Årets forsker er taknemlig for hård kritik

Når Helene Helboe Pedersen i dag vinder årets forskningspris på Aarhus BSS er det ikke uden kollegaernes hjælp, gode ideer og hårde kritik, som hun mener, kendetegner forskningsmiljøet på statskundskab.

Selvom det kan være udfordrende som ung forsker at blive kritiseret for sit arbejde, roser Helene kollegaerne for den måde, de forpligter sig på hinandens forskning. Især efter at have samarbejdet med internationale forskere og tilbragt tid udenlands går det op for hende, at der er noget særligt ved miljøet i Aarhus.

”Det har været helt afgørende for mig at være på et institut, hvor vi deler ideer og kritik. Vi har stor gavn af den gensidige forpligtigelse og interesse. Jeg tror, grunden til, at vi i lille Danmark får relativt mange succesfulde forskere, er, at vi er villige til at investere både tid og energi i at forbedre hinandens forskningsdesign og manuskripter,” siger hun.

I det ligger også, at man skal kunne bruge kritikken aktivt. Man skal hverken blive sur, bryde sammen eller vende det til et personligt angreb, som Helene formulerer det med et smil. Derfor lyder Helenes råd til andre stræbsomme unge forskere at være ærlig og ikke være bange for at fremlægge noget ufærdigt, man fortsat er usikker på.

”Deltag i de ting, der bliver tilbudt, stil dig selv til rådighed og tør at investere dig selv – det tror jeg, er det bedste råd, jeg kan give,” siger hun.

Prisen giver motivation til at fortsætte

Måske af samme grund er vinderen af årets forskningspris meget taknemlig for at modtage en pris som denne, fordi det er en anerkendelse af, at hun leverer en god ydelse, og at hun er på rette vej.

”Forskning handler meget om at tage imod kritik og at forbedre sig, så det er faktisk ret rart nogle gange, at kritikken er positiv, og at det ikke er en kritik, man skal gøre noget ved. At modtage prisen giver mig meget positiv energi og en motivation og lyst til at fortsætte.”

Hun tilføjer, at det er et plus, når prisen uddeles af nogen, man har et fagfællesskab med:

”Selvom Aarhus BSS er et bredt fakultet, så kan vi godt sætte os ind i hinandens forskningsvilkår. Derfor er det af en særlig betydning, at det er folk fra fakultetet, der tænker, at det gerne må være mig, der får prisen i år.”

Ung forskningsleder med snuden i sporet

I indstillingen af Helene bliver der lagt vægt på hendes omfattende forskningsproduktion med artikler i internationale toptidsskrifter som Journal of Legislative Studies, Party Politics, Journal of Public Administration Research and Theory og British Journal of Sociology.

Efter at have modtaget en Sapere Aude-forskningsleder-bevilling i 2015 leder Helene Helboe Pedersen i dag en gruppe af fem forskere. I projektet RepStyle undersøger de udviklingen og variationen i den politiske repræsentation. Med udgangspunkt i at klassesamfundet er forandret, partiernes forankring i samfundet er svundet, og kommunikationskanalerne revolutioneret, undersøger de, om personer er blevet mere afgørende for repræsentation end partier. Er Vesteuropa vidne til en personalisering af den politiske repræsentation?, spørger de.  

”De nuværende resultater viser for det første, at partiskift i Danmark har været stigende, men der er ikke tale om store antal endnu. Derimod har partiernes organisering betydning. Mere topstyrede partier formår fx at få deres kandidater til at føre en mere partiorienteret kampagne. På samme måde har valgsystemerne en betydning for, hvilken repræsentation vi får. I Storbritannien er de generelt mere kredsorienterede, og det gælder især for politikere, som er usikre på genvalg. I Danmark derimod er kredsorienteringen svag. Politikere på det yderste mandat vælger i stedet at fremhæve deres personlige kvalifikationer. Personaliseringen har altså forskellige udtryk afhængig af de politiske partier og de politiske institutioner,” forklarer Helene.

I rollen som forskningsleder sørger Helene for at styre gruppen i den rigtige retning, når de begejstrede kollegaer kører derudad. Dette bliver der også peget på i indstillingen, hvor hun beskrives som ”en målrettet og dedikeret forsker, som instituttet forventer sig meget af.”

Selv siger hun om sin lederrolle, at:

”Den største udfordring er at holde snuden i sporet og ikke blive revet med af 1000 nye ideer. Forskningsmedarbejdere har en sindssygt høj motivation, så der er få udfordringer ved at lede dem. I stedet handler det om at få deres motivation tilfredsstillet. Derfor skal vi ikke kun diskutere indsamling af data, men sørge for at skabe et miljø, hvor vi har det sjovt og udvikler ideer, for det er jo det, der virkelig tænder os.”