Erfaringer med Job Shadow

Læs om virksomheders og studerendes erfaringer med at deltage i Job Shadow.

Solitwork's erfaring med Job Shadow

Da muligheden bød sig for at invitere kandidatstuderende indenfor til en dag med Job Shadow, var både Adm. Direktør Esben Duedahl og Kommerciel Direktør Karina Boldsen ikke et øjeblik i tvivl. Det var et hurtigt og kontant ”ja tak” fra begge.

Esben Duedahl forklarer værdien af Job Shadow for Solitwork således:

”At de studerende kommer ud på vores hjemmebane er en fantastisk idé for begge parter. For mig var det en fornøjelse at vise de studerende, hvilke opgaver og problemstillinger jeg arbejder med i løbet af en dag. Men det var mindst lige så interessant at indgå i dialog med mine ”skygger” og høre, hvilke inputs og spørgsmål de havde til mig.”

Eksempler på hvad en dag kan indeholde

"Dagen startede ud med morgenmad, præsentation af personen i fokus og firmaet hun arbejder for. Derefter deltog jeg i et møde angående en meget stor kampagne, der arbejdes på lige pt. Så var vi med til et planlægningsmøde også. Dagen sluttede af med en rundtur og en løs samtale om studier, forventninger og jobmarkedet generelt".
Marie Louise Krowicki
Cand.ling.merc Corporate Communication
Virksomhed: Grundfos, Bjerringbro

"Jeg sad med til en to timers videokonference med DONG Energy's afdeling på Sjælland og fik samtidig lov til at deltage i et møde ang. et lean projekt, de havde gang i. Derudover var jeg med inde ved deres revisorer, hvor der blev diskuteret de sidste ting i forbindelse med årsregnskabet". 
Karina Juhl Kristiansen, cand.merc. in Finance and International Business
Virksomhed: DONG Energy A/S, Fredericia

"Jeg fik lov til at tage del i de opgaver, der skulle udføres på dagen. Jeg fik faktisk stillet helt konkrete opgaver, som var rigtig interessante. Derudover fik jeg lov til at tage del i et par møder". 
Freja Svendsen, MA in Corporate Communication
Virksomhed: Danica Pension, København


Tal fra Job Shadow 2015 - studerende: Hvor relevant har det været for dig at deltage i Job Shadow?


Tal fra Job Shadow 2015 - virksomhedsprofiler: ”Jeg fik 'brandet' min arbejdsplads overfor potentielle fremtidige kollegaer”


Tal fra Job Shadow 2015 - virksomhedsprofiler: Vil du anbefale Job Shadow til en kollega?

Udarbejdet af Kimm Gullev, Aarhus BSS Career & Alumni