Ny lektor emeritus: Erik Kloppenborg Madsen

Erik har en lang og spændende karriere bag sig. Det har været en karriere i bevægelse, og han har med fornøjelse delt sin arbejdstid ligeværdigt mellem forskning og undervisning, og han har sørget for, at der har været en rød tråd imellem de to.

Etik og CSR har fyldt meget i karrieren

Eriks karriere begyndte inden for emnet ”teori og praksis” i erhvervsøkonomi, men op igennem 1990’erne rykkede hans interesser sig over i virksomhedsetik i forbindelse med et kursus, som han gennemførte sammen med kollegaen Verner C. Petersen.

Ifølge Erik berører praksis altid etik, da praksis består af handlinger, som altid har en moralsk dimension. Den etiske forskning førte Erik ind i et samarbejde med kollegerne John Thøgersen og Folke Ölander, hvor de forskede sammen i markedsføring, forbrug og bæredygtighed og for Eriks vedkommende især CSR.

Helt frem til slutning af 1980’erne var CSR et forholdsvis ukendt begreb, mens det i dag er yderst udbredt i især større virksomheder. Fra politisk side har det igennem årene svinget, om CSR har haft politisk opbakning eller ej. Omkring 2001 blev CSR, især bæredygtighed, nedtonet af politikkerne i en periode, men danske virksomheder stoppede ikke her og forbrugerne fulgte trop. Interessen for CSR faldt derfor ikke, og især miljøet var fortsat på dagsordenen hos større virksomheder.

I de senere år har Erik primært arbejdet med marketinghistorie, men et gennemgående tema i løbet af årene, har været forandringer i virksomheders rolle i samfundet.

Den gode undervisning smuldrer

En anden vigtig del af Eriks karriere har været alsidig undervisning. Han har undervist i mange forskellige fag og på bachelor, kandidat, HD, MBA og ph.d.-niveau.

Som studienævnsformand og studieleder i perioden 2001-2012 fik Erik yderligere indsigt i studerendes studievilkår. De studerende, der deltog i studienævnets møder, var velforberedte og dygtige, og oplevelser som disse gjorde, at Erik fik en langt større respekt for sine studerendes færdigheder. Erik fik i denne periode øget fokus på, hvordan forholdene for studerende langsomt er blevet forringet over tid. Interaktive læringsformer, som fx seminarrækker, er i stadig højere grad blevet sparet væk.

Ifølge Erik er undervisning på mindre hold mest lærerigt for studerende. Læring opstår, når der er mulighed for at diskutere med ens studerende. Han værdsætter den umiddelbare feedback fra holddeltagere, modsat når der undervises til større forelæsninger, hvor undervisningen primært er envejskommunikation.

Det er Eriks erfaring, at mange ’undervisningsveje’ fører til Rom, og som underviser skal man støtte de studerende i at finde vejen til deres mål. På mindre undervisningshold kan der komme spørgsmål, der fører undervisningen ind på et andet spor — men som kan være afgørende at få diskuteret i forhold til læringsprocessen. Underviseren skal ikke overtage ansvaret for de studerendes læring. Erik mener, at det ansvar udelukkende skal ligge hos den studerende selv.