16,7 millioner fra DFF til Aarhus BSS-forskere

Rune Vejlin og Torben M. Andersen fra Økonomi, Jens Blom-Hansen fra Statskundskab og Geoffrey Paul Hunt fra Psykologi har modtaget millionbevillinger fra Det Frie Forskningsråd - Samfund og Erhverv.

Rune Vejlin, Foto: Aarhus BSS Kommunikation
Torben M. Andersen, Foto: Aarhus BSS Kommunikation
Jens Blom-Hansen, Foto: Aarhus BSS Kommunikation
Geoffrey Paul Hunt, Foto: Privat

Økonomi

Projekttitel: Structural Policy Analysis in Economics
Bevillingsmodtager: Rune Majlund Vejlin
Bevilget beløb: 5.265.999 kr.
Projektbeskrivelse: I kølvandet på den finansielle krise i 2008 og den efterfølgende økonomiske krise har været iværksat en række reformer af kerne velfærdsområder som efterløn, kontanthjælp, dagpenge, SU, aktiv arbejdsmarkedspolitik mm. Formålet med dette projekt er at udvikle økonomiske modeller der kan anvendes til at vurdere konsekvenserne af reformer på arbejdsmarkedet og som kan kobles med empiriske analyser med henblik på at vurdere effekterne af reformtiltag. Oftest er fokus på de direkte effekter af reformer på beskæftigelse og offentlige finanser. Vurderingen af disse effekter foretages oftest uden at undersøge hvad konsekvenserne er for arbejdsmarkedet som helhed. Dvs. uden at tage hensyn til hvordan ligevægten på arbejdsmarkedet påvirkes eller hvordan reformerne påvirkede berørte personers velfærd. Der udestår store metodiske udfordringer i at afdække disse effekter. Med udgangspunkt i såkaldte generelle ligevægtsmodeller og ved brug af unikke danske register data koblet med data fra randomiserede forsøg vil dette projekt bidrage med viden til en bredede analyse af konsekvenserne af arbejdsmarkedsreformer. Viden der udover at bidrage til den akademiske litteratur også ville kunne anvendes i fremtidig politikudvikling.  

Projekttitel: Intergenerational compacts – rationale and policy implications
Bevillingsmodtager: Torben M. Andersen
Bevilget beløb: 1.450.417 kr.
Projektbeskrivelse: Velfærdssamfund af den nordiske type bygger på en intergenerational kontrakt. De unge og ældre er nettomodtagere (uddannelse, pasning, sundhed og pensioner), mens de ”midaldrende” er nettobidragsydere til dette system. Kan denne konstruktion have en direkte og positiv effekt på økonomiens funktionsmåde? Dette projekt analyserer denne problemstilling med fokus på, om den intergenerationelle kontrakt kan skabe velfærdsgevinster ud over niveauet i en hypotetisk verden uden markedsimperfektioner. Det analyseres også, om kontrakten kan designes sådan, at fremtidige velfærdsgevinster kan udløses på en sådan måde, at ingen generationer bliver dårligere stillet (og nogle bedre). Disse spørgsmål analyseres i tre tæt forbundne delprojekter. (I) Uddannelse kræver investeringer og vil på sigt give øget human kapital og velfærd. Kan sådanne investeringer implementeres f.eks. via gældsfinansiering, så ingen generationer stilles dårligere? (II) En væsentlig blokade for miljøpolitik er, at de implicerede fremtidige gevinster kræver investeringer, og dermed hviler finansieringsbyrden på andre generationer, end dem der får glæden af miljøforbedringer. Kan den intergenerationelle kontrakt udnyttes til at implementere sådanne politikker, sådan at ingen generationer bliver dårligere stillet? Pensioner er en væsentlig del af kontrakten, men hvorfor skal staten tage sig af pensioner, og i givet fald, hvordan gøres det bedst?  

Statskundskab

Projekttitel: The Core of the Union: The EU Commission and the Regulation of Europe
Bevillingsmodtager: Jens Blom-Hansen
Bevilget beløb: 4.564.840 kr.
Projektbeskrivelse: EU’s regulering omfatter i dag stort set alle områder. Fra markedsregulering af landbrugsproduktion til miljøbeskyttelse. Fra konkurrenceregler til sundheds- og socialpolitik. Fra handelsaftaler med lande uden for EU til regional udviklingspolitik dybt inde i de enkelte medlemsstater. EU’s samlede regelmasse fylder mere end 100,000 sider og har stor daglig betydning for både borgere og virksomheder i alle EU’s medlemslande. Det er derfor afgørende at forstå udformningen af EU’s regulering. Dette projekt søger at øge vores forståelse ved at fokusere på kerneaktøren i EU’s regulering: EU-Kommissionen. Ved både lovgivningsmæssig og administrativ regulering indtager EU-Kommissionen en nøgleposition, idet kun den kan lave forslag til regulering (initiativretten). Men hvilke hensyn indgår i EU-Kommissionens udformning af reguleringsforslag? Hvordan afbalancerer EU-Kommissionen rimelige, men svært forenelige hensyn såsom at drive integrationsprocessen videre, respektere medlemsstaternes og Europa-Parlamentets ønsker, finde effektive løsninger og beskytte sin egen institutionelle position i EU-systemet? Projektet bidrager til en belysning af disse spørgsmål ved en flersidet analyse, der omfatter både kvantitative og kvalitative casestudier samt eksperimenter.    

Psykologi

Projekttitel: Perceptions of procedural justice among ethnic minority youth
Bevillingsmodtager: Geoffrey Paul Hunt
Bevilget beløb: 5.431.991 kr.
Projektbeskrivelse: I de senere år har etniske minoritetsunge været genstand for megen medieopmærksomhed, politiske debatter og politiindsatser, og unge med anden etnisk baggrund end dansk er ofte blevet forbundet med illegalt rusmiddelbrug, handel med stoffer og kriminelle grupperinger. I Danmark og internationalt har forskere dog advaret om, at politiets fokus på bestemte etniske og racemæssige profiler og øgede brug af ”stop-og-visitation” kan have negative konsekvenser for etniske minoritetsunges opfattelse af politiets legitimitet og retshåndhævelse, samt forstærke minoritetsunges modstand mod politiet og andre samfundsinstitutioner. På denne baggrund undersøger dette forskningsprojekt etniske minoritetsunges opfattelser af retfærdighed og retssikkerhed i ufrivillige interaktioner med politiet. Projektet undersøger, hvordan fire centrale principper i retfærdig oplevet retshåndhævelse – tillid, respekt, deltagelse og retfærdighed – udfoldes i dagligdagsinteraktioner mellem etniske minoritetsunge og politiet i et boligområde med en høj koncentration af etniske minoriteter, høj arbejdsløshed og et højt niveau af kriminalitet. Studiets fund vil blive anvendt til at informere det politiske lovgivningsarbejde, samt til at skabe et vidensbaseret grundlag for udarbejdelsen af retningslinjer for, hvordan politiet mest konstruktivt kan møde unge i udsatte boligområder med en høj koncentration af etniske minoriteter. 

Læs mere om det Frie Forskningsråds bevillinger