China Strategy Challenge

5-dages kursus

Mandag den 28. oktober til fredag den 1. november 2019 (velkomstmiddag søndag den 27. oktober).

China Strategy Challenge er et hands-on kursus, som giver dig og din virksomhed en unik mulighed for at blive klogere på, hvad der gør Kina særligt og anderledes, og på, hvad det kræver at få succes på det kinesiske marked. På kurset kombinerer vi de nyeste erhvervsrelaterede teorier og forskningsresultater om det kinesiske marked og den aktuelle lovgivning med hands-on viden om landets nuværende erhvervsforhold og de typiske udfordringer, som virksomheder fra Vesten skal tackle.

På kurset The China Strategy Challenge lærer du:

  1. At forstå implikationerne ved Kina og landets voksende betydning, og hvordan det påvirker din virksomheds nuværende og fremtidige succes.
  2. Hvordan du kan øge din virksomheds omstillingsparathed i forhold til det kinesiske marked.
  3. Hvordan man får succes i Kina, og hvordan man fastholder succesen.
  4. Hvordan din virksomhed kan lykkes med sin strategi på det kinesiske marked.

Det er netop i spændingsfeltet mellem hands-on erfaringer og erhvervsteorier, at vi kan sætte fokus på de sammenhængende faktorer, som gør Kina til så udfordrende et marked.  Vi har derfor tilrettelagt et kursus, hvor vi zoomer ind på de konkrete udfordringer, som virksomhederne står overfor, og hvor vi finder frem til løsninger ud fra erhvervsforskning og -teorier. 

Undervisningsproget er engelsk, med mindre der kun er danske deltagere på holdet. Er det tilfældet vil undervisningssproget være på dansk.

Kort om kurset

Kina og det kinesiske marked spiller en stadigt større rolle for de fleste brancher. Virksomhederne er nødt til at gøre en aktiv indsats for at erobre det kinesiske marked. Mange af de virksomheder, der allerede er tilstede i Kina, oplever stadig landet som komplekst, forvirrende og svært at blive klog på. Andre virksomheder har endnu ikke forsøgt sig på det kinesiske marked. For begge typer virksomheder afhænger deres fremtidige succes af, om de lykkes i Kina.

At det er så svært for virksomheder at få succes i Kina skyldes en række forskellige - men også sammenhængende - faktorer, som tilsammen gør Kina til et uigennemskuelig og udfordrende marked. På kurset China Strategy Challenge ser vi på disse sammenhængende faktorer, og du får samtidig mulighed for at overføre denne viden til konkrete strategiske udfordringer, som virksomheder på det kinesiske marked står overfor.

Formål

Formålet med kurset er at:

  • give dig et sammenhængende billede af din virksomheds kinesiske forretninger og det kinesiske marked, som virksomheden opererer på/har planer om at operere på.
  • lære dig at “aflæse” bevægelserne på det kinesiske marked og hvilke konsekvenser, de har for dig og din virksomhed i Kina.
  • lære dig hvorvidt din virksomhedsstrategi muliggør eller spænder ben for virksomhedens succes i Kina, og hvordan din strategi evt. vil skulle tilpasses for at din virksomhed kan få succes på det kinesiske marked.
  • give dig en forståelse for, hvilke kernekompetencer du, dit team og din virksomhed skal mestre for at få succes på det kinesiske marked.
Dit udbytte

Efter kurset vil du være i stand til at:

  • tage et sammenhængende blik på din virksomhed og det kinesiske marked, som I opererer på/har planer om at operere på.
  • analysere og forstå dynamikkerne på det kinesiske marked.
  • forstå hvilke kernekompetencer du, dit team og din virksomhed skal mestre for at få succes på det kinesiske marked.
  • udvikle en strategi for det kinesiske marked og føre den ud i livet.
  • forstå virksomhedens kinesiske kunder og deres præferencer.
  • forstå virksomhedens forretningsmodel på det kinesiske marked, hvor realistisk den er, og hvorvidt den vil give virksomheden succes eller ej, og hvordan den evt. vil skulle tilpasses, for at virksomheden kan lykkes i Kina.
  • forstå i hvor høj grad virksomhedens ledelse og virksomhedens team med ansvar for det kinesiske marked har de rette kompetencer til at få succes på det kinesiske marked.
Undervisningsform

Kurset The China Strategy Challenge er en intensivt læringsrejse, som kombinerer den seneste praktiske viden og nyeste forskning i virksomheders strategier i Kina med hands-on erfaringer ift., hvordan du og din virksomhed kan få succes på det kinesiske marked.

Kurset kombinerer disse to elementer gennem interaktive forelæsninger, præsentationer, såkaldt challenge sessions, diskussioner, "summegrupper", gruppearbejde og case studier. Du forventes at deltage aktivt på kurset, afholde præsentationer og deltage i challenge sessions, som udfordrer de andre deltageres tankegang.

The China Strategy Challenge er et dynamisk og krævende hands-on kursus, som har til formål at styrke din evne til at udvikle og træffe bedre beslutninger i forhold til det kinesiske marked - både i forhold til dig selv, dine teams og din virksomhed, så I opnår bedre resultater i Kina.

Hvem er deltagerne?

Deltagerne på kurset China Strategy Challenge kommer fra en bred vifte af virksomheder og varetager en bred vifte af funktioner. De kan enten være virksomhedsejere, bestyrelsesmedlemmer eller topledere i virksomhedens hovedkontor eller underafdelinger. De kan enten allerede være ansvarlige for virksomhedens tilstedeværelse på det kinesiske marked eller være på vej til at blive det.

