Du er her: Aarhus BSS Om Aarhus BSS Nyheder vis

Bedre data om virksomheder, socialpolitik og vælgeradfærd

Aarhus BSS får ledende rolle i nyt nationalt projekt, som skal forbedre den danske forskningsinfrastruktur. Projektet har netop modtaget 36 millioner kroner og skal gøre forskerne og andre interessenter klogere på en lang række samfundsudfordringer, lige fra virkningen af socialpolitik til sammenhængen mellem socioøkonomiske faktorer og vælgeradfærd.

30.11.2017 | Ingrid Marie Fossum

Målet med DRDS er at opbygge data på et eller flere områder, hvor de nuværende data ikke er er tilstrækkelige, eller at samle de forskellige data, så de lettere kan tilgås og bruges af forskere eller andre interessenter. Foto: Colourbox.com

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop bevilliget 36 millioner kroner til at forbedre forskningsinfrastrukturen, som sikrer forskere og andre interessenter adgang til en lang række vidensdatabaser. Copenhagen Business School står i spidsen for projektet Danish Research Data for the Sociale Sciences (DRDS), men det sker i samarbejde med en lang række forskningsinstitutioner i hele landet. Syddansk Universitet skal lede arbejdet med de internationale databaser af finansielle data, som Aarhus BSS bl.a. gør stor brug af i dag, mens Aarhus BSS skal stå i spidsen for den anden del af projektet, der omfatter registerdata.

Denne del af projektet ledes af professor i økonomi ved Aarhus BSS Marianne Simonsen. Med sig i registergruppen har hun bl.a. professor i økonomi Philipp Schröder og professor i statskundskab Rune Stubager også fra Aarhus BSS.

”Det har en stor samfundsmæssig værdi, at data kommer ud til alle. Håbet er, at vi som samfund bliver klogere med disse data, da vi kan analysere problematikker, som vi ikke havde materiale til at gøre før,” siger Marianne Simonsen om det store arbejdet hun nu skal i gang med.

Socialt udsatte familier skal have de bedste tilbud

Gennem de næste fem år skal registergruppen allokere midlerne til de forskellige domæner, som er blevet udvalgt. Målet er at opbygge data på et eller flere områder, hvor de nuværende data ikke er er tilstrækkelige, eller at samle de forskellige data, så de lettere kan tilgås og bruges af forskere eller andre interessenter. Desuden skal adgangen til dataene udbredes, så flere kan drage nytte af dem.

Personligt brænder Marianne Simonsen for bedre data på et af vores største velfærdsområder, det socialpolitiske område:

”Betingelserne for socialt udsatte børn skal være de bedst mulige. Som det er nu, er det en udfordring at tilgå data om, hvilke tilbud disse familier mødes med i de forskellige kommuner, fordi kommunerne ikke rapporterer ind til ministeriet. Det er derfor svært at udtale sig om virkningen af vores socialpolitik, og jeg ser et klart potentiale i, at socialpolitikken kan blive forbedret, hvis vi kan få bedre værktøjer til at analysere den,” siger Marianne Simonsen.

Vigtig vælgerdata udbygges

Blandt de udvalgte områder til forbedring er også datagrundlaget for virksomhedsstatistik. Målet er at skabe en slags ”Data Warehouse”, hvor man kan hente data fra virksomheder og deres ansatte. At åbne op for forbrugsdata, f.eks. data fra de varer, der scannes i supermarkederne, er et andet område, mens udvikling af bedre vælgerdata også står på listen. Professor i statskundskab og valgforsker Rune Stubager er meget glad for, at valgdatabasen, som professor i statskundskab Søren Risbjerg Thomsen oprindeligt stod bag, og som indeholder oplysninger fra valg holdt i Danmark fra 1979 og frem til i dag, videreudbygges.

”Vi har at gøre med eksakte data af faktisk vælgeradfærd og altså meget værdifulde data. Med de nye midler kan vi få databasen til at fungere bedre og fremtidssikre den. Valgdatabasen vil være et nyttigt værktøj, som kan tilgås af mange flere end i dag, så som journalister, studerende, gymnasielærere og –elever,” siger Rune Stubager.

Inden for vælgerdata-grenen arbejdes der desuden på, hvordan survey-data kan kobles til registeroplysninger som uddannelse, indkomst, indvandrerbaggrund mv., så der kan laves analyser af sammenhængen mellem disse socioøkonomiske faktorer og vælgeradfærd.

”Et ægte nationalt samarbejde”

Det glæder prodekan for forskning ved Aarhus BSS, Per Baltzer Overgaard, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har bevilliget 36 millioner kroner til arbejdet med datainfrastrukturen:

”DRDS er et ægte nationalt samarbejde, hvor alle samfundsfaglige og erhvervsrettede miljøer i Danmark er med. Det faciliterer nyttige forskningssamarbejder på tværs. Det er ekstremt vigtigt, at vi i fem år har sikret en stabil grundbevilling med adgang til datainfrastruktur. Med den nye bevilling udbredes datakilderne og åbner nye forskningperspektiver til bred gavn for de mange institutter på Aarhus BSS,” siger prodekan for forskning ved Aarhus BSS Per Baltzer Overgaard.

For yderligere info:
Marianne Simonsen
Professor i økonomi ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet
msimonsen@econ.au.dk
8716 5556

Private og offentlige virksomheder