03.12.2019 | INGRID MARIE FOSSUM
”Desværre har Trump ført en linje i sin handelspolitik, som vi økonomer ved er meget, meget skadelig,” siger professor i økonomi ved Aarhus BSS Christian Bjørnskov, som i det videnskabelige tidsskrift Samfundsøkonomen har analyseret den amerikanske præsident Donald Trumps handelspolitik.
”Trump fører en slags merkantilisme, som vi økonomer har brugt de seneste 200 år på at gøre op med. Det er en politik, der hviler på nogle fundamentale misforståelser,” fortsætter han.
Siden slutningen af 80’erne har Donald Trump været fortaler for, at der skal være balance i udenrigshandlen – og helst at USA skal komme ud med et overskud, således at de eksporterer mere, end de importerer. Hvis ikke, mener Donald Trump, at lande som har et handelsoverskud over for USA, gør noget ondt ved de forenede stater.
”Det er en total fejlanalyse, men Trump kan ikke lide den slags ubalance,” siger Christian Bjørnskov.
Den amerikanske præsident kan heller ikke lide at blive sagt imod, og som økonomisk rådgiver har han ansat en af de få økonomer, som går ind for den samme protektionistiske handelspolitik som ham selv. Som andre i Donald Trumps stab, der havde et andet syn på handelspolitikken end præsidenten, fyrede han sidste år chefen for hans økonomiske rådgivere.
Men hvorfor handler Donald Trump som han gør, når al forskning og erfaring siger, det er en dårlig idé, og at det faktisk gør USA fattigere? Og selv om 1.100 økonomer (herunder flere nobelprismodtagere) har skrevet under på et brev, hvor de advarer mod Donald Trumps handelspolitik?
"Når den største økonomi i verden (USA) bliver fattigere, køber de mindre andre steder fra – og således påvirkes hele verdensøkonomien, inklusive Danmark."
Christian Bjørnskov, professor, Institut for Økonomi, Aarhus BSS
USA’s præsident forsøger at beskytte amerikanske arbejdspladser ved at pålægge told på udenlandske varer for således at tvinge amerikanske virksomheder til at benytte de amerikanske producenter i stedet for. Dermed opretholdes arbejdspladser inden for disse områder (fx stål og aluminium). Men det ender altid med at give bagslag.
Tag for eksempel ståltolden på 25 procent, som oprindeligt blev indført for at ramme Kina (som Donald Trump ser som en trussel mod USA’s sikkerhed). Den ramte også en række militært allierede (Canada, EU, Sydkorea, Mexico og Brasilien) og i sidste ende også USA selv.
For eksempel måtte det store, amerikanske stålfirma Alcoa selv betale tolden for den del af stålproduktionen, som de har i Canada. Desuden leverede de også typer af stål, som de ikke selv producerer, men blev nødt til at importere fra andre lande. Alt i alt blev de økonomiske omkostninger for Alcoa 100 millioner kroner. (Deres overskud blev reduceret med 12 procent som en konsekvens af ståltolden). Faktisk har USA slet ikke kapacitet til at dække sit eget forbrug af stål, udtaler Alcoas præsident til Reuters.
Et andet eksempel er fra flyindustrien, hvor Donald Trump indførte told på 292 procent på canadiske fly. Bagslaget kom i form af, at det amerikanske Delta Airlines havde bestilt 75 fly fra netop et canadisk selskab, Bombardier, som nu var blevet meget dyrere. Desuden i form af, at motorerne til Bombardier-flyene faktisk blev produceret i USA.
Handelsbarrierer risikerer ikke kun at give bagslag inden for de enkelte industrier, men ender også med at koste andre steder i samfundsøkonomien. Adskillige studier viser, at protektionisme har meget store økonomiske omkostninger for samfundet. Et kendt eksempel er fra 2009, hvor Barack Obama lagde en straftold på kinesiske dæk. Dette kostede det amerikanske samfund 900.000 dollars per job i den tilsvarende amerikanske industri!
Ligeledes viser en analyse, at Donald Trumps ståltold nok beskytter ca. 33.000 jobs, men til gengæld risikerer at ødelægge 179.000 andre jobs i industrien, som bruger stål og aluminium.
