Få info om efter- og videreuddannelser, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.
Dato:
Tirsdag den 6. oktober 2026
Tid:
08.30-15.00
Sted:
Stakladen, Fredrik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C
Sprog:
Dansk
Pris:
Gratis
Kontakt:
[email protected]
MBA-årsmøde 2026 | En dag med viden, netværk og nye perspektiver
Aarhus BSS inviterer endnu engang MBA-alumner tilbage til en inspirerende dag med indsigt, refleksion og faglig fordybelse ved MBA-årsmødet den 6. oktober 2026.
I bedste MBA-stil byder dagen på to aktuelle masterclasses, der sætter fokus på nogle af de mest centrale udfordringer og muligheder for moderne organisationer: at skabe stærke, værdiskabende samarbejder i nye arbejdsformer og at træffe kvalificerede beslutninger om international vækst i en mere kompleks verden. Med afsæt i den nyeste forskning får du indsigter, der styrker din evne til at designe organisationer, prioritere rigtigt og navigere sikkert i forandring.
Som altid lader vi os inspirere af MBA-alumner, der deler deres personlige karriererejser og erfaringer med ledelse i praksis. Dagen kulminerer med kåringen af Årets MBA-alumne, hvor vi hylder en profil, der har gjort en særlig forskel.
Glæd dig til en dag med nye perspektiver, stærke relationer og konkrete greb, du kan tage med direkte ind i din ledelsespraksis – vi ses til MBA-årsmødet 2026!
Dato:
Tirsdag den 6. oktober 2026
Tid:
08.30-15.00
Sted:
Stakladen, Fredrik Nielsens Vej 2, 8000 Aarhus C
Sprog:
Dansk
Pris:
Gratis
Kontakt:
[email protected]
Der serveres morgenkaffe og let morgenmad med mulighed for at netværke med de andre deltagere.
Kristina Risom Jespersen, Associate Professor og studieleder for MBA-uddannelsen, Institut for Økonomi, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Dorthe Døjbak Håkonsson, professor, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Hybridt arbejde og nye AI‑understøttede processer ændrer, hvordan vi samarbejder og deler viden i organisationer.
På årsmødet får vi besøg af professor Dorthe Døjbak Håkonsson, der med udgangspunkt i sin forskning vil give et indblik i, hvordan små designvalg kan være afgørende for, hvilke vidensudvekslinger der opstår – og hvilke der forsvinder. Oplægget giver konkrete indsigter i, hvordan vi kan organisere hybridt og digitalt arbejde, så de vigtigste interaktioner bevares og styrkes.
MBA Leadership Exchange er et refleksivt rum, hvor alumner deler erfaringer fra ledelse i praksis – dilemmaer, indsigter og perspektiver fra tiden efter MBA’en. I år deler MBA-alumne Gorm Jørgensen, CEO i Elektro-Isola, sine perspektiver på dansk ledelse i en international kontekst samt på forretningsudvikling og strategi i turbulente tider.
Efterfølgende kårer vi Årets MBA-alumne – en fejring af en alumne, der har omsat MBA’ens værdier til markant ledelse i praksis og kan inspirere os andre.
Philipp Schröder, professor, Institut for Økonomi, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Danmarks opkobling til de globale markeder er i høj grad koncentreret omkring en håndfuld superstjernevirksomheder. Hvorfor? Og hvordan påvirker geopolitik, eksisterende værdikæder og nye spilleregler virksomhedernes internationale muligheder? Denne masterclass introducerer, hvad forskningen viser om eksportperformance, produktivitet og de nye handelspolitiske realiteter – og hvordan ledere kan omsætte disse indsigter til bedre internationaliseringsbeslutninger.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.