Få info om efteruddannelse, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.
Bestyrelsesuddannelse i digital omstilling bygger på viden og erfaringer fra projektet ”SMV-bestyrelsen som digital katalysator”.
Projektet blev gennemført i et tæt samarbejde mellem 40 SMVer, Aarhus BSS, DTU, Gejst Studio og Erhvervshus Midtjylland og blev støttet af Industriens Fond.
Uddannelsen giver dig en solid viden om de udfordringer, krav og muligheder, den digitale dagsorden giver SMV’er. Herudover får du dyb indsigt i, hvor og hvordan forskellige digitale teknologier kan styrke virksomhedens konkurrenceevne, herunder hvordan AI kan understøtte forretnings- og organisationsudvikling.
Du får viden om Cyber Security – hvor er virksomheder sårbare, og hvad skal der til for at beskytte dem mod cyber-angreb.
Endeligt får du adgang til helt nye konkrete redskaber, som kan bruges direkte i bestyrelsesarbejdet med udvikling af digital strategi og digital forretningsudvikling og hele arbejdet med at sikre organisering og implementering af den digitale transformation.
Vi kommer også til at kigge ind i mulighederne igennem koblingen af digitalisering, data og ESG og i brugen af digitale teknologier i værdikæde, brugen af business intelligence, og i den digitale kunderejse.
Som noget helt nyt giver uddannelsen også adgang til Open labs og workshops indenfor 3D print, Robotteknologi, Computer vision, Virtual Reality, IoT og AI, så du får de digitale teknologier helt ind under huden.
Tilmeldingsfrist: 1. september 2025
Studiestart: 1. og 2. oktober 2025
Pris: 29.900 kr. ekskl. moms
Early Bird rabat på 10 % indtil 1. februar 2025
Udbydes af: Aarhus BSS og Teknologisk institut
Bag uddannelsen står to af landets stærkeste miljøer inden for udvikling af digitale teknologier, digital forretningsudvikling, entreprenørskab, små og mellemstore virksomheder og bestyrelsesuddannelser.
Aarhus BSS, Center for Små og Mellemstore Virksomheder, Aarhus BSS
Center for Små og mellemstore virksomheder, Aarhus BSS forsker i samarbejde med SMV’erne selv og deres bestyrelser i, hvordan man kan skabe og fastholde vækst og udvikling i SMV’er, herunder gennem øget digitalisering. Målsætningen er i et samspil mellem teori og praksis at skabe ’viden der virker’, således at centrets viden og redskaber kan skabe reel værdi for SMV’er og deres bestyrelser på deres vækstrejse. Viden og redskaber stilles løbende til rådighed online og gennem aktiviteter målrettet SMV’er og deres rådgivere, f.eks. BSS' portefølje af bestyrelsesuddannelser målrettet SMV-bestyrelser.
Teknologisk Institut
På Teknologisk Institut hjælper vi virksomheder og organisationer i alle brancher og størrelser med digital omstilling. Vi analyserer deres udfordringer og potentialer, bistår med at prioritere indsatsen, formulere en digital strategi og udvikle nye digitale processer, produkter og forretningsmodeller. Vi guider dem også i at tilpasse organisationen og ledelsesprocesserne og udarbejde en handlingsplan for omstillingen. Målet er at sikre, at virksomheden sætter de rette mål, anvender de rigtige midler og griber omstillingen rigtigt an, så de kan høste gevinsterne og bliver rustet til den digitale fremtid. Teknologisk Institut består af 1000+ specialiserede medarbejdere, der hjælper virksomheder med at løse deres problemer og skabe nye løsninger på tværs af brancher for en grønnere, resilient og mere digital fremtid.
Du vil på uddannelsen blive rustet til at arbejde strategisk med digitalisering og vil få:
Ved uddannelsens afslutning får du et uddannelsesbevis fra Aarhus BSS og Teknologisk institut, som dokumenterer dine bestyrelseskompetencer
Der er undervisning på bestyrelsesuddannelsen på følgende datoer:
Modul 1
1. oktober 2025 afholdes hos Teknologisk Institut, Aarhus (overnatning på Comwell Aarhus)
Modul 2
2. oktober 2025 afholdes hos Teknologisk Institut, Aarhus (overnatning på Comwell Aarhus)
Modul 3
5. november 2025 afholdes på Comwell Kellers Park
Modul 4
6. november 2025 afholdes på Comwell Kellers Park