Samfundet rammes både, fordi forbrugernes købekraft reduceres, og fordi landet taber arbejdspladser i andre sektorer end dem, handelsbarriererne er sat ind for at beskytte.
Donald Trumps handelspolitik får desværre også en social slagside, da det især er arbejdspladser i lavtlønnede jobs i økonomisk hårdt ramte områder af USA, der forsvinder. Dette gælder 2/3 af de jobs, der ødelægges på kort til mellemlangt sigt, for eksempel som da General Motors måtte nedlægge bilproduktionen i Ohio.
Almindelige borgere rammes også ved at bilpriserne stiger med 300 dollars pr. bil og vaskemaskiner også bliver dyrere som følge af told på stålimport og på vaskemaskiner.
Eksempler på Trumps handelsbarrierer:
Told på: | Mål: | Ekstra toldsats: |
---|---|---|
Passagerfly | Bombardier, Canada | 292 pct. |
Stål | Kinesiske stålproducenter | 25 pct. |
Aluminium | Flere lande | 10 pct. |
Solpaneler | Kinesiske varer | 30 pct. |
Vaskemaskiner | Koreanske vaskemaskiner | 20-50 pct. |
Forskellige varer | Kinesiske importører, 800 linjer | 25 pct. |
Danske virksomheder er også ramt af Donald Trumps handelspolitik. Både som direkte følge af de øgede toldsatser, men også, fordi den internationale økonomi som helhed er påvirket.
”Når det går dårligt for USA, kommer det til en vis grad til at gå dårligt for resten af verden. Når den største økonomi i verden (USA) bliver fattigere, køber de mindre andre steder fra – og således påvirkes hele verdensøkonomien, inklusive Danmark,” siger Christian Bjørnskov.
”Dog kan nogle danske virksomheder blive bedre stillet, fordi der kan åbne sig nye markeder, som normalt besiddes af f.eks. Kina, men som nu er blokkeret for dem som følge af Trumps barrierer,” fortsætter han.
Når Storbritannien forlader EU som et resultat af Brexit, kan det også få konsekvenser. Storbritannien vægtede tungt i EU som et stort land med klare frihandelspræferencer. Når de ikke længere er med, kan handelspolitikken komme til at tage en anden drejning. Frankrig har tradition for en protektionistisk handelspolitik, og præsident Emmanuel Macron har ved flere lejligheder vist tilløb i den retning. Også andre europæiske lande deler denne holdning.
Hvordan fremtiden ser ud for verdensøkonomien, afhænger ifølge Christian Bjørnskov af, hvem der bliver præsidentkandidater ved det næste amerikanske valg.
”I USA er begge partier blevet meget polariserede. Republikanerne har valgt en meget højreorienteret præsident, og som det ser ud nu, står demokraterne til at vælge en meget venstreorienteret kandidat. Men selv hvis demokraterne vælger den venstreorienterede Elizabeth Warren, er vi faktisk lige langt, fordi hun vil føre den samme slags protektionistisk handelspolitik som Trump,” forklarer Christian Bjørnskov.
Hvor politikerne befinder sig på den politiske skala, hænger nemlig ikke nødvendigvis sammen med deres handelspolitik. Den har tradition for at være meget personafhængig og hænger ofte sammen med, hvilke stater politikerne kommer fra, og dermed hvilke særinteresser de er tæt på, og følger altså ikke de sædvanlige partiskel.
Vælger demokraterne en centrumssøgende politiker, og vælger republikanerne en anden kandidat end den højrepopulistiske Donald Trump, er der derimod håb forude, mener Christian Bjørnskov. Så kan USA vende tilbage til den frihandel, som er blevet ført i landet siden 1970’erne, og som nationaløkonomer verden over anbefaler, fordi den giver størst produktivitet og dermed realindkomst, når alle ressourcer må flyde frit.
Fordelene ved frihandel er mange og inkluderer scenarier, som Donald Trump egentlig ønsker for USA, men som han kommer til at skade ved sine handelsbarrierer:
(Kilde: Wazciarg, Christian Bjørnskov, Samfundsøkonomen)
Læs hele artiklen