Faglig tyngde og en kritisk tilgang til nye metoder

Tina Munk, som har taget en master i narkotika- og alkoholindsatser, og Maria Johannsen, der er i gang med uddannelsen nu, søgte begge større faglig viden og en velfunderet kritisk tilgang til den viden, de præsenteres for om forbrug og problematisk brug af rusmidler og behandling af rusmiddelafhængighed.


Sygeplejerske Maria Johannsen i gang med en gruppediskussion til en samling for masterholdet på Center for Rusmiddelforskning.

Fotograf Marianne
Pilegaard

”Da jeg begyndte på masteruddannelsen, opdagede jeg hurtigt, hvor uvidende jeg egentlig var om rusmiddelområdet. Jeg fandt fx ud af, hvor komplekst det er at lave forskningsundersøgelser, og at man ikke bare kan overføre evidens fra fx det medicinske område til det socialpædagogiske,”

fortæller Tina Munk, der tog sin master i narkotika- og alkoholindsatser fra 2014 til 2016. Hendes opdagelse af, at viden om og forskning i alkohol- og stofproblemer er kompleks, førte til nye kompetencer:

Jeg har lært at se kritisk på, hvor ny viden eller nye tilgange til rusmiddelbehandling kommer fra. Nu stiller jeg altid spørgsmålet: ”Hvilken tilgang til borgerne og behandling understøtter denne nye metode eller idé?” Jeg tager ikke bare nye tendenser for pålydende.”

Tina Munk er afdelingsleder for en del af alkohol- og stofbehandlingen i Horsens Kommune, og sin viden fra forskningsområdet har hun bl.a. brugt til at påvirke det menneskesyn, som præger arbejdet på rusmiddelområdet. 

Lettere at undgå misforståelser

I forhold til det daglige arbejde i behandlingscentret har masteruddannelsen også givet Tina Munk en forståelse, som hun i sit job som behandlingsleder prøver at videregive til medarbejdere og samarbejdspartnere.

”For eksempel forstår jeg nu, hvordan folk ser forskelligt på rusmiddelproblemer, ud fra hvilken faglig baggrund de har eller deres funktion og den opgave, de skal løse. En læge, en socialrådgiver på beskæftigelsesområdet, en socialpædagog og en psykolog kan have forskellige forståelser af rusmiddelbrug og -problemer. Jeg bruger min viden fra masteruddannelsen til at skabe en fælles forståelse, så vi i et tværfagligt samarbejde imødegår misforståelser og bruger de forskellige faggruppers viden aktivt i stedet for at konkurrere om, hvem der har ret.”

”Det er vigtigt, at mennesker ikke stemples som misbrugere, men bliver set som mennesker med et misbrug og behov for støtte. Min masteruddannelse har gjort, at jeg i forbindelse med udarbejdelse af ny strategi for Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte i Horsens Kommune har bidraget til, at dét menneskesyn er blevet skrevet ind i den nye strategi.”

Tina Munk blev uddannet socialrådgiver i 1999, og da hun i 2014 søgte ind på Master i narkotika- og alkoholindsatser var hun ikke leder, men koordinator og rusmiddelbehandler i Silkeborg Rusmiddelcenter.

”Det er lidt skørt, for der var flere, som dengang rådede mig til at tage en diplomuddannelse i ledelse. Det var ligesom det naturlige skridt efter otte års praktisk erfaring med alkoholbehandling. Men jeg brændte virkelig for rusmiddelområdet og syntes, at jeg manglede noget faglig tyngde, så derfor fandt jeg masteren og søgte ind på den,” siger Tina Munk.

Efteruddannelsen blev derefter anledning til, at Tina Munk søgte videre og landede i sin nuværende lederstilling. Hun griner lidt:

”Nu da jeg har været leder i godt et år, er jeg så ved at tage en diplomuddannelse i ledelse… Men det er faktisk fint, at jeg tog masteren først, for så har jeg et akademisk fundament for at læse videre. Før jeg begyndte på masteren, var det 15 år siden, jeg havde læst.”

Svært at se den røde tråd til daglig

På det nuværende masterhold går Maria Johannsen, som er uddannet sygeplejerske og arbejder i ACT-teamet(1) i Hjemløseenheden i Københavns Kommune.

Tina Munk (til højre) og andre tidligere masterstuderende har startet et netværk
for alumner, som mødes jævnligt på Center for Rusmiddelforskning.

Fotograf Marianne Pilegaard

Maria Johannsen begyndte på masteruddannelsen ud fra et ønske om at få en mere overordnet forståelse af, hvad der sker og ikke sker på rusmiddelområdet. ”Det er svært at se den røde tråd, når man står i det hver dag,” siger Maria Johannsen, som tidligere har arbejdet i stofindtagelsesrummet og sygeplejeklinikken på Mændenes Hjem på Indre Vesterbro. 

”På Vesterbro er der mange, som ikke er i misbrugsbehandling. Og hvad er det, der gør, at gratis medicin ikke er attraktiv for alle? Der er en stor målgruppe, som ikke får den hjælp, de har brug for, og samtidig er det offentlige system meget bureaukratisk. Det var nogle af de tanker, jeg gjorde mig,” fortæller Maria Johannsen.

Hun bliver færdig med sin masteruddannelse til sommer, men allerede nu bruger hun viden fra studiet i sit arbejde.

”Jeg føler, at jeg allerede nu bliver hørt af min leder, da vi begge har et ønske om at løfte det faglige niveau for vores arbejde yderligere. I ACT-teamet er vi fysisk langt fra vores samarbejdspartnere, og det gør, at vi ikke nødvendigvis kender hinanden godt. Hvis vores arbejde skal lykkes, så vi får hjulpet udsatte mennesker med problemer som rusmiddelafhængighed, hjemløshed m.m., så skal alle være interesserede i at løse opgaven og være enige om, hvordan vi gør det,” siger Maria Johannsen og tilføjer: ”Mit håb er at kunne formidle de udfordringer, vi praktikere står i, og at vi måske kan løse problemer på andre måder. Jeg vil også gerne være med til at skabe nysgerrighed om, hvorfor vi i nogle tilfælde gør noget, som ikke fungerer, og få et fundament for at påpege, hvorfor det ikke fungerer fx med forskning fra andre lande.” 

Samme problemer i andre lande

Maria Johannsen var med på studietur til Middlesex University i London i oktober 2018, hvor de studerende fra masteruddannelsen på de fire universiteter mødtes og arbejdede sammen.

”Det er vældigt givende at diskutere med de studerende fra England, Italien og Spanien. Man opdager hurtigt, at vi står med samme problemer alle steder, og det gælder, uanset om man er læge, pædagog eller sygeplejerske.”

At gå fra det praktiske arbejde i felten til at læse videnskabelige læretekster og artikler kan være udfordrende. Det tager Maria Johannsen dog som et nødvendigt trin i uddannelsen:

”Man vænner sig til det akademiske niveau. Frustration er jo en del af læring.”

Hun og Tina Munk er enige om, at det selvfølgelig kræver en indsats at tage en master, mens man passer et fuldtidsjob.

”Det kræver opbakning fra familien. De skal være med på, at man nogle gange skal bruge en weekend på at læse og skrive opgave i stedet for at tage til familiekomsammen,” siger Tina Munk.

(1) ACT står for Assertive Community Treatment: En indsats, hvor et tværfagligt udgående hold af medarbejdere yder en helhedsorienteret, fleksibel, vedvarende og direkte støtte og behandling til borgere, der fx har problemer som hjemløshed, problematisk brug af rusmidler, psykiske problemer m.m.