Digital2019 - Management in the age of AI

Digital2019 stiller skarpt på kunstig intelligens i et virksomhedsperspektiv med oplæg fra både forskning og praksis: Hvordan udvikler og leder vi virksomheder, når kunstig intelligens fungerer som en indbygget del af daglig praksis?

Nyhedsstrømmen fortæller dagligt, hvordan kunstig intelligens vil forandre både private og offentlige virksomheder. De store giganter som Apple og Amazon er leveringsdygtige i dramatiske overskrifter, men også mange små og større danske virksomheder har allerede taget kunstig intelligens i brug til produktion og service og måske endda ledelsesopgaver.

Program

Kl. 13.45: Indregistrering

Kl. 14.00: Hvordan omsætter vi kunstig intelligens til konkurrencekraft?

- Lars Haahr, lektor Aarhus BSS

Portræt af Lars Haahr, lektor hos Aarhus BSS

Hvordan udvikler og anvender vi brugen af kunstig intelligens, så det matcher danske virksomheder? Hvad siger forskningen om management i en tidsalder, hvor det er en algoritme, som bestemmer udviklingen af et produkt eller en service eller tager hånd om forfremmelse og afskedigelse af medarbejdere? Og hvordan får vi forskningen bragt i spil og omsat til en styrket konkurrencekraft

LinkedIn-logo, der fører til Lars Haahrs' side

Kl. 14.15 Kan kunstig intelligens styre dine møder og beslutninger?

- Kasper Lyhr, CEO, FirstAgenda

Portræt af Kasper Lyhr, administrerende direktør i FirstAgenda

Kasper Lyhr giver et indblik i, hvordan FirstAgenda bruger AI, machine learning og speech recognition til at gøre op med de traditionelle og ressourcekrævende måder, vi holder møder på i dag. Få et indblik i teknologien og de muligheder, der ligger i at automatisere mødeprocessen. Og hør, hvordan en dansk kommune har taget den kunstige intelligens i brug til at styrke møder og beslutninger.

LinkedIn-logo, der fører til Kasper Lyhrs' side

Kl. 14.40 Verdens bedst digitaliserede offentlige sektor

- Mette Louise Kaagaard, Executive Vice President, KMD

Portræt af Mette Louise Kaagaard

Mette Louise Kaagaard fortæller om det offentliges ambitioner indenfor digitalisering, samt hvordan Danmark har udviklet verdens bedst digitaliserede offentlige sektor. Hun fortæller også om indsamling og genbrug af data i det offentlige, og om at skabe et sammenhængende datagrundlag til brug for AI og Machine Learning. Hun deler desuden konkrete cases, hvor det offentlige allerede bruger AI til beslutningsstøtte.

LinkedIn-logo, der fører til Mette Kaagaards' side

Kl. 15.05 Pause med forfriskninger

Kl. 15.30 Kunstig intelligens hos LEGO

- Henrik Overballe, Head of Data Management, LEGO Group

Portræt af Henrik Overballe

Henrik Overballe giver eksempler på, hvordan LEGO har udviklet brugen af kunstig intelligens, og hvordan digital governance og agile metoder spiller en afgørende for at skabe en data-drevet virksomhed.

LinkedIn-logo, der fører til Henriks Overballes side

Kl. 15.55 Kunstig intelligens, automatisering og fremtidens arbejde

- Philipp Schröder, professor, Aarhus BSS og - Jens Riis Andersen, partner, McKinsey & Company

Portræt af Philipp Schröder

Portræt af Jens Riis Andersen

Philipp Schröder og Jens Riis Andersen præsenterer, hvad vi i dag ved om Danmarks fremtidige muligheder og udfordringer som følge af kunstig intelligens og automatisering. De giver konkrete eksempler på, at automatisering og kunstig intelligens hjælper os til at løse komplekse problemstillinger smartere og hurtigt, men peger også på, at der er udeståender, før teknologierne kan indfri deres fulde potentiale. Endvidere kommer de ind på konsekvenserne for virksomheder og arbejdsmarkedet, og kommer med seks anbefalinger til, hvordan vi bedst kommer igennem den transition, som er nødvendig for at realisere gevinsterne ved kunstig intelligens og automatisering.

LinkedIn-logo, der fører til Philipp Schröders side LinkedIn-logo, der fører til Jens Andersens side

Kl. 16.20: Paneldebat

Kl. 16.50: Afrunding og tak for i dag

 

 

Der kan forekomme ændringer i programmet.

Konferencen støttes af It-vest.

  • Begrænsede pladser

Konference

Senest viste

Favoritter