Uddannelse kan skabe nye job

Højtuddannede medarbejdere med forskellig faglig baggrund kan være med til at skabe høj vækst i små og mellemstore virksomheder. En vækst, som skaber nye job, flere investeringer og et bolværk mod konkurs.

01.10.2020 | SANNE OPSTRUP WEDEL

En af Europas fremtrædende uddannelsestænkere, Gert Biesta, har engang sagt, at uddannelse altid involverer en risiko, da det ikke handler om at fylde en spand, men om at tænde et bål. 

Forstået sådan, at det formelt handler om at fylde kompetencer på de studerende, men reelt om at tænde en appetit på viden – en lyst til at videreuddanne sig til gavn for både sig selv og samfundet.

Men løbende har både politikere og meningsdannere sået tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at investere i uddannelse, ligesom det løbende bliver debatteret, om vi uddanner for mange akademikere1). Flere undersøgelser2) har vist, at uddannelse er en rigtig god forretning ikke kun for den enkelte, men også for samfundet3), og nu viser et nyt studie fra Aarhus BSS, at det også kan være en god forretning for virksomheder.

”Højtuddannede medarbejdere med forskellig faglig baggrund kan være med til at skabe høj vækst og dermed ser det ud til, at uddannelse kan skabe nye job,” fortæller Carita Mirjami Eklund, postdoc ved Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS.

Kompetencer er nøglen til vækst

Hun står bag studiet “Why do some SME's become high-growth firms? The role of employee competences”4), som er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Intellectual Capital, og som undersøger, om medarbejdernes kompetencer kan forklare den høje vækst i hurtigt voksende SMV’er.

Spørgsmålet bliver besvaret ved at undersøge5) virksomhedernes såkaldte immaterielle kapital og specialiserede viden for at vurdere, hvorvidt disse viden-kompetencer understøtter sandsynligheden for at blive et firma med høj vækst, som er defineret som de 5 til 10 pct. hurtigst voksende virksomheder.

Den immaterielle kapital, som vedrører virksomhedens egne medarbejdere, består af tre typer af kapital:

  • Forskning og udvikling (R&D)
  • Marketing & management (organisatorisk kapital)
  • Informations- og kommunikationsteknologi (ICT)

Den specialiserede viden relaterer sig til andelen af højtuddannede blandt medarbejderne, dvs. ansatte med enten en kandidat- eller ph.d.-grad og deres uddannelsesbaggrund.

”Hypoteserne er, at højtuddannede medarbejdere har betydning for en virksomheds vækstpotentiale, at den immaterielle kapital påvirker sandsynligheden for høj vækst positivt, og at forskellige uddannelsesbaggrunde understøtter høj vækst – og de bliver alle bekræftet i studiet,” fortæller Carita Mirjami Eklund.

 

”Nogle forskere argumenterer for, at disse virksomheder er ’one hit wonders’, som dermed ikke er interessante for investorer. Ikke desto mindre finder dette studie, at tidligere høj vækst er positivt forbundet med ny høj vækst, således at hurtigst voksende virksomheder kan gentage den ekstraordinære vækst og skabe endnu flere nye job og værdi til investorerne.”

Carita Mirjami Eklund, postdoc, Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS    


Uddannelse og finansielle kriser

Højtuddannede medarbejdere med forskellig faglig baggrund kan altså være med til at skabe høj vækst, og derfor skal ejerlederne turde udvikle forretningen med nogle, der ofte er klogere end dem selv på nogle væsentlige områder. Det gælder ikke blot til daglig, men også under og efter finansielle kriser, hvor studiet viser, at andelen af højtuddannede medarbejdere er én af de faktorer, der forudsiger høj vækst. Men samtidig er det ikke ensbetydende med, at man straks skal fyre alle i sin virksomhed, der ikke har en kandidatgrad.

”Et højt uddannelsesniveau er kun én forudsigende faktor for høj vækst. Virksomhedens størrelse, medarbejderloyalitet og arbejdsmiljø har for eksempel også betydning for en virksomhed overlevelse, men disse faktorer kan ikke måles med de foreliggende data,” forklarer Carita Mirjami Eklund.

Desuden viser studiet, at uddannelsesmæssig diversitet – altså forskellige faglige baggrunde – forudsiger høj vækst under og efter en krise og således er et væsentligt parameter ift. at få virksomheden på fode igen.

