Du er her: Aarhus BSS Insights Mudderkastning betaler sig i politik

Mudderkastning betaler sig i politik



Mudderkastning betaler sig i politik


Politiske partier kan svække rivalernes omdømme blandt vælgerne. En effektiv strategi er at give sine politiske modstandere skylden for aktuelle problemer, viser ny forskning fra Aarhus BSS.

10.05.2019 | MIA ULVGRAVEN

FOTO: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Som tilskuer til valgkampsdebatter kunne man måske ønske sig, at politikerne ville fokusere mere på egen politik end på at nedgøre modstandernes ditto. Men faktum er, at kritik virker.

Partier kan svække hinandens omdømme blandt vælgerne ved at betvivle modpartens kompetencer, konkluderer en forsker fra Institut for Statskundskab i et nyt studie, som snart udkommer i det anerkendte tidsskrift West European Studies.

 ”Mit studie giver en forklaring på, hvorfor valgkampe ofte er beskidte, og hvorfor partierne bruger meget tid på at kaste med mudder og bebrejde hinanden de problemer, som optager vælgerne,” siger Henrik Bech Seeberg, som er lektor i statskundskab ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

Hård kamp om emneejerskab

Studiet tager udgangspunkt i fænomenet emneejerskab, som handler om, hvordan vælgerne vurderer partiernes evne til at håndtere specifikke emner som eksempelvis immigration, klima og sundhed. Det parti, som vælgerne har mest tillid til, sidder på emneejerskabet.

Tidligere forskning har vist, at emneejerskab er afgørende for valg, og at det kan få store konsekvenser, når et parti mister et emneejerskab til et rivaliserende parti, men indtil nu er der ikke forsket i, hvordan partierne kan påvirke deres rivalers emneejerskaber. Det gør Henrik Bech Seeberg imidlertid i sit nye studie, hvor han tester tre forskellige angrebsstrategier i eksperimenter i Danmark og USA.

Konklusionen er, at såvel danske som amerikanske partier er i stand til at svække deres modstandere på emneejerskaber, som modstanderne ellers traditionelt har siddet tungt på. Det kan de gøre på to måder.

"Er valget tæt, ligesom det ofte er i Danmark, kan selv små forskydninger som følge af mudderkast være afgørende"

Henrik Bech Seeberg, lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS

 

To strategier, der virker – og én der ikke gør

Den ene effektive angrebsstrategi er, at bebrejde rivalpartiet for de problemer, der eksisterer på et givent område.

Den anden effektive strategi er at reframe emnet – ved at sætte det ind i en ny ramme, så vælgerne opfatter essensen af emnet på en ny måde.

Studiets eksperimenter viser konkret, at Socialdemokratiet kan svække Venstre på landbrugsområdet både ved at give partiet skylden for landbrugets problemer og ved at sætte landbrugspolitikken ind i en ramme, der handler om miljøpolitik frem for erhvervspolitik.

”Med den framing bliver Venstre i mindre grad det naturlige valg hos vælgerne til at varetage emnet,” siger Henrik Bech Seeberg.

”Vi ser faktisk også framing-strategien udfolde sig på klimaområdet lige nu, hvor de borgerlige i høj grad omfortolker klima til at handle om teknologisk udvikling og dermed erhvervspolitik mere end traditionel miljøregulering.” 

Når det også er en effektiv strategi at give modstanderpartiet skylden for problemerne, skyldes det formentligt, at den menneskelige hjerne er tilbøjelig til at tillægge negativ information mere betydning end positiv information, mener forskeren.

”Vælgere bider således mærke i kritikken og lader sig påvirke af den. Et interessant eksempel fra virkeligheden kunne være Venstres meget omtalte pressemøde den 9. april, som ikke handlede om blot at erklære sig uenig med Socialdemokratiet, men i stedet at undergrave Socialdemokratiets omdømme på udlændingeområdet. Venstre fik efterfølgende kritik for at føre skræmmekampagne, men det ændrer næppe ved, at de fik rejst kritiske spørgsmål om Socialdemokratiets udlændingepolitik hos vælgerne,” siger Henrik Bech Seeberg. 

Studiet tester desuden en tredje strategi til at angribe rivalernes emneejerskab. Den handler om selv at indtage samme position som det rivaliserende parti. Den strategi er imidlertid ineffektiv, og i det danske eksperiment giver den direkte bagslag.

