Lille land, stor succes: Dansk detailhandel bekæmper madspild
Man kunne kalde det for en stor succes i et lille land: Dansk detailhandel er blevet en vigtig aktør i bestræbelserne på at begrænse madspild og udgør dermed et eksempel på, hvordan mere bæredygtigt forbrug kan opnås med forholdsvis enkle midler, viser en undersøgelse fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
Madspild er et langt større problem, end mange nok er klar over. Op imod 40 procent af alle fødevarer i de rige lande går til spilde, og det er især husholdningerne, der har skylden.
Undersøgelsen er gennemført af lektor Jessica Aschemann-Witzel og videnskabelig assistent Viktorija Kulikovskaja, begge fra Institut for Virksomhedsledelse. Den er baseret på en analyse af, hvordan detailkæder kommunikerer online samt af deres praksis, sådan som den er blevet observeret i 18 forretninger i København og Aarhus fra april til juni 2016.
“Danske detailhandlende inden for fødevarebranchen har implementeret en bred vifte af aktiviteter beregnet på at afværge fødevarespild, og en eller anden form for engagement er nærmest blevet norm inden for sektoren, skriver de to forskere i deres rapport, som har titlen “Food Waste Avoidance Initiatives in Danish Food Retail.”
Detailhandlende bruger ofte deres hjemmesider og andre kanaler til at beskrive, hvordan de tackler fødevarespild. Alle giver rabatter på fødevarer, som enten er tæt på sidste salgsdato, eller også virker, som om de har set bedre dage. Ofte bliver de placeret ved siden af fødevarer med normal pris og giver dermed forbrugerne en mulighed for at sammenligne både kvalitet og pris. I nogle forretninger findes der også særlige områder for suboptimale produkter.
Mange forretninger forsøger at inddrage deres kunder i et forsøg på at reducere fødevarespild, for eksempel ved at stille vægte til rådighed, så de selv kan købe præcis den mængde, der skal til for at tilfredsstille deres behov. Nogle tilbyder også apps, som gør det lettere at planlægge indkøb, eller de informerer om fødevarespild for at hæve forbrugernes bevidsthed om emnet.
Danske supermarkeder bruger i vid udstrækning de samme metoder, men der er også forskelle. Et eksempel er den kontroversielle praksis med at tilbyde mængderabat efter opskriften ”køb tre, betal for to” eller lignende. Nogle iagttager mener, at det giver forbrugerne et incitament til at købe produkter, som de i virkeligheden ikke har brug for.
Rema 1000 skiller sig ud ved fuldstændig at have afskaffet den type tilbud, samtidig med at det også i vid udstrækning sælger produkter i mindre emballager. Føtex er til gengæld det supermarked, som giver den klareste information om oprindelig og nuværende pris og dermed sørger for den største grad af gennemskuelighed omkring rabatter. Generelt står Danmarks største detailkæder Coop og Dansk Supermarked for det bredeste udvalg af initiativer.
De to forskere skriver, at der er brug for mere forskning på området, for eksempel med henblik på at identificere den mest effektive form for kommunikation med forbrugerne, finde den bedste måde at præsentere nedsatte varer på, og udvikle nye produktinnovationer.
