Deltag i webinar den 20. april og få indblik i, hvilke økonomiske konsekvenser vi kigger ind i som følge af corona-krisen, og hvem økonomerne regner med kommer ud som vindere og tabere efter krisen.
Til webinaret får du også indblik i MBA-uddannelsen på Aarhus BSS, som uddanner nuværende og kommende ledere. Få indblik i de kompetencer, det kræver at lede i kølvandet på Covid-19.
Program for webinar den 20. april kl. 16-17.
16:00: Velkomst
16:05: Når en virus forandrer erhvervslivets spilleregler
v/Philipp Schröder, professor, Aarhus BSS
Covid-19 har rokket ved samfundsøkonomien, men hvordan og hvad kommer det til at betyde på længere sigt, og hvilke virksomheder bliver vinderne og taberne? Philipp Schröder giver dig indblik i de økonomiske konsekvenser, herunder effekt af hjælpepakker, restriktioner, brancheudvikling og hvad de strategiske implikationer er for danske virksomheder.
Philipp Schröder er professor på Aarhus BSS. Derudover er han medlem i bestyrelsen i Danmarks Genopretningsfond, hvor han, sammen med de øvrige medlemmer, skal sikre, at større samfundsbærende virksomheder kan rekapitaliseres for at komme igennem corona-krisen. Desuden var Philipp Schröder med i Regeringens økonom ekspertgruppe, der i maj og juni udarbejdede anbefalinger til genåbningen af Danmark og til design og udfasning af hjælpepakker. Philipp underviser i faget Industriøkonomi på MBA.
16:35: Q&A
16:40 Kompetencer til ledelse i kølevandet på Covid–19 - MBA Aarhus BSS
v/Kristina Risom Jespersen, lektor og studieleder på MBA, Aarhus BSS
Corona-krisen har understreget, at ledere på alle niveauer i virksomheder kompetent skal kunne lede ved pludselige og måske skelsættende forandringer. Post-corona følger nye strategier, logistiske udfordringer, nye medarbejderbehov, øget brug af digitale platforme, flere analyser af store mængder data, ændrede markedsrelationer og flere innovationer.
MBA-uddannelsen på Aarhus BSS har fokus på disse udfordringer og på fremtidens ledelse. Lektor og studieleder på MBA-uddannelsen Kristina Risom Jespersen giver dig et indblik i de kompetencer, du opnår gennem MBA-uddannelsen på Aarhus BSS.
16:55 Q&A
17:00 Tak for i dag.