Derfor har de brug for en dybere forståelse af, hvad det kræver at navigere på det kinesiske marked for at få succes - set fra virksomhedens hovedkontors såvel som fra den kinesiske underafdelings perspektiv.

Dine undervisere

Troels Beltoft er grundlægger af Beltoft & Company og virksomhedens administrerende direktør. Beltoft & Company beskæftiger sig med forretningsudvikling og rådgivning af virksomheder særligt i forhold til det kinesiske og internationale marked. Virksomhedens hovedkontor ligger i Aarhus. Troels Beltoft har over 15 års international erhvervserfaring fra flere forskellige brancher såsom FMCG, føde - og drikkevarer, energi, vedvarende energi, bioteknologi, blockchain-teknologi og medicinsk udstyr.

Han har skrevet en række artikler, herunder “Innovation Lessons from China”, udgivet af MIT Sloan Management Review i juni 2014, og “Lessons from an Unlikely candidate: Nokia in China (2001 to 2008),” udgivet af IMD i november 2014.

Han fungerer ofte som gæstetaler og -underviser ved nogle af verdens førende universiteter, fx.:

  • MIT Asian Business Conference (Boston, USA): MIT’s årlige Asian Business Conference i 2012, 2015 og 2016 både som paneldeltager og taler.
  • MIT Energy Club, Boston, USA
  • MIT/Harvard University, Energy Ventures, Boston, USA
  • Yale University, US-China Forum, Connecticut, USA
  • Brown University, Watson’s Institute of International Relations, Rhode Island, USA
  • USC (University of Southern California), Los Angeles, USA
  • Tsinghua University i Beijing, China
  • Fudan University i Shanghai, China

Han har desuden været del af Folketingets undenrigs- og erhvervsudvalg.

Troels har boet ni år i Asien - syv af disse i Kina og resten af tiden i Taiwan og Vietnam. Han har arbejdet i det meste af Asien-Stillehavsområdet, hvor han var ansat ved Vestas, Danfoss og Tetra Pak.

Han har en kandidatgrad i International Business fra Syddansk Universitet, og i 2002 fik han tildelt EU-legatet “EU-China Managers Training Programme” ved Beijing Foreign Studies University i Beijing. Han har desuden taget en række executive education-kurser ved IMD, MIT og INSEAD. Han sidder i bestyrelsen for IMD Alumni Club i Danmark og er ekstern censor på CBS og Aarhus Universitet på kandidat- og MBA-niveau.

 

Jakob Arnoldi er professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS og deltidsunderviser ved Université Fribourg i Schweiz.  Han har desuden været gæsteforsker ved University of London og Shanghai Jiatong University. Han er også tilknyttet Sino-Danish Center. Jakob har en ph.d.-grad fra University of London. Han har tidligere arbejdet ved University of Bristol, Københavns Universitet og Ludwig-Maximilian Universität i München.

Jakob har forsket i kinesiske forhold siden 2004. Lige nu forsker han i, hvordan kinesiske såvel som udenlandske virksomheder benytter sig af det såkaldte “Belt and Road”-initiativ i deres internationaliseringsstrategier. Tidligere har han forsket i forholdet mellem virksomheder og magthavere i Kina og i virksomhedsovertagelsesstrategier på det kinesiske marked. Han er medforfatter til bogen ‘China Constructing Capitalism’ (Routledge).

Program

Dag 1

· Kina i kontekst: Kinas udvikling og prioriteringer på det kinesiske marked

· Hvorfor er Kina vigtigt og hvordan?

· Hvad gør Kina unikt?

· Kinesisk markedsdynamik (BtB, BtC, BtG).

 

Dag 2

· Konkurrencedynamik på det kinesiske marked

· Hvordan håndterer man de kinesiske myndigheder?

· Hvordan håndterer man sine kinesiske samarbejdspartnere, kunder og kundernes præferencer?

· Hvad betyder ovenstående for multinationale selskaber og din virksomhed?

 

Dag 3

· Internationale virksomheder (multinationale selskaber og SMVer) og deres succes og fiasko på det kinesiske marked

· Virksomhedens strategi i Kina

· Kinesiske forretningsmodeller og tilpasning af virksomhedens forretningsmodeller til det kinesiske marked.

 

Dag 4

· Hvordan udvikler man en markedsstrategi, som giver succes på det kinesiske marked?

· Hvordan håndterer man de driftsmæssige forskelle mellem virksomhedens hovedkontor og kinesiske underafdeling?

· “Kina sover aldrig”, og det gør din strategi og drift på det kinesiske marked heller ikke.

Dag 5

· Hvordan fastholder man sin succes på det kinesiske marked?

· Opsummering, konklusion og refleksioner.

 

Rabatmuligheder

Er du alumne fra Aarhus BSS?
Er du alumne (tidligere studerende) fra Aarhus BSS og medlem af alumnenetværket, kan du få 15% rabat på kurset.

Læs mere og bliv gratis medlem på http://bss.au.dk/alumner/.  

Deltager I flere kolleger på kurset?
Få 10% rabat ved samlet tilmelding af 3-4 personer fra samme virksomhed.
Få 15% rabat ved samlet tilmelding af mindst 5 personer fra samme virksomhed.

Rabatterne kan ikke kombineres.  

 

Kursus

Senest viste

Favoritter