21.03.2017 | INGRID MARIE FOSSUM
Igennem historien er der set eksempler på bred folkelig opbakning til dominerende ledere – Hitler og Churchill er fremtrædende eksempler dog med hvert sit historiske eftermæle. Tilsvarende er Trump i USA, Erdogan i Tyrkiet og Duterte i Filippinerne eksempler på nutidige ledere med en autoritær ledelsesstil, der nyder stor folkelig opbakning. Men hvad fører til, at en stor del af et samfund til tider støtter op om autoritære og dominerende ledere?
En populær forestilling har været, at dominerende ledere støttes af dem, der frygter nye situationer og trusler. Men ny forskning fra Aarhus BSS viser, at opbakningen til dominerende ledere ikke stammer fra frygt, men fra et ønske om at håndtere landets konflikter med aggressive midler. Forskningen er netop udkommet i tidsskriftet Political Psychology.
Tidligere forskning har vist, at nogle mennesker er prædisponerede til at opfatte verden som et konfliktfyldt sted. Men når kriser rammer – som f.eks. terroristangreb, eller den nuværende situation i USA, hvor mange hvide føler, at deres arbejdspladser trues af mexicanske immigranter –, bliver konfliktopfattelser mere udbredte. Og når det sker, vil en væsentlig del af befolkningen dele opfattelsen af, at verden grundlæggende er præget af gruppekonflikt og derfor se et behov for en dominerende lederskikkelse.
”Vores forskning tyder på, at det at støtte en dominerende leder er et signal om, at man er klar til at løse konflikten ved angreb fremfor forsvar. Det kan altså give grund til at være bekymret, når autoritære ledere træder frem på verdensscenen. Bag den dominerende leder står et kampklart folk, som ønsker at eskalere konflikter,”
Michael Bang Petersen - Professor i statskundskab, der sammen med adjunkt i statskundskab Lasse Laustsen står bag den nye forskning.
Som noget nyt undersøger Laustsen og Petersen sammenhængen mellem opfattelsen af konflikt og valget af ledertype i en virkelig konfliktsituation fra et af verdens brændpunkter. Da Krim-konflikten mellem Rusland og Ukraine var på sit højeste i foråret 2014, benyttede de chancen til at undersøge, hvordan virkelige konfliktkontekster påvirker borgernes ønsker om en dominerende leder – modsat tidligere studier, som hovedsageligt er udført blandt borgere, der lever i mere trygge rammer.
I undersøgelsen brugte forskerne en lang række metoder – blandt andet små økonomiske spil – til at måle, i hvilken grad deltagerne opfattede en aggressiv strategi som generelt gavnlig. Deltagerne blev så spurgt, hvilken ledertype de foretrak. Og jo mere personerne generelt opfattede en aggressiv strategi som gavnlig, jo mere foretrak de den dominerende leder.
Desuden blev de 1000 ukrainere og 1000 polakker (kontrolgruppen) spurgt, om de havde følt vrede eller had den seneste uge, eller om de havde været bange. Undersøgelsen viste, at jo mere ukrainere bosat i de konfliktramte områder havde følt aggressive følelser som had og vrede i løbet af den sidste uge, desto mere foretrak de en dominerende person som leder.
”Vi ser, at dem, der har været vrede og har følt had, vælger en dominerende leder, når de er bosat i selve konfliktområdet på Krim, men ikke når de bor andre steder i Ukraine. Det viser, hvordan ønsket om den stærke leder skabes som et samspil mellem borgernes egne opfattelser og den konkrete kontekst, de står i,” siger Lasse Laustsen.
Laustsen og Petersens forskning viser, at sammenhængen mellem valget af dominerende ledere og konfliktsituation er klar:
”Oplever man at befinde sig i en konfliktsituation, er det kun, hvis man selv er prædisponeret for en aggressiv strategi og et ønske om en optrappet konflikt, at man foretrækker dominerende ledere. I alle andre tilfælde ser vi ikke nogen øget tilslutning til dominerende ledertyper,” siger Lasse Laustsen.
Lasse Laustsen, adjunkt i statskundskab, Aarhus BSS
ll@ps.au.dk
8716 5587
Michael Bang Petersen, professor i statskundskab, Aarhus BSS
michael@ps.au.dk
8716 5729
Originalartiklen findes her:
onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/pops.12403/abstract