Finansiering

Formålet med faget er at give dig en ledelsesfokuseret og anvendelsesorienteret forståelse af de basis begreber, som regnskab, økonomistyring og finansiering bygger på.

Økonomiafdelinger varetager typisk en række vigtige opgaver som fx lønsomhedsvurderinger, budgettering og planlægning, analyser af nye aktiviteter, rapportering til og ad hoc analyser for ledelsen, planlægning af investeringsprojekter, finansielle risikovurderinger og kapitalstrukturering. Økonomisystemet er en del af det samlede informationssystem, som ledelsen anvender for at fremskaffe et beslutningsgrundlag ved hjælp af en række metoder, modeller og værktøjer. Økonomistyring er derfor fokuseret på at finansielt optimere driften af virksomheden på et operationelt, taktisk og strategisk niveau. 

Faget fokuserer primært på følgende problemstillinger:  

  • Omkostningsstyring, lønsomhedsberegninger og prisfastsættelse. 

  • Vurdering af beslutningsrelevans samt allokering ved hjælp af forskellige allokeringsmodeller som f.eks. ABC. 

  • Finansiel og ikke-finansiel resultat- og målstyring i form af f.eks. balanced scorecard og strategikort. 

  • Budgettering og finansiel kontrol ved hjælp af variansanalyser og scenarier. 

  • Vurderinger af lønsomhed og risici fx investeringer ved hjælp af nutidsberegninger, indre renter, og sandsynlighedsberegninger. 

  • Lån- og kapitalstrukturering i forhold til lånetyper, kapitalomkostninger og forskellige kapitalstrukturer. 


Undervisning på MBA-uddannelsen er af højeste kvalitet, hvilket AU BSS’ AMBA-akkreditering er garant for. Aarhus BSS er derfor Triple Crown-akkrediteret. Du kan læse mere om akkrediteringerne her.

Faget Finansiering bidrager til dækning af AMBA kriterier 1, 2, 4 og 11.

    Single course - MBA

    Recently Viewed

    Favorites