Kvinder tror ikke på held i karrieren

Hvad skal der til for at få en lederstilling? De fleste ville nok sige, at du skal have gode evner og et godt CV. Det er også en fordel at have gode kontakter og lidt held i forhold til at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.  Men den opfattelse er ikke universel. Tværtimod er der stor forskel på, hvordan man, på tværs af køn og geografi, forestiller sig vejen til en ledelsesstilling.

Ekstern lektor Christina Lundsgaard Ottsen fra Psykologisk Institut på Aarhus BSS har forsket i, hvad unge mennesker tror, der skal til for at blive leder. I sit seneste studie har hun kigget på, hvad forskellen er, når man bor i Danmark, og når man bor i det mellemøstlige land Qatar. Særligt en ting er bemærkelsesværdig: Kvinder i Danmark og kvinder i Qatar tror lige lidt på, at held og tilfældigheder vil bringe dem i stilling til en ledelsespost.

Kvinder i Danmark og Qatar

Alle deltagerne i undersøgelsen tror ikke overraskende mest på, at kompetencer er det vigtigste, når man skal have et lederjob. Og det gælder både mænd og kvinder - og i både Danmark og Qatar. Danske mænd og danske kvinder samt mænd fra Qatar tror også på betydningen af netværk. Det gør sig derimod ikke gældende for kvinder i Qatar. De har formelt set sværere ved at bevæge sig frit og positionere sig, og derfor er det sværere for dem at have lige så mange kontakter.

Men på spørgsmålet om, hvorvidt held har betydning for karrierevejen, svarer de danske kvinder og kvinderne i Qatar meget ens. De tror lige lidt på, at heldet har betydning for dem i forbindelse med at få en lederstilling. Sådan er det derimod ikke for mændene i hverken Danmark eller Qatar. Studier af målorienteret motivation har tidligere vist sammenhæng mellem troen på held og motivation, fordi det øger troen på, at man vil få succes. Hvis mænd stoler mere på deres eget karriereheld end kvinder, så føler de sig mere sikre på at lykkes, hvilket øger deres ambition i forhold til at forfølge en drøm om at blive leder. Kvinders manglende tro på, at held og tilfældigheder kan bane vejen til en ledelsesstilling, kan derimod påvirke deres karriereambitioner negativt selv i samfund med ligestilling.

”Det er umiddelbart overraskende, at kvinder i Danmark ikke stoler på deres eget karriereheld, når vi formelt har ligestilling, og det tyder på, at kvinderne her i landet ikke oplever reel ligestilling. Troen på held øger nemlig tilliden til, at omgivelserne støtter dine valg og medvirker til at bane din karrierevej. Mit studie peger på, at unge mænd oplever større selvtillid, når de ønsker at gå ledelsesvejen, og skulle de fejle, vil de i højere grad kunne skyde skylden på omstændighederne. Det gør det lettere at rejse sig, børste støvet af og prøve igen i en ny stilling, ” siger Christina Lundsgaard Ottsen og fortsætter:

”Den manglende opbakning til danske kvinders karrierevalg understøttes af en EU-undersøgelse af kvinder på beslutningstunge poster fra 2012. Her viser danskerne sig at være den nation i EU, der tror mindst på, at kvinder ønsker ansvar på arbejdsmarkedet. Der er ganske vist mere kønsmæssig ligestilling i Danmark, end der er i Qatar, men den negative holdning til kvinders karriereambitioner er sandsynligvis medvirkende til, at danske kvinde ikke oplever, de kan basere deres karriere på held på samme måde, som mænd.”

"Teoretisk set kan den manglende tro på eget held have en effekt i forhold til kvinders motivation og dermed også være med til at forklare manglen på danske kvinder i topledelse"

Christina Lundsgaard Ottsen - ekstern lektor, ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus BSS

Mænd får mere hjælp end kvinder

Christina Lundsgaard Ottsen beskriver forskellen på mænd og kvinder i karrieresammenhænge således:

  • Mentorer løfter ikke kvindelige juniorer på samme måde som mandlige juniorer. Selvom flere kvinder end mænd tiltræder mentorprogrammer, så er mænd stadig mere tilbøjelige til at opnå forfremmelser via en mentor, der hjælper ved at introducere dem de rette steder og i de rette netværk.
  • Der er en tendens til, at kvindelige juniorer kobles med en mentor af samme køn. Ofte en person med en lavere titel og et mindre netværk end de mandlige mentorer. Faktisk er det dobbelt så sandsynligt for en mand som for en kvinde at blive valgt og løftet rent fagligt af en overordnet.
  • Kvinder dømmes hårdere end mænd ved brug af styrende og direktiv ledelsesstil.
  • Tidligere forskning viser, at opfattet held øger motivationen. Hvis mænd i forvejen tror mere på held i karrieren end kvinder gør, så er de sandsynligvis også mere motiverede for at gå efter lederjobbet.

Færre danske kvinder i ledelse

Der er ikke så mange kvinder i ledelse i Danmark, som der er i de sydeuropæiske og de andre skandinaviske lande. Faktisk ligger Danmark under OECD-gennemsnittet på 31% i kønsbalance på ledende poster i samfundet. 

”Når vi kigger på kvalitative studier af mænd og kvinders forskellige vej mod ledelse, så er det ikke så underligt, at kvinder tror mindre på karriereheld end mænd, men det vil sandsynligvis øge kvinders ambitioner om ledelse, hvis forskellen udlignede sig. Teoretisk set kan den manglende tro på eget held have en effekt i forhold til kvinders motivation og dermed også være med til at forklare manglen på danske kvinder i topledelse, men det vil selvfølgelig kræve yderligere studier,” slutter Christina Lundsgaard Ottsen.

Fakta

Qatar og Danmark har et ens sammenligningsgrundlag, når man for eksempel ser på, at uddannelse prioriteres højt rent politisk, og at skolegang betales over skatten samt, at der er flere kvinder end mænd på universiteterne.

Deltagerne i undersøgelsen bestod af 115 personer fra Qatar, hvoraf 55 var kvinder og 60 var mænd. De danske deltagere bestod af 121 personer, heraf 70 kvinder og 51 mænd.
Alle deltagere svarede på en række spørgsmål om lederskab:

  • "Hvorvidt jeg bliver leder afhænger mest af mine evner"
  • "Selv om jeg måske har gode evner, får jeg ikke ledelsesansvar uden at appellere til dem, der har magten"
  • "Hvorvidt jeg bliver leder afhænger af, om jeg er heldig nok til at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt".

Alle skulle vurderes ud fra en skala fra -3 = Uenig, 3 = Enig.
Artiklen er udgivet i tidsskriftet Gender Management