CompanyDATING

CompanyDATING er en platform, hvor virksomheder og studerende kan mødes og tale konkrete jobmuligheder og projektsamarbejder. Vi afholder CompanyDATING to gange årligt. CompanyDATING er primært for partnervirksomheder på Aarhus BSS. 

Er du ikke partner, men vil du gerne tilmelde din virksomhed til CompanyDATING? Så kontakt os på companydating.bss@au.dk

BEMÆRK: Næste udgave af CompanyDATING vil foregå virtuelt - mere info følger. 

Vi dater igen

  • Dato: 24. september 2020
  • Sted: Arrangementet foregår online
  • Tid: 13.00-16.00 

Hvem kan jeg møde?

Vi markedsfører CompanyDATING bredt til Aarhus BSS bachelor- og kandidatstuderende samt 1. og 2. års alumner.

Se BSS studieretninger her

Vi forventer omkring 600-700 deltagende studerende på de tre timer. Deltagerfordelingen er normalvis 70% kandidatstuderende, 25% bachelorstuderende og 5% unge alumner. 

Da det er et åbent arrangement, kan der i nogle tilfælde også være studerende fra andre AU fakulteter eller andre uddannelsesinstitutioner.

Tilmelding og betaling

Aarhus BSS Career & Alumni Partnere: Gratis

Øvrige virksomheder: 10.000 kr. eksklusiv moms

Er din virksomhed ikke allerede karrierepartner, vil vi anbefale, at du tager et kig i vores partnerskabsbrochure. Vidste du, at du som karrierepartner har mulighed for at deltage i CompanyDATING to gange årligt på Aarhus BSS? I vores partnerskabsmodel får du ligeledes vores synlighedspakke, der fremhæver virksomheden i vores webunivers og i vores karrierecentre i Aarhus og Herning.

Kontakt Aarhus BSS Career & Alumni, hvis du ønsker at deltage.

Du kan vælge at betale med betalingskort eller du kan vælge at få tilsendt en faktura. Bemærk venligst at betalingsfakturaen vil blive tilsendt efter CompanyDATING.

Du vil modtage en bekræftelse for tilmelding umiddelbart efterfølgende.

Vi opfordrer til, at du lægger din virksomheds jobopslag i AU Job- og Projektbank og skriver CompanyDATING i parentes efter opslagets titel. På den måde har de studerende nem adgang til opslagene forinden og på dagen ved at søge efter CompanyDATING. 

Få en forsmag på CompanyDATING