Oprør fra udkanten

Dansk vælgeradfærd er under forandring. Vi er tilbøjelige til at stemme på andre partier, end vi gjorde før (41,7 % skiftede parti i 2015). Vi beslutter os ofte først under valgkampen for, hvilket parti der skal få vores stemme (gjaldt for 47 % af vælgerne i 2015). Færre end før stemmer på de fire gamle partier – Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre. Og der er en øget polarisering mellem land og by.

De to statskundskabsforskere Rune Stubager og Kasper Møller Hansen har analyseret Folketingsvalget 2015 i bogen ’Oprør fra udkanten’, som netop er udkommet på DJØF Forlag. Her ser de oprør både fra en geografisk, en social og en politisk udkant.

Øget geografisk og social polarisering

Geografisk er der en øget polarisering mellem land og by. Rød blok står stærkt i byerne, mens blå blok står stærkt udenfor. Den største enkeltændring under valget var Dansk Folkepartis fremgang på 8,8 procentpoint, hvor de især i områder uden for de store byer stjal vælgere fra Venstre. Dette vælgerskift kan også ses som et oprør fra den sociale udkant.

Vælgerne i Udkantsdanmark kendetegnes socialt ved en kortere uddannelse, lavere indkomst og en stærk følelse af at være socialt udsat. Det satte sit præg på valget.

Manglende tillid til politikerne

Endelig er der også den politiske udkant, som under valget i 2015 karakteriseres ved manglede tillid til politikerne. Under halvdelen af vælgerne havde tillid til de danske politikere, og det kostede de fire gamle partier stemmer. Især gik det ud over Venstre, som følge af partileder Lars Løkke Rasmussens lave troværdighed.

De mindst tillidsfulde vælgere stemte på Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance, mens også det nye parti Alternativet fik mange vælgere, da de ønskede at gøre op med en konfliktpræget og konfronterende debatkultur.

Politikerne spiller en stor rolle for fremtidens vælgeradfærd

Udviklingen har været undervejs i mange år, og forskerne forventer ikke, at den stopper nu. Det vil tage tid at opbygge den manglende tillid, og selvom vælgernes holdninger i hovedsagen er stabile, må vi stadig forvente en høj grad af omskiftelighed blandt dem – i hvert fald inden for de politiske blokke. Det er ifølge forskerne svært at sige, hvordan vælgerne vil skifte, men politikerne vil spille en stor rolle i forhold til, hvem vælgerne vil stemme på.

Politikernes adfærd har nemlig stor betydning for vælgernes tillid (bl.a. i forhold til overholdelse af politiske løfter). Partierne påvirker også vælgerne, hvis de flytter sig langt væk fra tidligere holdninger/positioner. Endelig har den politik, partierne fører, også betydning for den tiltagende geografiske og sociale polarisering – fx om den førte politik øger eller mindsker sociale forskelle og opfattelsen af social tryghed på tværs af landet og på tværs af sociale grupper. 

Tendenser fra folketingsvalget 2015:
Køn: Kvinder stemmer på Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, mens Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er populære blandt mænd.

Alder: En 70-årig stemmer gerne på Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre, mens en 18-årig vælger at sætte sit kryds ved Liberal Alliance, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Alternativet.

Uddannelse: Jo længere uddannelse, desto mere rødt stemmer man. Jo kortere uddannelse, jo mere blåt.

Klasse: Dansk Folkeparti er mest påvirket af vælgernes klassetilhørsforhold, hvor arbejderne er mere tilbøjelige til at sætter sit kryds hos dem. Venstre og Liberal Alliance er mindst populær hos arbejderne.

Indkomst: Dem med indkomst over 1,2 mio. kr. stemmer gerne på Liberal Alliance og Venstre, mens vælgere, der kun tjener op til 100.000 kr. vælger Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.

Social tryghed: Venstre og Liberal Alliance er mere populære blandt vælgere, der oplever høj social tryghed, mens Dansk Folkeparti får stemmer fra vælgere, der oplever social utryghed.

Risikovillighed: Risikovillige stemmer på Liberal Alliance, mens de mindst risikovillige stemmer på Socialdemokratiet.

Samfundsstørrelse: Tilslutningen til Venstre og Dansk Folkeparti er større blandt vælgere, der bor på landet, sammenlignet med dem, der bor i hovedstaden. Vælgere i hovedstaden stemmer i større grad på Enhedslisten.

Tillid til politikerne: De mest tillidsfulde stemmer på Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre. De mest mistillidsfulde stemmer især på Dansk Folkeparti, men også på Liberal Alliance og Enhedslisten.

Ideologi: Venstre-højre-selvplacering: Tilslutningen til Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er højere blandt de mest højreorienterede vælgere. Tilslutningen til Socialdemokratiet og Enhedslisten er højere blandt de mest venstreorienterede vælgere.

Ideologi: Værdipolitik: En højreorienteret position giver sig udslag i bekymring for indvandringens betydning for den danske kultur, nedprioritering af miljø i forhold til virksomhedernes vækst samt ønske om hårdere straffe til kriminelle. En venstreorienteret position giver sig udslag i de modsatte holdninger. Tilslutningen til Dansk Folkeparti og Venstre er særligt stærk blandt de værdipolitisk højreorientedere, mens Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet står stærkt blandt de værdipolitisk venstreorienterede.

Vurderinger af økonomien: Vælgerne straffer den siddende regering for en dårlig og belønner den til dels for en god udvikling i samfundsøkonomien. Socialdemokratiet straffes som det regeringsbærende parti, mens Venstre som forventet får en større opbakning af de mest pessimistiske.

Parti- og partiledersympati: Betydningen af partiledersympatien er større for Lars Løkke Rasmussen end for nogen anden partileder. Analyserne viser, at han kostede sit parti mellem 50.000 og 180.000 stemmer ved valget i 2015.

Yderligere info:
Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus BSS, Aarhus Universitet
M: stubager@ps.au.dk
T: 8716 5694 Mobil: 2869 3532

• Valgundersøgelsen 2015 er finansieret af Carlsbergfondet.  
• Læs mere på www.valgprojektet.dk