Fremtidens udfordringer og organisationsformer

På webinaret får du et indblik i de fremtidige organisatoriske udfordringer, og hvordan du i din virksomhed imødekommer dem. De to oplægsholdere er hhv. faglig koordinator og alumne fra HD i Organisation og Ledelse, som du også kan høre om i slutningen af webinaret og stille spørgsmål til.

I mange virksomheder er der en stigende bekymring for, hvordan man kan løfte arbejdet med den fremtidige digitalisering, agilitet, klima, nye generationer, verdensøkonomi mv.

På dette webinar får du inspiration til, hvordan fremtidens organisation kan opbygges, så I imødekommer udfordringerne. Få blandt andet input til, hvordan I timer brugen af ny teknologi og kan arbejde med agilitet.

Du får også et indblik i vores uddannelse HD i Organisation og Ledelse, som netop klæder medarbejdere og ledere på til at håndtere fremtidens organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer.

Program for webinar den 1. marts kl. 8.15-9.45

8.15 Velkomst

8.20: Fremtidens pres og fremtidens organisationsformer
v/lektor Henrik B. Sørensen, faglig koordinator, HD i Organisation og Ledelse
Henrik B. Sørensen giver dig et indblik i de kommende udfordringer, og hvordan man som virksomhed imødekommer dem. Få fx indblik i, hvordan I kommer i gang til tiden med at anvende nye teknologier, så I undgår:
1) at komme for tidligt i gang, så I hænger på omkostningerne og en teknologi, som ikke kan bruges, fordi andre virksomheder har ventet på en smartere teknologi.
2) at komme for sent på toget, så konkurrenterne får et forspring og I må opgive, fordi I ikke har forstået teknologien og udviklingen.

8.50 Agilitet i organisationen
v/Hanne Kahr Sejersen, chefsekretær, Aarhus Universitetshospital og tidligere studerende på HD i Organisation og Ledelse
Store organisationer står tit i et dilemma mellem at arbejde rutinemæssigt og systematisk eller innovativt og udforskende. De er oftest karakteriseret ved tunge bureaukratiske strukturer og systemer og indgroede kulturer, der understøtter den rutinemæssige og systematiske måde at arbejde på, så den innovative og udforskende del mangler. Hanne Kahr Sejersen viser, hvordan man i en store bureaukratisk organisation kan arbejde innovativt og udforskende gennem agilitet.

9.10: Q&Q

9.20 Dit udbytte ved HD i Organisation og Ledelse
v/lektor Henrik B. Sørensen, faglig koordinator, HD i Organisation og Ledelse

9.35: Q&A om HD

9.45: Tak for i dag

Tilmeld dig webinaret

 

Yderligere information
På HD i Organisation og Ledelse lærer du at identificere og håndtere organisatoriske og ledelsesmæssige udviklings- og forandringsopgaver. Desuden får du indsigt i, hvordan organisationens enkelte dele, især ledelse og medarbejdere, spiller sammen og fungerer som en helhed under skiftende betingelser fra omverdenen.

Læs mere om HD i Organisation og Ledelse

 

    Webinar

    Senest sete

    Favoritter