Verdensmålene, CSR og bæredygtighed: Fra benspænd til strategiske værdiprocesser

 

Formålet med kurset er at sætte deltagerne i stand til med afsæt i FN’s 17 verdensmål at håndtere den strategiske ledelse og kommunikation af virksomhedens CSR og bæredygtighed.

Om kurset

Dette kursus handler om at transformere kravene om CSR og bæredygtighed fra benspænd i det daglige arbejde til strategisk værdi for den enkelte virksomhed.

CSR- og bæredygtighedsområdet udvikler sig hastigt i disse år som følge af eksterne krav (fx FN’s 17 verdensmål) og virksomhedernes egne stærke ambitioner. Virksomhederne står derfor i en situation, hvor de hele tiden skal finde nye måder, hvorpå de kan indarbejde de vekslende krav i virksomhedens overordnede strategi. Samtidig skal de sikre sig, at strategien er baseret på gennemsigtige CSR-processer og -politikker. Det er helt afgørende for, at virksomheden kan skabe og opretholde gode relationer til sine interessenter (medarbejdere, kunder, leverandører, offentlige myndigheder, aktivister m.fl.).

I de senere år har virksomhederne i stigende grad mærket konsekvenserne af utilstrækkelig ledelse og kommunikation af deres CSR- og bæredygtighedsaktiviteter både med hensyn til branding, omdømme, legitimitet, rekruttering m.m. En central udfordring for virksomhederne består i at afgøre, hvordan et mere eksplicit fokus på disse aktiviteter kan omsættes til strategisk værdi, herunder hvordan de formuleres som konkrete CSR-strategier og -politikker, hvem der har det organisatoriske, ledelsesmæssige og processuelle ansvar for CSR, hvilke CSR-interessenter og -partnerskaber der skal prioriteres og ikke mindst, hvordan CSR-initiativerne afrapporteres og kommunikeres til bredere målgrupper.  

Dette kursus handler om at transformere kravene om CSR og bæredygtighed fra benspænd i det daglige arbejde til strategisk værdi for den enkelte virksomhed.

På kursusdag 1 vil deltagerne få viden og redskaber til at håndtere og kommunikere CSR og bæredygtighed på et strategisk niveau.

På kursusdag 2 sættes der fokus på det praktiske strategiarbejde, idet deltagerne i workshops skal formulere en strategi og tilrettelægge en proces for udvikling og implementering af deres virksomheds CSR- og bæredygtighedsvisioner og -initiativer. Alternativt kan der tages afsæt i en fiktiv case. Dagen vil blive supporteret af kursets fire undervisere.

Sustainability Manager Tina Kaysen fra Kvadrat A/S sætter scenen for dag 2. Tina fortæller om, hvordan Kvadrat arbejder med CSR og bæredygtighed. Kvadrat har med sit medlemsskab af the UN Global Compact tilsluttet sig at drive virksomheden, så den lever op til UN’s 10 principper omkring menneske-, arbejdsrettigheder, miljø og antikorruption. Tina vil også fortælle, hvordan dette medlemsskab og disse tiltag påvirker Kvadrats bundlinje i positiv retning og hvordan hun arbejder med Kvadrats CSR- og bæredygtighedsstrategi. Efter Tinas oplæg arbejder deltagerne med deres egen CSR- og bæredygtighedsstrategi.

Kurset har fokus på følgende områder: 

  • Hvad betyder den globale udvikling inden for CSR og bæredygtighed, herunder FN’s 17 verdensmål, for min virksomhed?
  • Hvilke former for CSR- og bæredygtighed passer til min virksomhed?
  • Hvordan tilrettelægger vi arbejdet med CSR og bæredygtighed, herunder hvordan kobler vi CSR og bæredygtighed til kerneforretningen?
  • Hvordan kan vi bruge internationale retningslinjer og værktøjer i vores arbejde med CSR?
  • Hvordan involverer vi virksomhedens forskellige interessenter i prioriteringen, udviklingen og implementeringen af de forskellige initiativer?
  • Hvordan kommunikerer vi CSR og bæredygtighed, så de strategiske initiativer resonerer med forskellige interessentgruppers forskellige interesser og værdier, herunder spørgsmål vedr. de konkrete målgrupper, kommunikationsform og medievalg?
Dit udbytte

Efter gennemførelse af kursusdag 1 vil du: 

  • have erhvervet viden om verdensmålene som CSR og bæredygtighed, herunder viden om fastlæggelse, udvikling og implementering af en CSR- og bæredygtighedsstrategi
  • være klædt på til at igangsætte og/eller videreføre strategiarbejdet i din egen organisation
  • reflektere og kritisk forholde dig til udfordringer, dilemmaer og paradokser i tilknytning til CSR og bæredygtighed.

