show

Sådan kan SMV’er arbejde effektivt med forandringer

Forandring er det nye status quo, som sætter SMV’ernes forretningsmodeller under pres. Megatrends som digitalisering, bæredygtighed og grøn omstilling samt geopolitiske kriser og krige forandrer SMV’ernes strategiske kontekst.

Info about event

Time

Wednesday 28 February 2024,  at 08:30 - 09:45

Location

Online eller Aarhus BSS

Med begrænsede ressourcer skal SMV’erne optimere den eksisterende forretning og arbejde innovativt med at skabe nye indtægtsstrømme for at bevare konkurrenceevnen.

Den 28. februar kl. 8.30-9.45 kan du høre professor Mette Neville sætte fokus på bl.a. SMV’ernes styrker og udfordringer i en turbulent verden, ligesom der præsenteres helt nye visuelle og lettilgængelige tilgange og værktøjer, som kan anvendes i arbejdet med hurtigt og effektivt at fremtidssikre virksomheden. De er udviklet i projekter forankret hos Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus BSS, som alle er gennemført i samarbejde med og testet af SMV’erne selv. På den måde får du gennem indlægget ”viden, der virker i praksis”. 

Du kan enten deltage fysisk på Aarhus BSS eller online.

 

INDLÆGSHOLDER

Professor Mette Neville leder Center for Små og Mellemstore Virksomheder, Aarhus BSS, der har fokus på, hvordan man bedst understøtter vækst og udvikling i SMV’er. Alle centrets projekter gennemføres i samarbejde med SMV’erne selv. Mette Neville er ansvarlig for bestyrelsesuddannelserne på Aarhus BSS, f.eks. Bestyrelsesuddannelse med fokus på SMV, og er medlem af forskellige råd og nævn f.eks. Digitaliseringsrådet nedsat af digitaliserings- og ligestillingsministeren. 

 

PROGRAM

8.30 Velkomst og dagens program v/ Kristina Jespersen, lektor og studieleder på MBA-uddannelsen, Aarhus BSS

8.32 Danske SMV’er behøver ikke Sillicon Valleys for innovation v/ Kristina Jespersen, lektor og studieleder på MBA-uddannelsen, Aarhus BSS, Aarhus Universitet

8.45 Sådan kan SMV’er arbejde effektivt med forandringer v/ Mette Neville, professor og centerleder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder, Aarhus BSS, Aarhus Universitet

9.15 Q&A

9.30 Kompetenceudvikling: Hvad en MBA kan gøre for dig, din virksomhed og dine medarbejdere

9.45 Tak for denne gang og på gensyn

 

TILMELD DIG