Du er her: Aarhus BSS Om Aarhus BSS Nyheder vis

Hvorfor denne uudslukkelige tørst efter sundhed?

Ny forskning fra Aarhus BSS kan forklare, hvorfor sundhedsudgifterne løber løbsk, mens vi er mere delt i holdningerne til arbejdsløshedsunderstøttelse. Svaret ligger i vores psykologi, som siger os, at sygdom skyldes uheld og derfor er noget, vi fortjener hjælp til.

26.05.2016 | Ingrid Marie Fossum

”Folk på tværs af lande er enormt glade for sundhedsvæsenet, men er ikke nødvendigvis specielt glade for at give penge til arbejdsløse. Hvorfor er der generelt set opbakning til at hjælpe syge, men ikke arbejdsløse?” spørger professorer i statskundskab Carsten Jensen (billeder) og Michael Bang Petersen fra Aarhus BSS. Foto: Jesper Rais, AU

Sygdom og arbejdsløshed er to almindelige typer risiko, som vi alle kan komme ud for. Men set i et historisk perspektiv er arbejdsløshed og det at blive syg vidt forskellige typer risici. Arbejdsløshed opstod i forbindelse med industrialiseringen, mens sygdom er noget, som vi som art har stået overfor i mange millioner år. Forskellen giver sig udtryk i vores nutidige, politiske holdninger.

”Folk på tværs af lande er enormt glade for sundhedsvæsenet, men er ikke nødvendigvis specielt glade for at give penge til arbejdsløse. Hvorfor er der generelt set opbakning til at hjælpe syge, men ikke arbejdsløse?” spørger professorer i statskundskab Carsten Jensen og Michael Bang Petersen fra Aarhus BSS. 

Ved at bruge teknikker til at afsløre folks ubevidste intuitioner, har forskerne i en nylig publiceret artikel i The American Journal of Political Science undersøgt de dybtliggende forskelle bag holdninger til arbejdsløshedsunderstøttelse og til sundhedsvæsenet. Ifølge forskerne skal forskellene måske findes i menneskets evolutionshistorie.

”Når vores forfædre havde brug for hjælp, var det på grund af brækkede ben og tilfældige infektioner. Vi mennesker har derfor en psykologi, der er bygget til at tænke på sygdomme som noget, der har med uheld at gøre og som noget, som vi ikke selv er herre over. Vi har en enorm stærk intuition om, at sygdom skyldes uheld, og at det er noget, som vi fortjener hjælp til,” forklarer Michael Bang Petersen.

Enighed på tværs af lande og politisk ideologi

Selv i lande som USA, som man ellers ikke ville forbinde med ordet velfærdsstat, er udgifterne til sundhedsydelser enorme. Forskerne konkluderer, at både i Danmark, USA og Japan har man denne intuition om, at syge folk er uheldige, mens arbejdsløse selv har været ude om det.

”Netop fordi vi har denne ubevidste tendens til at tænke på syge som uheldige, så er det enormt svært at gøre noget ved den,” forklarer Michael Bang Petersen.

Selv når forskerne laver en beskrivelse af en person, som er syg, men som åbenlyst selv er skyld i sin tilstand, accepterer folk at give støtte. Det gælder selvom man ikke selv frygter at blive syg. Og vi bakker op til trods for, at vi i dag oftere dør af livsstilssygdomme end af brækkede ben og infektioner, og at der er en enorm social slagside i, hvem der bliver ramt af disse livsstilssygdomme.

Det samme gælder på tværs af politisk ståsted, hvor også højrefløjen tænker på de syge som uheldige og som nogle, der fortjener hjælp.

”De traditionelle holdningsfaktorer, såsom egeninteresse, og hvad for en information du har til rådighed, samt hvilken politisk ideologi du har, spiller ikke rigtig nogen rolle på sundhedsområdet,” forklarer Michael Bang Petersen og fortsætter:

”På sundhedsområdet er vi alle forenet i en tro på, at de syge er uheldige og skal have hjælp. Det resulterer i, at politikken på de to områder bliver helt forskellig, fordi vi alle sådan set er enige om målet på sundhed, mens vi er dybt uenige om, hvorvidt arbejdsløse egentlig fortjener hjælp eller ej.”

Pres på politikerne

”De sidste 10-20 år har vi fået begrebet kernevelfærd, hvilket især inkluderer sundhed. Hvis vi ønsker at beskytte kernevelfærden, kan politikerne forsvare stort set alle reformer – de kan skære i efterløn, førtidspension osv. for at beskytte kernevelfærden. Sundhedsområdet har en helt særlig karakter og er opprioriteret helt vildt. Faktisk bruger vi i Danmark 165 milliarder kroner på sundhed om året,” siger Carsten Jensen.

Øgede sundhedsudgifter bliver tit forklaret med udbuddet af sundhed, altså udgifter til ny teknologi og medicin. Men forskerne fra Aarhus BSS lægger op til, at der også er tale om efterspørgsel, når det drejer sig om stigninger i sundhedsvæsenet. Det er nemlig svært som politiker at gøre andet end at give efter for folkets pres om bedre sundhedsvelfærd, og ingen ønsker at stå som den skyldige i en sundhedsskandale. 

Yderligere info:
Carsten Jensen, professor i statskundskab
Aarhus BSS
CarstenJ@ps.au.dk
8716 5678

The Deservingness Heuristic and the Politics of Health Care

 

 

Forskningsnyhed