”Ejer man for eksempel et ingeniørfirma, skal man også ansætte folk med humanistisk baggrund eller en business-uddannelse for at gøre sit produkt mere tilgængeligt for markedet – nøjagtigt som Apple dygtigt gjorde det. Og det gælder ikke mindst, hvis man vil gøre sin virksomhed mindre sårbar ved at lave sit produkt til en service,” siger Carita Mirjami Eklund og bruger sin egen optiker som eksempel:

Egentligt ville hun kun have købt ét par briller, men med et brilleabonnement får hun nu tre par briller eller solbriller til en fast månedlig pris. Abonnementet giver således en masse fordele, der ikke ville være fulgt med, hvis hun bare var gået ind i butikken og havde købt ét par briller. Bl.a. inkluderer abonnement gratis udskiftning af glas, når styrken forandrer sig og altså mulighed for at vælge tre forskellige par briller, der passer til forskellige lejligheder.

”Det er en slags all inclusive, hvor de også tjener penge på mig under coronakrisen, fordi den månedlige ydelse ligger fast, og jeg er faktisk ret sikker på, at det ikke var optikeren selv, der kom med den idé,” siger hun.

Lyt også til podcast: Innovation

Organisatorisk kapital er vigtigst

Hvis virksomhedslederne skal prioritere kapital-typerne, viser studiet, at især marketing & management, dvs. den organisatoriske kapital, er vigtig for vækst – og kompetencerne er på kandidat- eller ph.d.-niveau.

”Marketing får kunderne til at købe virksomhedens produkter frem for konkurrenternes, og management er limen, der binder virksomheden sammen. Bl.a. ved at sørge for, at medarbejderne arbejder med det, de er gode til, så deres kompetencer bruges på bedste vis,” siger Carita Mirjami Eklund.

Forskning og udvikling (R&D) er uvæsentligt under finansielle kriser, men til gengæld vigtigt både før og efter, mens informations- og kommunikationsteknologi (ICT) altid har en positiv og væsentlig indflydelse på vækst. Dog har kun få virksomheder denne kapital, som oftest købes eksternt, og også derfor bliver den organisatoriske kapital den væsentligste.

Vækst-virksomheder skaber job

Denne viden er ifølge Carita Mirjami Eklund vigtig for virksomhederne, men også for samfundet, fordi virksomheder med høj vækst styrker det samlede erhvervsliv ved at være dem, der skaber flest reelle nye job – dvs. ikke blot funktioner, hvor en ny medarbejder erstatter en tidligere ansat, men reel, ny beskæftigelse.

”Høj beskæftigelse er et vigtigt parameter for at inddrive skatter til at finansiere den meget dyre velfærdsstat, og samtidig er den høje vækst et værn mod konkurs og et vigtigt signal til mulige investorer, der selvfølgelig hellere vil investere i en vækstvirksomhed end i et firma, der ikke vækster,” siger Carita Mirjami Eklund og tilføjer:

”Nogle forskere argumenterer for, at disse virksomheder er ’one hit wonders’, som dermed ikke er interessante for investorer. Ikke desto mindre finder dette studie, at tidligere høj vækst er positivt forbundet med ny høj vækst, således at hurtigst voksende virksomheder kan gentage den ekstraordinære vækst og skabe endnu flere nye job og værdi til investorerne.”

Kilder:

  1. Se bla ROCKWOOL Fonden.
  2. Bl.a. udarbejdede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i 2018 en analyse, der viser, at alle uddannelser tjener sig selv hjem, og at der derfor ingen ræson er i at spare på uddannelse. I 2015 lavede AE desuden en analyse af livsindkomster, som også viser, at uddannelse er en god forretning for både den enkelte og for samfundet. Også ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed slog i 2018 fast, at det kan betale sig for vores samfund at investere i uddannelse, da mere uddannelse giver højere økonomisk vækst.
  3. Det gælder også for universitetsuddannelserne, som giver et stort samfundsøkonomisk afkast – i gennemsnit en gevinst på ca. fire mio. kr. for hver kandidat, viser en analyse fra Udvalget for bedre Universitetsuddannelser fra 2018.
  4. Eklund, C.M. (2020). ”Why do some SME’s become high-growth firms? The role of employee competences.” Journal of Intellectual Capital. Forskningsprojektet er støttet af Niilo Helander Foundation, OP Research Foundation og det EU-finansierede Globalinfo Project.
  5. Studiet bruger registerdata fra Danmarks Statistik fra 2005 til 2013 for 206.000 årsværk i danske virksomheder.