Er en kompetent leder også en god ven?

Forestil dig, at vi skruer tiden tilbage til 1700-tallet. Du er ombord på et skib langt ude i det åbne hav. I nærheden lurer pirater, klar til at angribe. Hvem ville du sætte din lid til som kaptajn på skibet? Den venlige og milde John? Eller Christopher, der med sit firkantede kæbeparti, buskede øjenbryn og tynde læber udstråler dominans og fysisk styrke? Sandsynligvis ville du vælge Christopher.

Men hvorfor egentlig? Når vi trues udefra af en anden gruppe, ligger det dybt i os, at der er brug for en stærk leder til at tage styringen. Mere eller mindre ubevidst lader vi os påvirke af lederes og politiske kandidaters udseende, og vi favoriserer forskellige typer af træk ved ledere afhængig af, om der er fredstid eller krig.

Forskerne Lasse Laustsen og Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet har nu tilføjet en ekstra dimension til denne indsigt i en artikel publiceret i det anerkendte tidsskrift Evolution and Human Behavior. De viser, at præferencer i lederes udseende hænger sammen med konteksten, men også med vores forskellige opfattelser af social konflikt. Samtidig undersøger de, hvorvidt den gode leder også udgør en god ven.

Vi vælger dominante venner fra

Det er ikke sådan, at vi generelt foretrækker mennesker, der ser dominerende ud. Er vi på jagt efter en ven, eksisterer denne præference ikke. Som venner står man hinanden nær, og de tætte bånd gør, at man nemmere kan udnyttes af den selvoptagede, muligvis utroværdige og upålidelige dominerende type. De fleste foretrækker derfor ikke-dominerende, samarbejdsvillige personer som venner. Går vi tilbage til scenariet på skibet, foretrækker de fleste således at dele kahyt med John, uanset om der er farer, der truer.

Det er mest i konflikter os mennesker imellem, at vi har brug for en lederfigur, der kan føre an i den fælles kamp mod fjenden. Kampen mod naturen kalder derimod ikke på den samme dominerende ledertype. Udgøres truslen ombord på skibet i stedet af en storm, foretrækker vi nemlig en leder, der kan skabe gode relationer inden for gruppen. Den dominerende leder kan alligevel ikke hamle op mod naturkræfterne.