Få info om efteruddannelse, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.
Vær med til at skabe en bedre offentlig sektor
Kravene til lederne i den offentlige sektor er større end nogensinde. Det er reformernes tid og i alle dele af den offentlige sektor er der et øget forventningspres fra brugere, borgere, medarbejdere, politikere og samfundet generelt. Forventninger om professionel ledelse, effektiv kommunikation, medarbejderudvikling, smidige organisationer og strategisk tænkning. Master i offentlig ledelse hjælper dig til at opfylde forventningerne!
Vi har tilrettelagt uddannelsen på en måde, så du som offentlig leder kan få den fornødne tid til at gennemføre uddannelsen og dermed skabe dig et frirum, hvor du ved at lære nyt om ledelse, strategi og din egen personlige lederstil kan reflektere over den organisation, du er en del af, din karriere og egen ledelsespraksis.
Master i offentlig ledelse udbydes af et konsortium bestående af Syddansk Universitet (SDU) og Aarhus BSS. SDU varetager ledelse og administration af uddannelsen, og vi koordinerer uddannelsen sammen.
Masteruddannelsen i offentlig ledelse har desuden et tæt samarbejde med Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus BSS. Herved sikrer vi, at uddannelsen er solidt forankret i den bedste nationale og internationale ledelsesforskning. Samtidig danner centeret ramme om ledelsesnetværk, der understøtter, at forskning og praktisk ledelse mødes og gør hinanden bedre.
Vi udbyder moduler fra Master i offentlig ledelse i 2 byer, Odense og Aarhus. Du kan søge om optagelse på Master i offentlig ledelse to gange om året:
1. juni og 1. december med studiestart i september og februar.
Studiestart: September og februar
Ansøgningsfrist: 1.juni og 1. december
Varighed: Master i offentlig ledelse kan tages på deltid inden for en periode mellem 2 og 6 år. Uddannelsen kan enten tilrettelægges som et 2-årigt forløb med en arbejdsbelastning på 20-25 timer om ugen eller som et mere fleksibelt forløb.
Adgangskrav: Bachelor eller tilsvarende
Pris: 180.000,- kr.
ECTS: 60
Uddannelseskoordinator
Nicoline Østergaard-Nielsen
Mail:
masteroffentligledelse@sam.sdu.dk
Tlf.: 6550 4633