Vejen til produktivitet: Ansæt en udlænding!
Hos danske virksomheder går udenlandske medarbejdere hånd i hånd med produktivitet, profit, internationalisering og innovationsevne. Det fortæller Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus BSS, Aarhus Universitets business school.
Schröder peger på et betydeligt og delvis uudnyttet potentiale for danske foretagender på de udenlandske markeder. Men man skal ikke undervurdere de barrierer, som stiller sig i vejen for eksportsucces, og det er her, de udenlandske medarbejdere kan komme ind i billedet.
”Det mest overraskende resultat af vores forskning er, at der er så få danske virksomheder, som er i stand til at eksportere, og der er så utrolig mange, som er tvunget til at handle mellem, for nu at sige det lidt firkantet, Aarhus og Horsens. Man kan direkte se, at den effekt kommer fra nogle voldsomme eksportbarrierer,” siger Schröder, der også talte om emnet ved en stor konference på Aarhus BSS i april om human resources.
”De barrierer er alt fra told og transport til anderledes regler. Men det kan også være kulturelle barrierer og markedsforståelsesbarrierer, eller det kan være juridiske barrierer. Og hvor er det så, at en polsk medarbejder hjælper med at komme ind på det polske marked? Jamen, det er formentlig gennem kultur og sprog. Måske har hun også nogle særlige jurakundskaber.”
Øget chance for eksport
”Det lyder måske ikke af meget, men der skal man tage højde for, at en virksomhed, der ikke eksporterer og bare ligger på hjemmemarkedet, måske har 10 procents chance for at begynde at eksportere næste år. Når der så dukker en udlænding op, stiger den sandsynlighed så til 11 procent,” siger Schröder.
Betydningen af udenlandsk eksponering giver sig ikke bare udslag på marginalerne, men kan være overraskende stor. Bare det at have udenlandsk i stedet for dansk ejer kan gøre en stor forskel og er associeret med en produktivitetspræmie på helt op til 30 procent.
”En medarbejder på en udenlandsk ejet virksomhed har fra januar til september skabt lige så meget værdi, som en lignende medarbejder på en nationalt ejet virksomhed bruger hele året på,” siger Schröder.
Lang vej endnu for forskning
Han kan kun gisne om, hvorfor udenlandsk ejerskab er så vigtigt. Det kan være, at udenlandske ejere er bedre til udefra at få øje på stjernerne blandt danske virksomheder. Eller det kan være, at de selv tilføjer merværdi i form af for eksempel know-how eller teknologi. Ifølge Schröder har forskerne i det hele taget stadig lang vej endnu, før de kan sige noget mere definitivt om årsagssammenhænge.
”På en måde arbejder vi i blinde som forskere, for vi sidder ikke med ved bordet, når man træffer en beslutning. Det, vi ser i forskningen, er for eksempel, at en dansk virksomhed ikke klarer sig særlig godt i sin eksport til USA. Så dukker der en amerikaner op bland medarbejderne, og så klarer den sig pludselig. Men vi ved ikke, om det er en bevidst beslutning fra den danske ledelses side, eller om amerikaneren bare dukker op og egentlig skulle have arbejdet med noget andet, og så tilfældigt skaber kontakt til det amerikanske marked,” siger han.
Potentiale i mellemlaget
De ledende danske virksomheder er fuldt bevidste om gevinsten ved at ansætte udlændinge. En virksomhed som Lego har for eksempel indført faste procedurer, som skal tiltrække og fastholde talent fra udlandet. Virksomheder med mindre end 100 ansatte har derimod sjældent tænkt ansættelse af udlændinge igennem som strategisk værktøj, og for dem kan der være end stor gevinst. Men det gælder om at holde sig omkostningerne for øje.
”Det er en stor trade-off at skulle indføre en arbejdskultur, hvor man både kan få danske og asiatiske medarbejdere fuldt integreret. Det er en dyr omkostning, og man må overveje, om det er det værd, hvis man ikke satser specielt på for eksempel det asiatiske marked. Til gengæld kan det være en fordel at ansætte en tysker eller østriger, hvis man forsøger at komme ind på det sydtyske marked.”
- Er der en nedre grænse, hvor det ikke længere kan betale sig at ansætte udlændinge?
”Det kan jeg ikke sige noget om med afsæt i forskning, men helt personligt vil jeg forvente, at jo mindre teamet er og jo mere homogent det er, desto større vil omkostningerne være, når den team-interne dynamik måske bliver vanskeliggjort, hvis man for eksempel skal begynde at bruge engelsk. Det betyder nok mere, hvis det er fem kammerater, som har startet en virksomhed, end hvis du har krydset 50-medarbejdergrænsen.”
