Årets priser på Aarhus BSS

I forbindelse med sommerfesten er der traditionen tro uddelt en række priser på Aarhus BSS. Få en oversigt over prismodtagerne her.

19.08.2016 | Susie Munk Jensen

F.v. ses dekan på Aarhus BSS Thomas Pallesen, Anders Ryom Villadsen, Astrid Larsen, Thomas Hedegaard Rasmussen og John Vestergaard Olesen. Foto: Anders Trærup.

Årets underviser 
Lektor John Vestergaard Olesen, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, får prisen som årets underviser på baggrund af fremragende formidlingsevner, evnen til at perspektivere sit stof og tænke nyt, skabe struktur i undervisningen samt motivere de studerende på en meget positiv måde og opnå flotte resultater. Læs mere.

Årets alumne
Prisen er gået til Thomas Hedegaard Rasmussen, Vice President, HR Data & Analysis, hos Royal Dutch Shell i Haag, fordi han i kometfart er blevet dagsordensættende inden for HR i både danske og internationale virksomheder. Thomas Hedegaard Rasmussen er cand.psych. fra Aarhus BSS og har desuden en ph.d. fra samme sted. Læs mere.   

Aarhus BSS forskningsprisen  
Anders Ryom Villadsen tildeles Aarhus BSS Forskningspris 2016 for en flot forskningsindsats. Han er en kreativ kosmopolit, der netop er blevet professor og som er dygtig til at tiltrække ekstern finansiering og til at indgå i internationale netværk. Læs mere. 

Årets administrative medarbejder
Astrid Larsen har vundet prisen for sin ekstraordinære arbejdsindsats med undervisnings- og eksamenstilmeldinger for studerende. Astrid Larsen er studieadministrator i Aarhus BSS Studier – Undervisning og Eksamen og har arbejdet på fakultetet de seneste fem år. Læs mere. 

Priser