TrygFonden sikrer børneforskning frem til 2031
Med en ny bevilling på 70 mio. kr. kan TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS fortsætte sit arbejde med at styrke børns og unges udvikling og læring.
TrygFondens Børneforskningscenter fortsætter sine aktiviteter frem til 2031. Det står klart, efter at TrygFonden har besluttet at give 70 mio. kr. til formålet.
Professor Simon Calmar Andersen, der leder TrygFondens Børneforskningscenter, fortæller i en pressemeddelelse, at forskningen i de kommende år vil fokusere på to perioder i barndommen og den tidlige ungdom, hvor der har vist sig et særligt potentiale for at styrke læring og udvikling. Netop de to udviklingsvinduer vil centeret forsøge at udnytte, så flere børn fremover kan få større udbytte af skolens undervisning.
Læs mere om fremtidsplanerne i pressemeddelelsen fra TrygFondens Børneforskningscenter.