Danske ledere overvurderer sig selv

Der er ofte afgrundsdyb forskel på, hvordan ledere og medarbejdere opfatter den ledelse, der udføres i organisationen. Lederevalueringer skal derfor bruges med omtanke, viser forskning fra Aarhus BSS, Aarhus Universitet.  

14.03.2017 | MICHAEL SCHRØDER

Ledere i både den private og offentlige sektor er ofte til eksamen, og deres ledelse bliver vurderet med jævne mellemrum. Det sker gennem evalueringer blandt andet hos lederen selv og hos lederens medarbejdere, og evalueringerne bliver flittigt brugt til at vurdere og sammenligne ledernes individuelle indsatser, til at belønne enkelte ledere og til eventuelt at forbedre ledelsen i organisationen.

”Problemet er, at vi ved, at lederevalueringerne afspejler andet end den ledelse, der faktisk foregår ude på arbejdspladserne,” siger Christian Bøtcher Jacobsen, lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus BSS, der har forsket i lederevalueringer i specielt den offentlige sektor.

”Når vi kan se, at de samme spørgsmål om den ledelse, der udføres til daglig, bliver besvaret så markant forskelligt alt efter, om man er leder eller medarbejder, så giver det anledning til opmærksomhed. Blandt andet i forhold til, hvilke faktorer, der spiller ind i besvarelserne,” påpeger Christian Bøtcher Jacobsen.

Det fik forskerne ved Aarhus BSS til spørge sig selv, om disse lederevalueringer overhovedet kan bruges til at tegne et reelt billede af den ledelse, der udøves i det daglige. Det er et væsentligt spørgsmål, fordi der postes ganske mange penge og mandetimer i at gennemføre lederevalueringer, og fordi lederevalueringerne mange steder bruges til at bedømme lederes indsats.

Medarbejderens ”dagsform”

Forskerne har spurgt mange tusinde medarbejdere og deres ledere hos ungdomsuddannelser, skoler, daginstitutioner og hos SKAT.

Studierne viser for eksempel, at medarbejdernes besvarelser er præget af store udsving fra helt i top til helt i bund. Vel at mærke inden for den samme organisation og sågar i forhold til den samme leder. Det tyder på, at spørgsmålene besvares ud fra mange andre ting, end det rent at forholde sig til ledelsens adfærd.

”Meget afhænger tilsyneladende af medarbejderens ”dagsform” på det tidspunkt, hvor besvarelsen bliver givet. Om medarbejderen har det godt, om man har haft en kontrovers med sin chef for nylig, hvordan det går derhjemme og meget andet,” siger Christian Bøtcher Jacobsen.

Ledere vurderer sig selv højt

Omvendt viser studierne også, at lederne generelt bedømmer sig selv meget højere end medarbejderne.

”Når vi for eksempel spørger, om man som leder er tydelig omkring organisationens vision, så vurderer stort set alle ledere sig selv enten helt i top eller i nærheden. Virkeligheden er imidlertid, at ledelse baseret på visioner, er en uhyre vanskelig ledelsesdisciplin at nå igennem med til medarbejderne”  

Christian Bøtcher Jacobsen - Lektor

Mens nogle ledere blot har en idé om, at de agerer i forhold til visionen, tager andre ledere udgangspunkt i, at de formelle ting er på plads; ”Ja, vi har diskuteret visionen på et personalemøde”, ”Ja, vi har det med i de årlige MU-samtaler”, ”Ja, vi har lagt visionen på hjemmesiden” etc.

Men uanset, om det er det ene eller det andet, er det ikke ensbetydende med, at medarbejderne føler sig inddraget eller ledet i forhold til visionen. Og det er slet ikke ensbetydende med, at det er, hvad de giver udtryk for i evalueringen af lederen, påpeger forskeren.

”Spørger vi derimod til evnen til at sanktionere medarbejdere, der ikke præsterer tilstrækkeligt i arbejdet, er afstanden mellem medarbejdernes og lederens besvarelser noget mindre. Lederne overvurderer stadig egne evner men i noget mindre grad end på andre parametre,” siger Christian Bøtcher Jacobsen.

Forudsige præstation

Men kan man så overhovedet bruge disse lederevalueringer til noget som helst? Ja, det kan man faktisk godt, når man kender forbeholdene og bruger dem rigtigt, understreger Christian Bøtcher Jacobsen.

Undersøgelsen viste nemlig, at lærernes gennemsnitlige vurderinger af deres leder i ét år, hang positivt sammen med skolens evne til at løfte elevernes afgangskarakterer i det efterfølgende år. Det peger altså på, at når lærerne gennemsnitligt opfatter, at der foregår en tydelig ledelse, så skaber det motivation og retning hos lærerne.

Resultatet er, at lærerne efterfølgende leverer en bedre undervisning, der gør en forskel for elevenes læring.