Du er her: Aarhus BSS Om Aarhus BSS Nyheder vis

Holdninger styrer fakta i dansk politik

Ny forskning fra Institut for Statskundskab på Aarhus BSS viser, at danske byrådspolitikere i høj grad er styret af deres holdninger til et emne, når de skal udlægge faktuelle oplysninger og informationer om emnet.

13.03.2017 | Michael Schrøder

En tom folketingssal

En ny undersøgelse blandt knap 1000 danske politikere viser, at politikerne i høj grad også tolker og udlægger informationer ud fra deres politiske holdninger til et emne. (Foto: Folketinget)

Det er ikke kun USA’s præsident Donald Trump, hans talsmænd og rådgivere, der udlægger virkeligheden ud fra, hvordan de helst vil se den. Mens Trumps rådgiver, Kellyanne Conway, lancerede begrebet ”alternative facts” til stor bestyrtelse for mange, har politiske psykologer i lang tid beskæftiget sig med begrebet ”motivated reasoning”, der handler om at afvise og optage information alt efter, hvordan disse informationer passer ind i vores billede af verden. Det er et fænomen, der ligger dybt i den menneskelige natur.

Men én ting, er at diskutere, hvor mange mennesker, der var til stede ved Trump’s indsættelse i præsidentembedet. Noget andet er, når politikere skal træffe beslutninger, der påvirker mange menneskers dagligdag, ud fra de informationer og oplysninger, som de får.

Holdninger styrer fakta

En ny undersøgelse blandt knap 1000 danske kommunalpolitikere viser, at lokalpolitikerne i de 98 danske kommuner i høj grad også tolker og udlægger informationer ud fra deres politiske holdninger til et emne.

”Når informationerne fremlægges fuldstændigt neutrale og renset for politik, går politikerne nøgternt til værks og er generelt enige om, hvordan informationen skal fortolkes,” fortæller ph.d.-studerende i statskundskab Julian Christensen, der sammen med kolleger fra Institut for Statskundskab ved Aarhus BSS har lavet undersøgelsen, som udgives i tidsskriftet British Journal of Political Science.

”Hvis de derimod har holdninger til det emne, som informationerne vedrører, så får holdningerne stor betydning for, hvordan informationerne udlægges.”

Skoleeksempel

I undersøgelsen, hvor 954 danske byrådsmedlemmer deltog, blev svarpersoner blandt andet præsenteret for en tabel med konstrueret information om forældres tilfredshed med to skoler, og de blev bedt om at vurdere, hvilken skole der klarede sig bedst i tabellen. Nogle politikere blev bedt om at forholde sig til information om skoler med de neutrale navne ”skole A” og ”skole B”. Andre fik de samme oplysninger, men fik at vide, at tabellens skoler var en offentlig skole og en privatskole. Svarene blev efterfølgende holdt op imod politikernes generelle holdninger til private versus offentlige velfærdsydelser.

På den ene skole var der 107 tilfredse forældre og 32 utilfredse (svarende til en tilfredshedsprocent på 77), mens der på den anden skole var 47 tilfredse og 9 utilfredse (eller 84 procent tilfredse) forældre. For hver politiker i undersøgelsen var det tilfældigt, hvilken skole der blev vist med den største andel tilfredse forældre.

Når politikerne skulle pege på, hvilken skole der klarede sig bedst, var der bred enighed om, at tilfredshedsprocenten var afgørende, når skolerne blev præsenteret neutralt som henholdsvis skole A og skole B. Langt de fleste pegede således på skolen med den største andel (og altså det laveste antal) tilfredse forældre som den, der klarede sig bedst, og der var ingen sammenhæng mellem politikernes evalueringer og deres holdning til privat versus offentlig velfærd.

Offentlig sektor vs. privat

Det billede ændrede sig til gengæld når politikere i stedet fik skolerne præsenteret som henholdsvis offentlig og privat, for nu afhang evalueringerne i høj grad af, hvad der var politisk komfortabelt i forlængelse af politikernes holdninger til privat versus offentlig velfærd.

Når privatskolen f.eks. blev vist som den, der havde den højeste tilfredshedsprocent, var der 97 procent af de politikere, der stærkt ønsker private udbydere af velfærdsydelser, der pegede på den private skole. Omvendt pegede hele 44 procent af de politikere, der stærkt foretrækker den offentlige sektor, på den offentlige skole som bedst i målingen, selvom den altså havde en lavere tilfredshedsprocent end privatskolen.

Og billedet var det samme når den offentlige skole blev vist med den største andel tilfredse forældre. Så var det bare tilhængerne af den offentlige sektor, der fortolkede resultatet ud fra andelen af tilfredse forældre, mens fortalerne for private udbydere i højere grad pegede på privatskolen med den lavere andel (men større antal) tilfredse forældre.

Politik er holdninger

Ud over folkeskolen blev undersøgelsen udført på to andre kommunale kerneopgaver, genoptræning efter indlæggelse og vejvedligeholdelse, og mønstrene fra skoleeksemplet var de samme.

Endelig blev samme undersøgelse foretaget blandt almindelige vælgere – altså ikke-politikere –, og resultatet var i store træk det samme.

”Politikere opfører sig som alle andre mennesker, og selv om de i modsætning til andre skal tage beslutninger ud fra på de informationer, som de får, er politik baseret på holdninger og følelser og bliver nok aldrig en mekanisk proces udelukkende baseret på fakta,” siger Julian Christensen.

For yderligere oplysninger:
Julian Christensen: T: +45 87165617. E: julian@ps.au.dk

Titel:
The Role of Evidence in Politics: Motivated Reasoning and Persuasion among Politicians

Forfattere:
Martin Bækgaard, Julian Christensen, Casper M. Dahlmann, Asbjørn Mathiasen og Niels B.G. Petersen

Udgives i: 
British Journal of Political Science

Samfund og politik