Rådgivning og risikostyring i finanssektoren

På webinaret får du et indblik i fremtidens krav til rådgivning og risikostyring i den finansielle verden. De to oplægsholdere er lektorer på HD 2. del på hhv. Finansiering og Finansiel Rådgivning, som du også kan høre om på webinaret og stille spørgsmål til.

Finanssektoren er under stadig forandring. Skiftende kriser, teknologisk udvikling og ændringer i kundernes adfærd og behov stiller skærpede krav til såvel risikostyring som rådgivning.

Med udgangspunkt i to fagområder på HD i Finansiering og HD i Finansiel Rådgivning tager vi temperaturen på den finansielle sektor set fra et specialist- og et rådgiverperspektiv – samt koblingen herimellem.

Program for webinar den 7. oktober kl. 16.15-17.45

Kort introduktion til HD i Finansiering og HD i Finansiel Rådgivning
v/Michael Christensen, fagansvarlig og lektor på HD i Finansiering

Risikostyring fra finanskrise til coronakrise
v/Ken Gamskjær, administrerende direktør i Hemonto og ekstern lektor på HD i Finansiering
De seneste 15 år har vi haft to store kriser. Først finanskrisen og i år coronakrisen. Hver gang en krise indtræffer, bliver det tydeligt, hvem der har haft styr på sine risici – og hvem der ikke har. Risikostyring er derfor essentielt i den finansielle verden, og det er ofte din risikostyring, der afgør, om du bliver en succes eller en fiasko. Risikostyring anno 2020 er en disciplin, som både kræver indsigt og et solidt teoretisk fundament, men også evnen til at kommunikere klart og tydeligt til sine nærmeste stakeholders.

Rådgiverrollen i fremtiden
v/ Finn Sten Jakobsen, fagansvarlig og lektor HD Finansiel Rådgivning
At bankrådgiverens rolle vil ændre sig i fremtiden er et faktum. Se blot på, hvordan den har forandret sig gennem de sidste 10 år. FinTech, øgede lovgivningskrav, komplekse produkter, pres på indtjeningen og også nye kundetyper, er blot nogle af de tendenser, som i de kommende år vil påvirke kravene til bankrådgiverens viden, indsigt og uddannelse. Oplægget uddyber, hvordan nogle af de vigtigste trends og udviklingstendenser i banksektoren vil påvirke rådgivningen af bankkunder i fremtiden.

Q&A om HD
Få svar på dine spørgsmål om HD og de to specialiseringer HD i Finansiering og HD i Finansiel Rådgivning.

 

Webinar

Senest sete

Favoritter