Du er her: Aarhus BSS Om Aarhus BSS Nyheder vis

Immunforsvaret kan forklare indvandrerskepsis

Der er stærk sammenhæng mellem folks bekymring for smitte og deres skepsis overfor indvandrere. Det viser ny forskning fra Aarhus BSS, som dermed forklarer, hvorfor konflikten om indvandring er så dyb, og hvorfor integrationen ofte slår fejl.

04.05.2017 | Ingrid Marie Fossum

Indvandrere er ikke en smittekilde. Det er på et ubevidst plan, at immunforsvaret misfortolker alt som er anderledes som muligt tegn på smitte, med den konsekvens, at de hypersensitive undgår kontakt med indvandrere. Foto: Shutterstock

Grafen viser effekten, som bekymring for smitte har på kontakt med indvandrere (sammenlignet med politisk ideologi, indkomst og uddannelse.

Overalt i Vesten er der dybe konflikter om, hvad vi skal gøre med den store flygtningetilstrømning – skal vi lukke grænserne eller byde indvandrerne velkommen? Ny forskning viser, at der ikke kun ligger fornuftsbaserede argumenter bag de modsatrettede holdninger. På det ubevidste plan er vores ofte stærke følelser overfor indvandrere således også styret af noget så overraskende som vores immunforsvar.

”Forskningsresultaterne bidrager til at give en ny forståelse af, hvorfor samfundet ikke vokser sammen med de nytilkomne og integrationen ikke virker. Dem, som er meget bekymrede for smitte, er dem, som er mest tilbageholdne med at opsøge social kontakt med nykommere - noget som vi ellers ved skaber tolerance, ” sier lektor i statskundskab Lene Aarøe.

”Det er ikke bare en lille, kuriøs sammenhæng, vi har fundet, men noget, der kan blokere for integrationen af indvandrere,” siger professor i statskundskab Michael Bang Petersen.

De to statskundskabsforskere står sammen med professor Kevin Arceneaux fra Temple University, USA bag det opsigtsvækkende studie, som lige er udkommet i American Political Science Review.

Ligger dybt i os

Op igennem evolutionshistorien har mennesket kæmpet mod vira. Det fysiske immunforsvar har gjort sit arbejde, når bakterierne er kommet ind i kroppen. Sideløbende har der på det psykologiske plan udviklet sig et adfærdsmæssigt immunforsvar, som motiverer os til at undgå situationer, hvor vi kan blive inficerede med smitte. Det har været afgørende for menneskeartens overlevelse at undgå potentielle infektionskilder som afføring, blod, råddenskab osv., og motivationen til at undgå smitte ligger dybt i os den dag i dag.

Det adfærdsmæssige immunforsvar kan ikke styres, men arbejder ubevidst i os, og hos nogle mennesker er systemet ekstra sensitivt. Ifølge forskerteamet overreagerer deres immunforsvar og misfortolker ubevidst alt, som er anderledes, som mulige smittefarer.

”Folk med modermærker, fysiske skavanker, abnormiteter og noget så uskyldig som en anden hudfarve bliver af de hypersensitive mennesker ubevidst anset som smittebærere,” siger Michael Bang Petersen.

"Better safe than sorry"

Man må ikke misforstå forskningsresultaterne: Dem med et hypersensitivt adfærdsmæssigt immunforsvar undgår ikke indvandrere, fordi de er bevidst bange for at blive syge, hvis de omgås dem. Indvandrere er ikke en smittekilde. Det er på et ubevidst plan, at immunforsvaret misfortolker alt som er anderledes som muligt tegn på smitte, med den konsekvens, at de hypersensitive undgår kontakt med indvandrere.

”Det adfærdsmæssige immunsystem arbejder efter en ’better safe than sorry’-strategi,” forklarer Michael Bang Petersen.

Det er uhensigtsmæssigt, når det kommer til vellykket integration og tolerance, da en af hovedvejene hertil er, at der er kontakt mellem indvandreren og samfundets befolkning. Dette blokeres, når indvandrere fejlagtigt tolkes som fare. Er man hypersensitiv overfor smitte, er det sidste man vil, at komme i kontakt med indvandrerne.

I tillæg viser forskningen, at de hypersensitive er ligeglade med indvandrernes gode intentioner, om at de vil bidrage til samfundet, fordi opfattelsen af infektionsfare overskygger det. Dermed blokeres også en anden hovedvej til integration.

Hvorfor forbliver konfliktlinjerne så dybe?

”Vores forskning giver nye perspektiver på, hvorfor indvandringsspørgsmålet er én af de dybeste og mest følelsesladede konflikter i øjeblikket i vestlige samfund. Det formes af disse dybtliggende, psykologiske forskelle hos os,” siger Lene Aarøe.

Forskningen sætter fokus på, hvorfor det er svært at opnå forståelse for hinandens perspektiver, når den ene part ikke selv har et hypersensitivt adfærdsmæssigt immunforsvar og opfatter de samme risici ved indvandrere.

”Hvis nogle ser farer ved indvandrere, som de andre ikke ser, er det svært at nå en fælles forståelse med fornuftbaserede argumenter. Frygten stammer fra dybe, ubevidste systemer, som vi ikke kan kontrollere. Man kan diskutere, om indvandrere er en økonomisk gevinst eller byrde for samfundet, om grænserne skal lukkes eller indvandrere bydes velkommen, men hvis den fare, som folk er bekymret for, er en helt anden – og måske én, som de ikke en gang selv er fuldt klar over – så er det svært at opnå en fælles forståelse for, hvad der er den rigtige politik,” siger Michael Bang Petersen.

Koblingen mellem indvandrere og smittefare er ikke meningsfuld, så en større bevidsthed om, hvorfor vi har forskellige reaktionsmønstre, vil muligvis kunne bidrage til bedre forståelse mellem befolkningsgrupper og dermed integration.

FAKTA:

  • Forskningen er publiceret i artiklen The Behavioral Immune System Shapes Political Intuitions: Why and How Individual Differences in Disgust Sensitivity Underlie Opposition to Immigration i det prestigefyldte tidsskrift American Political Science Review: https://doi.org/10.1017/S0003055416000770
  • Studiet er den første komparative undersøgelse af danskeres og amerikaneres grad af bekymring for smitte og deres politiske holdninger til indvandrere.
  • Undersøgelserne inkluderer laboratorieforsøg, hvor forsøgspersonernes niveau af sved blev målt, mens de blev præsenteret for billeder relateret til smittefare og sygdom.
  • Desuden har flere tusinde respondenter deltaget i repræsentative spørgeundersøgelser, hvor der er taget højde for de klassiske forklaringsfaktorer som køn, alder, uddannelse, indkomst, politisk ideologi og race, samt om man generelt set er et ængsteligt gemyt.
  • Resultaterne viser, at angst for smitte betyder mindst lige så meget som uddannelse og mere end indkomst for folks holdninger til indvandrere.

For yderligere info:
Lene Aarøe
Lektor i statskundskab på Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Mail: leneaaroe@ps.au.dk
Telefon: 8716 5705

Michael Bang Petersen
Professor i statskundskab på Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Mail: michael@ps.au.dk
Telefon: 8716 5729

Forskningsnyhed