Zeynep Yilmaz, Julie Werenberg Dreier og Liselotte Vogdrup Petersen får hver godt 3 mio. kr. til deres forskningsprojekter om henholdsvis biologiske forklaringer på spiseforstyrrelse, langtidseffekter for børn med neuroudviklingsforstyrrelser samt tvangsbehandling af anorexi-patienter.

Formålet med programmet ”Bedre rammer for psykiatrien” er at understøtte intentionerne i ”Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed vedrørende forskning”, som i 2022 blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarks demokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

»Det er helt nødvendigt, at der kommer mere forskning på det her område. Psykiske lidelser rammer ofte unge mennesker, og det kan have ganske stor indvirkning på en vigtig udviklingsperiode, hvor de unge afslutter skolegangen, flytter hjemmefra og danner egen familie,” siger Ingrid Melle, formand for udvalget ”Bedre ramme for psykiatrien” og professor ved Institutt for klinisk medisin på Universitetet i Oslo på forskningsfondens hjemmeside.

Seniorforsker Zeynep Yilmaz anfører i sin beskrivelse af studiet blandt andet:

”Vi vil analysere data fra 1.250 spiseforstyrrelsespatienter og 1.250 sunde i en kontrolgruppe for at sammenligne metaboliske profiler i spiseforstyrrelsespatienter versus kontrolgruppen, vurdere deres sammenhæng med risikofaktorer tidligt i livet og polygene risikoscores samt udvikle multifaktorielle modeller for at forudsige spiseforstyrrelsesrisiko.”

I seniorforsker Julie Werenberg Dreiers beskrivelse hedder det:

”Vi vil gennemføre omfattende og landsdækkende analyser af hvordan det går børn med forskellige neuroudviklingsforstyrrelser i skolen i forhold til deres faglige præstation, fravær og trivsel. Vi vil derudover identificere hvilke karakteristika hos barnet, forældrene og skolen, som er forbundet med bedre udfald.”

Endelig beskriver Liselotte Vogdrup Petersen målet for sit studie således:

”Vi vil finde ud af, hvorfor nogle mennesker med anorexi er i risiko for tvangsbehandling, så klinikere kan forhindre tvangsbehandling ved tidlig opsporing og målrettet indsats. Vi vil også finde ud af, hvordan tvangsbehandling påvirker mennesker med anorexi, hvilket kan hjælpe politikere med at sætte reglerne til gavn for patienterne om, hvornår og hvordan man bruger tvangsbehandling.”

Læs mere om bevillingerne her