Når Socialdemokratiet tager Venstres position på landbrugspolitikken og fremhæver lighedspunkter med Venstre i stedet for forskelle, styrker det blot Venstres omdømme på landbruget.

”Det er formodentlig, fordi Socialdemokratiet derved legitimerer Venstres position over for vælgerne. Det viser altså, hvor svært det kan være for et parti at skifte position på den korte bane. Det har vi også set på immigrationsområdet, hvor Socialdemokratiet længe har forsøgt at overtage højrefløjens linje og dermed svække højrefløjens emneejerskab på området, men det har først haft positiv effekt for nyligt efter lang tids arbejde,” siger Henrik Bech Seeberg.

 

Emneejerskaber kan afgøre tætte valg

De nye forskningseksperimenter måler den umiddelbare effekt af et partis kommunikation om et modstanderparti, og Henrik Bech Seeberg forventer derfor, at vi i den verserende danske valgkamp vil se partierne pådrage rivalerne skyld og forsøge at reframe, hvordan vælgerne ser på de emner, som rivalerne ejer.

”Studiet indikerer, at dette skal gøres ret vedholdende og intenst, hvis det skal rykke noget. Kontrasterne er stillet skarpt op i eksperimentet, og alligevel kan modstanderpartiet kun svække det andet partis omdømme med omkring syv procent. Er valget tæt, ligesom det ofte er i Danmark, kan selv små forskydninger som følge af mudderkast dog være afgørende,” vurderer forskeren.

Han nævner, at emneejerskaber tidligere har haft betydning for valg.

”Anders Fogh Rasmussens succes med at kapre dagsordenen på sundhedsområdet ved 2001-valget er måske præmieeksemplet i Danmark,” lyder det fra Henrik Bech Seeberg, lektor i statskundskab.

Om studiet

  • Studiet bygger på undersøgelser foretaget i 2017 – i USA blandt 2553 vælgere og i Danmark blandt 1522 vælgere.
  • Der er tale om spørgeskemaundersøgelser med indbyggede eksperimenter, hvor to grupper af vælgere læser hver deres version af en hypotetisk avisartikel, inden de evaluerer, hvor kompetent et parti er til at håndtere det problem, som artiklen omhandler. I et af forsøgene læser deltagerne eksempelvis to næsten identiske artikler, der beskriver danske landmænds økonomiske problemer samt afmatningen på eksportmarkederne. I begge tilfælde udtaler et ledende medlem af Socialdemokratiet sig om Venstres rolle. Den første gruppe læser, at Socialdemokratiet giver Venstre skylden. Den anden gruppe hører, at problemerne ifølge Socialdemokratiet skyldes eksportmarkederne mere end Venstre. Efterfølgende får de to grupper det samme spørgsmål, hvor de skal evaluere Venstres kompetencer på landbrugspolitik.
  • Eksperimenterne handler om emner, der er hentet fra virkelighedens politiske debatter og nøje udvalgt. I Danmark er det Socialdemokraterne, der går til angreb på Venstres emneejerskab på landbrug. I USA er det dels demokraterne, der går til angreb på republikanernes emneejerksab på erhverv og dels republikanerne, der går til angreb på demokraternes emneejerskab på klima. I alle tilfælde har angrebspartierne i de virkelige debatter brugt argumenter, som både har handlet om at kritisere, reframe og indtage samme position som det rivaliserende parti. Og respondenterne i undersøgelserne er blevet præsenteret for argumenter, som reelt er fremført af socialdemokratiske medlemmer af Folketinget og af amerikanske kongresmedlemmer. Desuden er der indbygget modargumenter i artiklerne. Dette begrænser sandsynligvis effekten af angrebspartiernes kommunikation, men skaber til gengæld et realistisk billede.
  • Studiets amerikanske eksperimenter viser blandt andet, at demokraterne med reframing og skyldspådragelse kan svække republikanernes emneejerskab på erhverv, og at republikanerne med samme strategier kan svække demokraternes emneejerskab på klima.
  • Det faktum, at der er overensstemmelse mellem resultaterne af de danske og amerikanske eksperimenter, viser at mekanismerne er de samme på tværs af vidt forskellige politiske systemer.
  • Undersøgelserne i USA er støttet med midler fra Danmarks Frie Forskningsfond.
 

Kilde: Henrik Bech Seeberg: Issue ownership attack: How a political party can counteract a rival’s issue ownership’. West European Politics (accepted in press).