Du er her: Aarhus BSS Om Aarhus BSS Nyheder vis

Ulighedens onde cirkel

Stor undersøgelse på tværs af 27 lande påviser sammenhæng mellem ulige og ustabile samfund og befolkningens motiver for dominans. Angreb på indvandrere, kønsdiskrimination og korruption er blandt de mange negative konsekvenser.

08.05.2017 | Ingrid Marie Fossum

”Vi ser en klar sammenhæng på tværs af 27 lande: Jo større samfundsmæssig ulighed, jo større er den gennemsnitlige social dominance orientation (SDO) blandt den dominante samfundsgruppe i et land,” siger førsteforfatter Jonas Kunst.

"Det er en selvbekræftende effekt, at jo større ulighed, der er i et samfund, desto mere er gruppen på toppen motiveret til at holde fast i den ulighed og motiveret til at bruge vold til at fastholde den. Det fører igen til endnu mere ekstremistisk vold, ulighed og ustabilitet. På den måde bliver det en ond cirkel”, siger forskningsleder bag studiet, Lotte Thomsen.

Hvordan ressourcer skal fordeles mellem forskellige individer og grupper er et af det sociale livs grundlæggende dilemmaer. Alle samfund, vi kender i dag, udover enkelte jæger-samler-folk, er organiseret som et hierarki, hvor nogle grupper af folk har flere ressourcer og bedre muligheder og livsbetingelser end andre. Nogle har meget ulighed, som kastesamfundet i Indien, andre har mindre, som Danmark. Men selv i de nordiske velfærdssamfund er der forskel i status på f.eks. etniske danskere og indvandrere.

Spørgsmålet er så, hvad der medvirker til, at de samfundsmæssige hierarkier hele tiden bliver opretholdt, og hvorfor hierarkierne opstår.

Jo større samfundsmæssig ulighed, desto større motivation for dominans

Et samarbejde mellem forskere fra Aarhus, Oslo, New Zealand og USA har nu lavet en stor undersøgelse med 45.000 personer på tværs af 27 lande og 30 stater i USA om sammenhængen mellem ulighed og ustabilitet på samfundsniveau og individers psykologiske motiver for social dominans.

Resultatet er klart: Jo større grad af ulighed og ustabilitet, desto mere vil medlemmer af samfundspyramidens top generelt bakke op bag hierarkiet – fordi det er til deres egen fordel.

”Det er en selvbekræftende effekt, at jo større ulighed, der er i et samfund, desto mere er gruppen på toppen motiveret til at holde fast i den ulighed og motiveret til at bruge vold til at fastholde den. Det fører igen til endnu mere ekstremistisk vold, ulighed og ustabilitet. På den måde bliver det en ond cirkel”, siger forskningsleder bag studiet, lektor i statskundskab Lotte Thomsen ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet og i psykologi ved Universitetet i Oslo.

Selvom det er en stor ulempe at være nederst i hierarkiet og ikke have adgang til vigtige ressourcer, kan det ikke desto mindre bedst betale sig for den enkelte ikke at kaste sig ud i kampe, som man er dømt til at tabe på forhånd. På den måde opstår der mere eller mindre stabile og ulige dominanshierarkier, hvor nogle har mere og andre mindre. 

Klar sammenhæng på tværs af 27 lande

Forskerne har sammenholdt deltagernes svar på spørgsmål om, hvor meget de går ind for, at der skal være et hierarki fremfor ligestilling mellem grupperne i samfundet, med makrodata fra bl.a. FN, Verdensbanken og Reporters without Borders.

”Vi ser en klar sammenhæng på tværs af 27 lande: Jo større samfundsmæssig ulighed, jo større er den gennemsnitlige social dominance orientation (SDO) blandt den dominante samfundsgruppe i et land,” siger førsteforfatter Jonas Kunst, postdoc i statskundskab ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet og i psykologi ved Universitet i Oslo.

Forskningen viser blandt andet, at SDO er systematisk højere i lande, som scorer dårligere på makromål for risiko for voldelige konflikter, fravær af god governance (f.eks. i form af korruption og manglende retssikkerhed), manglende sociale fremskridt i forhold til at møde befolkningens basale behov og sikre borgerne adgang til uddannelse og sundhedsydelser, manglende demokrati, mangel på en fri presse og manglende ligestilling mellem kønnene.

Angreb på indvandrere og kønsdiskriminering er blandt konsekvenserne

I den anden del af undersøgelsen spurgte forskerne mere end 4000 amerikanere i 30 stater, om de går ind for hierarki eller lighed mellem samfundsgrupper. Der var desuden spørgsmål om racisme, sexisme, modstand mod sociale velfærdsordninger og også villighed til at deltage i voldelig forfølgelse af indvandrere.

”Dette er et ganske ekstremt og nærmest højreekstremistisk mål. Vi bad simpelthen folk om at forestille sig, at regeringen forbød indvandrerorganisationer en gang i fremtiden, og spurgte dem så, om de selv ville angive indvandrere til politiet, deltage i angreb på indvandrerorganisationers hovedkvarterer, deltage i at jagte og forfølge indvandrere og støtte tortur og henrettelse af medlemmer af indvandrerorganisationer,” siger Lotte Thomsen.

Igen fandt forskerne en systematisk sammenhæng med den samfundsmæssige struktur. De brugte de nyeste værdier for gini-koefficienten, som måler graden af økonomisk ulighed, og mål på antallet af voldelige hændelser i hver amerikansk stat. Begge dele hang sammen med dominansmotiverne hos hver enkelt undersøgelsesdeltager. Hvide amerikanere justerede altså deres psykologiske dominansmotiver, efter hvor stor økonomisk ulighed der var i netop den stat, de boede i.

”Det er skræmmende, når vi ved, at personlige dominansmotiver hænger sammen med i hvor høj grad man er racistisk, sexistisk og villig til at deltage i etnisk forfølgelse af indvandrere. Det var netop også denne sammenhæng, vores undersøgelser afdækkede,” siger Jonas Kunst.

Fakta:

  • Forskningen er lige udkommet i artiklen “Preferences for group dominance track and mediate the effects of macro-level social inequality and violence across societies” udgivet i det ansete tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, som sammen med Nature og Science er et af verdens 3 højest rangerede videnskabelige tidsskrifter.
  • Forfatterne bag artiklen er J. R. Kunst (Universitetet i Oslo og Aarhus Universitet), R. Fischer (Victoria University of Wellington, New Zealand), J. Sidanius (Harvard University) og Lotte Thomsen (Universitetet i Oslo og Aarhus BSS, Aarhus Universitet).
  • Forskningen blev finansieret af en Sapere Aude Ung Forskningsleder-bevilling til Lotte Thomsen fra Det Frie Forskningsråd og en tilsvarende, supplerende bevilling fra det Norske Forskningsråd.

For yderligere info:

Jonas Kunst, postdoktor i psykologi og statskundskab Universitet i Oslo og Aarhus Universitet, Aarhus Social and Intergroup Relations Lab: j.r.kunst@psykologi.uio.no

Lotte Thomsen, lektor i statskundskab Aarhus BSS, Aarhus Universitet og i social psykologi, Universitet i Oslo: lotte.thomsen@psykologi.uio.no + 45 2530 2676

Forskningsnyhed