Konkrete budskaber skal lære forbrugere at spise varieret

Den varme ret i kantinen, diverse salater og andet tilbehør spiller en stor rolle i forhold til tilfredsheden med et måltid hos den enkelte medarbejder, når der vælges frokost. Det viser en undersøgelse, der er gennemført i forbindelse med Pernille Haugaards ph.d.-projekt på Aarhus BSS. Her har Pernille Haugard undersøgt, hvad kantinebrugere på en almindelig arbejdsplads mener er vigtigt, når de i frokostpausen går ned i kantinen for at købe frokost.

I undersøgelsen skulle 71 forbrugere bedømme tilfredsheden med deres frokost, som de selv sammensatte ud fra en buffet. De svarede efterfølgende på, hvad de syntes om deres frokosttallerken, og om de opfattede måltidet som varieret.

Variation er lig med tilfredshed

”Især variation spiller en afgørende rolle for flertallet af forbrugere, når det drejer sig om tilfredsheden med deres frokostmåltid,” fortæller Pernille Haugaard.

Hun forklarer, at det både er i forhold til det enkelte måltid, men også i forhold til diverse måltider i løbet af dagen. Variation er især vigtigt i forhold til, hvor tilfreds den enkelte er med sin kost generelt.

”Forbrugerne ved godt, at variation betyder meget i forhold til egen sundhed, og at det er blandt rådene på listen over Sundhedsstyrelsens officielle kostråd,” siger Pernille Haugaard.

Undersøgelsens resultater viser dog, at variation ifølge forbrugerne er et bredt fænomen.

Ifølge Pernille Haugaard er Sundhedsstyrelsen, myndigheder og organisationer derfor nødt til at tænke over konkrete budskaber, når de udvikler en kampagne eller sender et budskab til forbrugerne om at spise varieret.

”Det er nødvendigt at fortælle forbrugerne, hvad variation konkret betyder — både i forhold til det enkelte måltid, til måltider i løbet af dagen og i kosten generelt. Ellers er der for stor risiko for, at forbrugerne ikke forstår budskabet korrekt,” siger Pernille Haugaard.

Objektiv måling af variation

I sin undersøgelse har Pernille Haugaard og hendes team undersøgt, hvad forbrugerne selv opfatter som et varieret måltid. De har objektivt målt variationen ved at tælle antallet af retter på den enkelte tallerken. Kylling i karry var en ret, blandet salat en anden osv.

Antallet af ingredienser inden for diverse fødevaregrupper blev også talt. Det samme gjaldt farver, størrelser på de forskellige komponenter og form — var fødevarerne revet eller skåret i stykker, var det halve æg eller noget aflangt eller fødevarer i hele stykker.

Ifølge Pernille Haugaard bygger undersøgelsen på et grundigt stykke arbejde. Det er desuden nyt at anvende fotos af måltider i forbindelse med måling af objektiv variation, og metoden har stort potentiale i fremtidige studier, da deltagerne forstyrres mindst muligt.

Tre beslutningsregler forklarer, hvordan man vælger

Undersøgelsen viser, at forbrugerne typisk vælger deres frokost ud fra tre typer af beslutningsregler:

1. Man ønsker at vælge så mange retter som muligt
2. Man vælger ud fra sensoriske egenskaber — retter, der passer sammen smagsmæssigt og farvemæssigt
3. Man vælger frokost med udgangspunkt i det ernæringsmæssige indhold — ønsker, at den skal være et balanceret måltid med en god balance af kulhydrater, proteiner og fedt.

De forbrugere, der vælger at følge beslutningsregel 1, skiller sig ud. De vælger objektivt set ikke flere retter, men de mener selv, at deres frokost er varieret.

Ifølge Pernille Haugaard kan en af forklaringerne være, at forbrugere, der vælger mest muligt måske også beslutter sig hurtigt, mens forbrugerne, der vælger en tallerken med retter med en god balance af kulhydrater, proteiner og fedt, måske tænker mere over, hvad de ønsker at spise. Det samme gælder sandsynligvis forbrugere, der tænker over farve- og smagssammensætninger.

”Konkrete budskaber hjælper forbrugerne til at blive bedre til at forstå og handle på, hvad det vil sige at spise varieret. Hvis det handler om at få forbrugerne til at spise mere varieret, skal de have konkrete råd til selve måltidet,” forklarer Pernille Haugaard.

Fakta om undersøgelsen

I undersøgelsen skulle deltagerne deltage i 8-10 frokoster ud af 31 mulige i løbet af tre måneder. De skulle møde op i kantinen og vælge mad fra en buffet. Når de havde fyldt deres tallerken med mad, blev tallerkenen fotograferet. Herefter blev måltidet målt ud fra objektive mål — antal retter, fødevaregrupper, farver, størrelse og form. Efter frokosten var spist, udfyldte deltagerne en online undersøgelse om, hvor varieret de mente, at deres frokost havde været. Størstedelen af deltagerne var højtuddannede.

Yderligere information

Pernille Haugaard
Institut for Virksomhedsledelse
Aarhus BSS ved Aarhus Universitet
Telefon: 26 59 89 15
E-mail: pernilleh@mgmt.au.dk