Stærke politiske partier skaber økonomisk vækst

Vi kan blandt andet takke de politiske partier for, at vi har et stabilt og økonomisk velfungerende samfund. Derfor skal vi være på vagt, når partimedlemmer falder fra og politikere i større grad sætter sig selv over partiet. Stærke partier skaber nemlig øget økonomisk vækst, viser ny forskning fra Aarhus BSS.

Folkemøde på Bornholm
Det kan have uheldige konsekvenser på lidt længere sigt, at mange af de gamle etablerede demokratier ser et fald i antallet af partimedlemmer og øget personfiksering. Foto: Colourbox.com/James Edward Bourne

Et af de store samfundsspørgsmål er, hvad der skaber økonomisk vækst og udvikling. Ny forskning fra Aarhus BSS viser en robust sammenhæng mellem de politiske partiers styrke og økonomisk vækst.

”Jo stærkere partierne er, desto større vækst er der generelt set udsigt til. De stærke partier karakteriseres ved samhørighed, en centraliseret organisation med forgreninger på forskellige niveauer og en bred medlemsbase. Disse aspekter har på forskellig vis betydning for, hvilken politik der besluttes, og hvordan den gennemføres. F.eks. ser vi, at politik, der fremmer sundhed, uddannelse og infrastruktur, fremmer økonomisk vækst. Meget interessant finder vi denne kobling mellem partistyrke og økonomisk fremgang både i demokratier og autokratier,” siger professor i statskundskab Svend-Erik Skaaning ved Aarhus BSS.

Sammen med et internationalt forskerteam fra USA og Sverige har Svend-Erik Skaaning ved hjælp af et omfattende datasæt undersøgt sammenhængen mellem partistyrke og økonomisk vækst for stort set alle verdens lande i perioden fra år 1900 til i dag. De statistiske analyser viser, at der er en meget robust og forholdsvis stærk sammenhæng. Resultaterne er samlet i artiklen ”Party Strength and Economic Growth”, som netop er udgivet i toptidsskriftet World Politics.

Videndeling gennem partiapparatet

”Vores fund understreger, at politiske partier er vigtige for stabilitet og vækst. Derfor kan det have uheldige konsekvenser for væksten på lidt længere sigt, at mange af de gamle etablerede demokratier ser et fald i antallet af partimedlemmer og en øget personfiksering. De fleste nye demokratier i den tredje verden er desuden kendetegnede ved forholdsvis svage partier, og i mange udemokratiske lande er de politiske partier nærmest blot til pynt, mens en stærk mand i spidsen træffer alle væsentlige beslutninger uden megen skelen til partimedlemmernes og samfundets ve og vel,” siger Svend-Erik Skaaning.

Danmark er et land med stærke partier, hvor befolkningen kan nyde godt af videndelingen, kontrollen med magthaverne og effektiviteten, som følger med. Svend-Erik Skaaning forklarer det således:

”I lande med stærke partier, sørger partiorganisationen for, at der et effektivt bindeled mellem partiledelsen og medlemmerne. På den ene side kanaliseres der relevant viden om ønsker og lokale tilstande fra bunden til toppen. Denne informationskanal er særligt nyttig i autokratier, hvor der ikke er frie medier. På den anden side holdes partiets ledelse lidt i skak af græsrødderne og partiapparatet, så der bliver puttet mindre ned i egne lommer,” siger han.

Regeringen kan også trække på netværket, når nye politikker skal sættes i værk. Derigennem bliver gennemførelsen af nye politikker mere effektiv og i bedre overensstemmelse med formålet.

Langsigtede politikker til fordel for samfundet som helhed

Et andet kendetegn ved lande med stærke partier er, at der typisk tages mere hensyn til helheden frem for enkeltpersoner. Der er dermed større sandsynlighed for, at der bliver produceret offentlige goder og services, som kommer almenbefolkningen til gode. Det kan f.eks. være infrastruktur, uddannelse og sundhedsydelser, som skaber grobund for økonomisk fremgang.

Lande med stærke partier er desuden mere fredelige og stabile, hvilket mindsker usikkerheden og gør det oplagt at anlægge et længere perspektiv på politikken og at foretage langsigtede investeringer, som øger produktiviteten i sidste ende.

”Nogle reformer er upopulære i befolkningen, men er samfundsgavnlige på lang sigt. Det kan f.eks. være pensionsreformer, der ved at øge pensionsalderen og reducere pensionsfordelene for nogle grupper skaber vækst på den lange bane pga. øget arbejdskraft, og fordi pensionsudgifterne holdes under kontrol. Dette ville være svært at få gennemført i lande med svage partier,” siger Svend-Erik Skaaning.

Bagsiden af medaljen

Stærke partier er imidlertid ikke altid en fordel. Her trækker Svend-Erik Skaaning Kina og Sovjetunionen frem som eksempler:

”Selvom de kommunistiske partier i lande som Kina og Sovjetunionen tidligt investerede kraftigt i uddannelse, sundhed og industrialisering, skete det sideløbende med voldsom undertrykkelse af befolkningen. Og det er kun i de seneste årtier, at kommunistpartiet i Kina har befordret en økonomisk vækst, der vækker misundelse i resten af verden”.   

Yderligere info:

Forskningen bygger i høj grad på Varieties of Democracy-datasættet med 350 indikatorer, som primært er relateret til landes demokratiseringsniveau, men også indeholder en række indikatorer, der kan bruges til at måle partiernes styrke. Dataene dækker fra år 1900 og frem til i dag og stort set alle verdens lande.

Svend-Erik Skaaning, professor i statskundskab
Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Mail: skaaning@ps.au.dk
Telefon: 8716 5595 / 6133 5244