omfattende undersøgelse, der er lavet, og vi finder her en entydig sammenhæng mellem mænds fysiske styrke og støtten til ulighed,” siger Michael Bang Petersen.
Dataene stammer fra 12 forskellige undersøgelser, hvor metoderne har varieret. I spørgeskemaundersøgelser er deltagerne blevet bedt om selv at vurdere deres styrke sammenlignet med andre af samme køn, mens det i laboratorie-undersøgelser har været muligt at måle overarme, brystkasser og styrken af deltagernes håndtryk.
”De objektive laboratorie-undersøgelser viser faktisk en kraftigere sammenhæng mellem fysisk styrke og politisk holdning end respondenternes egne subjektive vurderinger. Det bekræfter os i, at det rent faktisk er rå fysisk styrke, der er den afgørende faktor,” slutter Lasse Laustsen.