Efter gennemførelse af kursusdag 1 og 2 vil du endvidere være i stand til at:

  • håndtere processen ift. fastlæggelse, udvikling og implementering af en CSR- og bæredygtighedsstrategi, herunder:
    • identificere og prioritere CSR- og bæredygtighedsaktiviteter og -initiativer, der passer til din virksomheds mission, vision og værdier
    • tilrettelægge det konkrete arbejde med CSR og bæredygtighed i din virksomhed, herunder inddrage relevante interessenter   
    • udvælge og anvende relevante internationale retningslinjer og værktøjer i arbejdet med CSR i din virksomhed
    • træffe beslutning om, hvordan virksomhedens CSR og bæredygtighedsinitiativer bedst kommunikeres til virksomhedens interessenter
    • Udarbejde en konkret CSR- og bæredygtighedsstrategi for din virksomhed.
Hvem er deltagerne?

Målgruppen for kurset er ledere, CSR- og bæredygtighedsansvarlige, kommunikationsansvarlige, konsulenter eller andre, der arbejder med miljø, arbejdsmiljø og lignende (fx HR- og marketingansvarlige), og er interesserede i CSR og bæredygtighed.

Din underviser

Alle er tilknyttet Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS.

Program

Dag 1: Hands-on viden om verdensmålene som en strategisk værdiproces

08.30-09.00 Ankomst og morgenmad

09.00-10.30 Forstå verdensmålene: indføring i centrale teorier, modeller og begreber (Anne Ellerup Nielsen)

10.30-10.45 Kaffepause

10.45-12.15 Den bæredygtige organisation: kultur, struktur og processer (Christa Thomsen)

12.15-13.00 Frokost

13.00-14.15 Når presset kommer fra virksomhedens interessenter: pres, krydspres og kontrapres (Sophie Esmann Andersen & Christiane Marie Høvring)

14.15-14.30 Kaffepause

14.30-16.00 Fra CSR- og bæredygtighedsstrategi til kommunikationsstrategi (panel med deltagelse af alle fire undervisere)

Dag 2: Omsætning af viden om verdensmålene til en konkret CSR- og bæredygtighedsstrategi

08.30-09.00 Ankomst og morgenmad

09.00-10.30 Ekstern oplægsholder sætter scenen: Tina Kaysen, Sustainability Manager, Kvadrat A/S vil sætte scenen og fortælle om arbejdet med at udvikle og implementere en CSR- og bæredygtighedsstrategi i Kvadrat. Facilitator: Christa Thomsen

10.30-10.45 Kaffepause

10.45-12.15 Workshop del 1: Fastlæggelse af virksomhedens CSR- og bæredygtighedsstrategi. Fokus på udvælgelse og anvendelse af analyseværktøjer. Facilitator: Anne Ellerup Nielsen

12.15-13.00 Frokost

13.00-14.15 Workshop del 2: Udvikling af virksomhedens CSR- og bæredygtighedsstrategi. Fokus på inddragelse af interessenter og udarbejdelse af procesplan. Facilitatorer: Sophie Esmann Andersen og Christiane Marie Høvring

14.15-14.30 Kaffepause

14.30-16.00 Workshop del 3: Implementering af virksomhedens CSR- og bæredygtighedsstrategi. Fokus på kommunikation, herunder prioritering af målgrupper, kommunikationsform og medievalg. Panel med deltagelse af alle fire undervisere.

På dag 2 sættes der således fokus på det praktiske strategiarbejde, idet deltagerne i workshops skal formulere en strategi og tilrettelægge en proces for udvikling og implementering af egen virksomheds CSR- og bæredygtighedsvisioner og -initiativer. Alternativt kan der tages afsæt i en fiktiv case.

Praktisk information

For at kvalificere sammensætningen af de enkelte workshops, især på kursusdag 2, vil deltagerne inden kursusstart blive bedt om at svare på, hvad de er særligt interesserede i ift. CSR og bæredygtighed.

Litteratur:

  • E-læringsmateriale gøres tilgængeligt for deltagerne forud for kurset.
  • Cases og øvelser udleveres.
Rabatmuligheder

Er du alumne fra Aarhus BSS?
Er du alumne (tidligere studerende) fra Aarhus BSS og medlem af alumnenetværket, kan du få 15% rabat på kurset.

Læs mere og bliv gratis medlem på http://bss.au.dk/alumner/.  

Deltager I flere kolleger på kurset?
Få 10% rabat ved samlet tilmelding af 3-4 personer fra samme virksomhed.
Få 15% rabat ved samlet tilmelding af mindst 5 personer fra samme virksomhed.

Rabatterne kan ikke kombineres.  

Kursus

Senest viste

Favorites