Du er her: Aarhus BSS Om Aarhus BSS Nyheder vis

23,9 millioner til Aarhus BSS-forskere

Forskere fra Aarhus BSS fik i alt 23,9 millioner kroner i bevillinger, da Det Frie Forskningsråd uddelte forskningsmidler denne uge. Prodekan for Forskning, Per Baltzer Overgaard, glæder sig over, at forskerne ved Aarhus BSS stadig er konkurrencedygtige i den fri forsknings domæne.

02.05.2018 | Ingrid Marie Fossum

Foto: AU Foto

Midler til Forskningsprojekt 2:

Carsten Jensen, Institut for Statskundskab, 5.097.033 kr.
Election pledges and voters in representative democracy
Valgløfter er en afgørende del af moderne demokratier. Typisk afgiver partier flere hundrede valgløfter i løbet af en valgkamp. Ikke desto mindre ved vi meget lidt om, hvorvidt vælgerne rent faktisk bruger valgløfter, når de afgiver deres stemme ved valget. Og vi ved tilsvarende lidt om, hvorvidt vælgerne efter valget bruger de afgivne løfter til at holde partier ansvarlige for den førte politik. Projektets formål er at kaste lys over netop valgløfternes betydning for vælgerne: bruger de dem overhovedet til noget? Projektet består af to omfattende panel surveys, der følger en række vælgere før, under og efter to valgkampe. På den måde bliver det muligt at se, hvornår og hvordan vælgerne bliver opmærksomme på valgløfterne og hvordan de reagere på evt. løftebrud.

Marianne Simonsen, Institut for Økonomi, 4.885.846 kr.
Families under Pressure: Consequences for the Children
Dette projekt anvender danske registerdata til at undersøge betydningen af økonomisk pres i familien for børns udvikling og overordnede trivsel. For at få et mere retvisende billede belyser vi dette ud fra to vinkler, dels fra det offentlige domæne og dels fra privat regi: Først undersøger vi, hvordan opstramninger på kontanthjælpsområdet påvirker børn af kontanthjælpsmodtagere. Disse opstramninger gav anledning til stor debat, og nye tal viser at op imod 43.000 børn blev ramt af det nyligt indførte kontanthjælpsloft. Det er simpelthen uklart, hvordan det har påvirket børns hverdag, og hvordan det vil indvirke på deres videre liv. Derefter analyserer vi, hvordan husprisfaldet i forbindelse med den seneste finanskrise har påvirket familier og børns liv. Det drastiske fald i priserne gjorde, at en ikke ubetydelig andel af husejere blev ude af stand til sælge deres ejendomme, fordi de ikke kunne indfri deres realkredit- og boliglån. På den måde blev nogle familier stavnsbundet til deres bolig og måske fastholdt i familien i længere tid, end de ellers ville have været – og sandsynligvis under stressende forhold. Vi afdækker konsekvenserne af dette med fokus på børnene. Vi bidrager med vigtig empirisk evidens på et område, hvor der i forvejen kun foreligger ganske lidt; og dette i særdeleshed, når man betragter generøse ikke-angelsaksiske velfærdsstater.

Niels Skipper, Institut for Økonomi, 4.153.141 kr.
Chronic disease in childhood: Consequences, mechanisms, and inequality in health
Projektet belyser hvorledes sygdom hos børn og unge påvirker deres trivsel, uddannelsesvalg og senere arbejdsmarkedstilknytning. I forlængelse heraf vil vi undersøge, om sygdom opstået hos et barn har negative effekter på andre familiemedlemmer end barnet selv, dvs. påvirkes søskende af at have en bror eller søster, der er syg? Ændrer forældrene deres tilknytning til arbejdsmarkedet? Ved at anvende detaljerede danske registerdata identificerer vi børn og unge, der bliver diagnosticerede med Type 1 diabetes, og sammenligner dem med børn, der ikke har diagnosen. Diabetes hos børn og unge er karakteriseret ved ikke at være livsstilsrelateret og rammer stort set tilfældigt. Vi betragter derfor diagnosen som et naturligt eksperiment, hvor tilfældige børn/familier får påvirket deres helbred og dagligdag. Vi vil undersøge, om børn med dårligere socioøkonomisk baggrund i særlig grad påvirkes af sygdommen, og om noget af denne effekt kan tilskrives evnen til at drage egenomsorg. Såfremt sygdom hos et barn også påvirker andre familiemedlemmer, skal disse også regnes med, når vi vurderer omkostningerne ved sygdom. Vi forventer, at projektet vil give indblik i mulige mekanismer, der skaber ulighed i sundhed.

Paolo Santucci De Magistris, Institut for Økonomi, 3.505.529 kr.
The erratic nature of financial risks
De seneste finansielle kriser og markedets krak, har fremhævet den store afhængighed af den globale stabilitet på markedsdeltagernes evne til at vurdere de risici, der er forbundet med skiftende økonomiske og politiske forhold, som f.eks. Brexit. Som reaktion på den finansielle ustabilitet gennem det seneste årti, kræver de finansielle tilsynsmyndigheder nu, at risiciene er ordentligt dækket af de institutionelle investorer og investeringsbanker. I dette forskningsprojekt, er vi interesseret i at undersøge, hvordan risiciene ved det finansielle system varierer over tid, og hvordan den krævede kompensation af investorerne til at bære sådanne risici udvikler sig i forskellige faser af konjunkturudviklingen. Vigtige instrumenter til at udføre en sådan analyse er de derivater, der er særlige finansielle kontrakter, der kan ses som lottokuponer for verdens fremtidige tilstande. Deres priser indeholder oplysninger, som kan ekstrapoleres til at forstå, hvilken sandsynlighed kan tildeles af markedet til fremtidige begivenheder.

