Som studerende eller gæst har du mulighed for at benytte de offentlige parkeringspladser rundt omkring på campus.
Der er tidsbegrænsning for parkering langs de offentlige veje i Universitetsparken og nogle steder på Fuglesangs Allé. Begrænsningen lyder på max. 4 timer i tidsrummet kl. 7-17. Begrænsningen er markeret ved P-zone skilte ved ind- og udkørsel. Bemærk, at det kun er tilladt at parkere i de markerede båse.
Det anbefales at komme i god tid, da der er stor efterspørgsel på P-pladserne. Spidsbelastningen er i tidsrummet kl. 8 - 14.
Husk at orientere dig på skiltene, hvor du parkerer.
Med et gyldigt handicap-skilt i forruden kan du frit parkere på p-pladser omfattet af AU's Medarbejderparkering. Parkeringsarealer omfattet af AU medarbejderparkering er markeret med sorte ParkZone skilte med overskriften ”AU medarbejderparkering”.