Tidlig psykisk sygdom hos mor kan påvirke børns skolegang

At mødres psykiske lidelser og børns evne til at gennemføre folkeskolen hænger sammen, er tidligere blevet påvist i flere undersøgelser. I denne nye undersøgelse har forskere fra Danmark og USA yderligere påvist, at det tilsyneladende også har stor betydning, hvornår moren udvikler den psykiske lidelse.

Børn af mødre, som allerede inden graviditeten havde været indlagt eller i ambulant behandling for en psykisk lidelse, har således en signifikant større risiko for ikke at gennemføre folkeskolen, inden de fylder 18 år.

Når mors psykiske lidelse først kommer efter 1 til 16 år efter barnets fødsel, er risikoen for ikke at gennemføre folkeskolen mindre, men sammenhængen er stadig signifikant.

”Sammenhængen mellem debut for psykisk lidelse hos moren og barnets evne til at gennemføre 9. klasses afgangseksamen kan konstateres efter, at vi har taget højde for morens alder ved barnets fødsel og eventuelle psykiske lidelser hos barnet og hos faren,” påpeger postdoc og ph.d. Katja Glejsted Ingstrup, Institut for Økonomi på Aarhus BSS, der har stået i spidsen for projektet.

"Studiet bidrager til den generelle forståelse og viden om konsekvenserne af psykiske lidelser"

Katja Glejsted Ingstrup - ph.d. postdoc, Center for Registerforskning, Institut for Økonoi, Aarhus BSS

Mest alvorlige tilfælde

Studiet er foretaget på Center for Registerforskning på Institut for Økonomi og i samarbejde med forskere fra Icahn School of Medicine, USA, og Region Hovedstadens psykiatriske forskningsenhed i København. Resultatet er offentliggjort i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry.

”Resultatet tyder på, at der er en klar sammenhæng mellem psykiske lidelser hos moren og risikoen for, at barnet ikke at gennemfører grundskolen, og at tidspunktet for debuten af den psykiske lidelse har en betydning. Når moren debuterer med psykisk lidelse allerede inden graviditeten, er sandsynligheden størst. Forklaringerne bag disse sammenhænge kan naturligvis være mange som for eksempel negativ påvirkning af fostret under graviditeten i form af stress eller medicinforbrug hos moren,” siger Katja Glejsted Ingstrup.

”Senere i barnets liv er det desuden båndet mellem barn og forældre, motivation og omsorg, der kan spille ind,” siger hun.

Undersøgelsen omhandler mødre, der har været indlagt eller i ambulant behandling for deres psykiske lidelse, hvilket også er de mest alvorlige tilfælde af psykiske lidelser. Desuden begrænser det undersøgelsen, at det ikke har været muligt at justere for barnets IQ, påpeger forskerne i den videnskabelige artikel.

”Men studiet bidrager til den generelle forståelse og viden om konsekvenserne af psykiske lidelser, og hvordan det kan påvirke børn, forældre og hele familier. Det er der i høj grad brug for, hvis vi som samfund skal stille effektiv hjælp til rådighed,” siger Katja Glejsted Ingstrup.