Midler til Forskningsprojekt 1:

Daniel Finke, Institut for Statskundskab, 2.581.336 kr.
Agenda Setting in the United Nations General Assembly
FN’s Generalforsamling vedtager hundredvis af resolutioner ved hver session. Selvom resolutioner ikke er juridisk bindende er de udtryk for FN’s officielle holdning. Således kan FN’s Generalforsamling betragtes som global politiks talerør. Generalforsamlingen fungerer som et lukket forum, hvor alle medlemslandene kan kommunikere og diskutere deres holdninger til forskellige emner lige fra nedrustning til udviklingsbistand. Vi undersøger hvordan lande samarbejder om at sætte agendaen i Generalforsamlingen eller – sagt på anden vis – hvordan FN danner sin mening. For at få kendskab til medlemslandenes udenrigspolitiske holdninger og prioriteter analyserer vi det fælles forfatterskab af alle resolutionsudkast og de dertilhørende taler siden 1991. Dette giver os mulighed for at kortlægge vigtigheden af forskellige emner over tid samt at identificere en typisk koalition af lande inden for et bestemt område. Endvidere analyserer vi hvordan koalitions- og koordinationsmønstre har ændret sig igennem de sidste 25 år. Mulige forklaringer på et medlemslands ændrede udenrigspolitiske holdninger og prioriteter inkluderer socioøkonomisk udvikling, fælles medlemskab af regionale organisationer, regimeskift (f.eks. demokratisering) såvel som et regeringsskifte. Således bidrager projektet til vores forståelse af global politik i en mere og mere foranderlig verden.

Thomas Faurholt Jønsson, Psykologisk Institut, 2.347.675 kr.
Responsibility at work: Phenomenon, antecedents, and consequences
Psykologisk forskning i fænomenet 'ansvar på arbejdet' er overraskende fraværende. Det vil dette forskningsprojekt gøre op med, og styrke forskningen ved at sætte fokus på hvordan ansvar opleves, hvad der fører til at man accepterer eller afviser ansvar. Fx hvad betyder personlighed og kontekstuelle faktorer for hvordan man oplever (eller afviser) ansvar? Stresser ansvar eller fører det til motivation og bedre jobpræstation? Det vil blive undersøgt gennem 1) et dybdegående case-studium i oplevelser af ansvar på en kirurgisk afdeling på et hospital, og indsigter fra dette studie vil blive brugt i 2) en spørgeskemaundersøgelse på tværs af arbejdspladser. Her undersøges sammenhænge mellem ansvar, personlighed og kontekstuelle faktorer samt stress, motivation og præstation, og denne undersøgelse styrker generaliserbarheden af fund fra første undersøgelse. 3) et laboratorieeksperiment undersøger de kausale mekanismer knyttet til fundene fra de forrige undersøgelser. De tre undersøgelser bygger oven på hinanden og supplerer hinanden ved at belyse forskellige videnskabelige aspekter af ansvar på arbejdet. Projektet vil bibringe en dybere teoretisk viden om ansvar på arbejdet, dets begrebsafgrænsning, forudsætninger og konsekvenser. Viden på området har potentiale til at styrke vores muligheder for at forebygge stress, styrke motivation og præstation på arbejdspladser.

Midler til international postdoc:

Miriam Lindner, Institut for Statskundskab, Harvard University, 1.336.679 kr.
Psychological Foundations of Violent Extremism: The Role of Insults and Anger
Uanset om vi taler om radikaliserede islamistiske terroristorganisationer eller vestlige terrorister i Europa og USA, står vi med spørgsmålet: Hvad får folk til at begå vold på vegne af gruppen? Dette projekt arbejder med det voksende problem med voldelig ekstremisme ved at se på vores ”kognitive arkitektur”, der, i ekstreme tilfælde, frembringer beslutningen om at slå ihjel. Projektet hævder, at en sprængfarlig blanding af ydmygelse og vrede er centralt for voldelig ekstremisme. Evolutionen har udviklet os til at blive vrede, når andre krænker eller udnytter os – eller, i evolutionspsykologernes sprog, når andre påtvinger os en for høj pris for selv at opnå en urimeligt lille fordel. Projektet bygger på The Recalibration Theory of Anger, der siger, at vrede er et redskab for det, at forhandle om bedre behandling. Således bliver vrede en kommunikationsform mellem grupper, der sommetider går skævt. Gennem eksperimenter i Danmark, USA og Mellemøsten undersøger projektet forholdet mellem gruppebaserede krænkelser, vrede, og sekundært tilslutningen til politisk vold. Således sigter dette projekt efter at kaste lys over to nøglespørgsmål: Hvorfor er voldelig ekstremisme et universelt fænomen, men findes hyppigere i bestemte dele af verden? Og hvorfor er det kun et lille udsnit af befolkningen, der i sidste ende griber til vold? Svarene på disse spørgsmål bliver afgørende for at udvikle succesfulde indsatser, der afværger voldelig ekstremisme.

Navne