Krav giver ledige stress

Det er ikke alene økonomisk og social usikkerhed, manglende selvværd eller andre kendte stressfaktorer, der påvirker de lediges psykiske velbefindende. Beskæftigelsessystemets krav om for eksempel dokumentation for aktiv jobsøgning, obligatoriske fremmøder på Jobcentrene, og samtaler med jobkonsulenter bidrager i sig selv til, at ledige og mennesker uden for arbejdsmarkedet i flere undersøgelser boner ud med et langt højere stressniveau end blandt beskæftigede.

I den seneste nationale sundhedsprofil fra 2017 kunne Sundhedsstyrelsen således konstatere, at: ”Mens knap hver femte i beskæftigelse har et højt stressniveau, gælder det omkring halvdelen blandt arbejdsløse, førtidspensionister eller mennesker, der på anden vis er uden for arbejdsmarkedet.”*

Men hvordan kan man blive stresset af ikke at lave noget, har det retoriske spørgsmål ofte lydt, mens skeptikere og fortalere for et incitamentstyret beskæftigelsessystem med pisk og gulerod har debatteret for og imod.

Indtil videre har det imidlertid været en diskussion, der i høj grad har været båret af holdninger frem for fakta, da det videnskabeligt er meget vanskeligt at adskille årsagerne til det høje stressniveau blandt ledige og dermed måle på det.

"Man kan i hvert fald spørge, om det er hensigtsmæssigt at have så hårde og strenge krav til ledige, som tilfældet er i dag. 

^{Martin Bækgaard, professor på Institut for Statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet,}

Det er der ændret på nu. Forskerne professor Martin Bækgaard og postdoc Julian Christensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus BSS (Aarhus Universitet) har sammen med lektor Kim Sass Mikkelsen og ph.d.-studerende Jonas Krogh Madsen, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, skrevet en forskningsartikel i tidsskriftet Journal of Public Administration Research and Theory, hvor de konstaterer, at fjernelse af krav og restriktioner i beskæftigelsessystemet rent faktisk forbedrer lediges psykiske velbefindende.

Med andre ord: Krav og restriktioner bidrager i sig selv til, at ledige føler sig pressede i form af for eksempel stress og en oplevelse af manglende selvbestemmelse over eget liv.

Corona-nedlukningen

Muligheden for at nå frem til den konklusion opstod, da det danske samfund nærmest fra den ene dag til den anden blev lukket ned den 11. marts 2020 i forbindelse med bekæmpelsen af Covid-19-pandemien.

I den forbindelse blev beskæftigelsessystemets krav til modtagere af ledighedsydelser i Danmark nemlig suspenderet.

“Vi var på det tidspunkt i gang med en undersøgelse af, hvordan lediges psykologiske velbefindende er påvirket af oplevelsen af økonomisk knaphed, men med suspenderingen af beskæftigelsessystemets krav til ledige, fik vi serveret en oplagt mulighed for at undersøge ét af de helt fundamentale spørgsmål omkring beskæftigelsesindsatsen, nemlig hvordan kravene påvirker lediges oplevelse af psykologiske byrder i form af stress, følelsen af manglende autonomi og stigmatisering,” fortæller professor Martin Bækgaard, som siden 2018 netop har forsket i, hvordan bureaukrati og såkaldte administrative byrder påvirker borgerne. Et forskningsprojekt, som Martin Bækgaard på det tidspunkt fik 11,2 millioner kroner af Det Europæiske Forskningsråd til at undersøge.

På tværs af tre studier finder forskerne således, at lettelsen af krav reducerer oplevelsen af psykologiske byrder hos ledige medlemmer af 3F’s a-kasse, 3FA, samt blandt kontanthjælpsmodtagere. I alle tre studier viser det sig, at lettelsen af krav medfører en øget følelse af selvbestemmelse over eget liv, og i mindst to af studierne er der desuden tale om, at de ledige oplever mindre stress. Desuden finder forskerne, at når man gør specifikt opmærksom på lettelsen af regler i dagpengesystemet, så ændrer oplevelsen af byrder sig blandt dagpengemodtagerne.

“Resultatet er bemærkelsesværdigt af flere grunde. Vi kan selvfølgelig ikke udelukke, at den nationale krisestemning, som umiddelbart fulgte i kølvandet på nedlukningen som følge af en omfattende sundhedskrise og med en risiko for en økonomisk krise oveni, kan spille ind på resultatet. Men den situation trækker faktisk i den modsatte retning af vores resultater, da forskning omkring nedlukningen peger på negative, psykologiske effekter i befolkningen generelt. For de ledige har der imidlertid været en positiv, psykologisk effekt,” påpeger Martin Bækgaard.